Få øje på blinde vinkler i voldsforebyggelsen
I vil forebygge vold. I laver risikovurderinger. I taler om borgerens udfordringer. Men hvad hvis I overser halvdelen af risikoen?
Voldsforebyggelse handler ikke kun om borgerens historik, diagnoser eller adfærd.
Hvis vi vil forebygge reelt, skal vi turde kigge hele vejen rundt: på borgeren, på os selv, på relationen – og på de rammer, vi har skabt.
Det siger erhvervspsykolog og chefkonsulent Marianne Adelhardt Jensen fra Human House.
Hun er tilknyttet indsatsen Sammen mod vold, trusler og chikane, hvor repræsentanter fra 40 kommuner fra hele landet arbejder på at skabe en mere helhedsorienteret tilgang til forebyggelse og håndtering af arbejdsrelateret vold, trusler og chikane.
På et webinar præsenterer hun modellen "Riskikovurdering på alle niveauer".
Modellen bygger på en lignende model af Michael Munch-Hansen & Marian Popp, præsenteret i bogen Forstå og forebyg vold fra 2005.
Faldgrube 1: Vi stirrer os blinde på borgerens “rygsæk”
- Rigtig meget risikoafdækning fokuser på det, vi kalder borgerens rygsæk, og det er også vigtigt, siger Marianne Adelhardt Jensen.
Der kan nemlig være meget på spil, fx psykiske udfordringer, handicap, dårlige oplevelser med systemet, sårbarhed eller misbrugsproblematikker.
Problemet opstår, når vi kommer til at tro, at risikoen ligger i personen – fremfor i samspillet. For vold opstår sjældent isoleret. Den opstår i en situation. I en relation. I en ramme.
Faldgrube 2: Vi glemmer at risikovurdere os selv
Risikovurdering handler også om medarbejderne, fortæller Marianne Adelhardt Jensen.
Det er nemlig ikke kun borgerens tilstand, vi skal være nysgerrige på - det er også vores egen sindstilstand. En medarbejder, der er presset, taler belærende eller sætter uklare grænser øger risikoen uden at ville det.
- Har vi sikret, at vi er klædt godt nok på til den opgave, vi skal ind og løse? Har vi de rette faglige og konflikthåndteringsmæssige kompetencer? Og ved vi, hvornår vi skal trække os eller bede om hjælp?, spørger hun.
Faldgrube 3: Vi overser rammen
Vold opstår meget sjældent, fordi en borger står op om morgenen og beslutter sig for at være udadreagerende. Vold, trusler og chikane er ofte et udtryk for afmagt og ikke ond vilje.
Ser man overordnet på konflikter, så opstår de ofte i situationer fx
- Hvor der stilles krav til borgeren, eller borgeren ikke oplever at blive hørt
- Hvor borger mødes med uklare forventninger og manglende fælles tilgang
- Med støj og uro i de fysiske rammer
- Hvor organiseringen af opgaveløsningen støjer fx med skiftende behandlere eller lange ventetider
Kom hele vejen rundt
Marianne Adelhardt Jensen fortæller, at når man kigger nærmere på flere niveauer omkring konflikter og voldsomme episoder, åbenbarer der sig ofte afslørende mønstre.
Fx opdagede et botilbud for unge, at de voldsomme episoder ofte opstod torsdag eftermiddag. Det viste sig, at lige præcis om torsdagen fik de unge ofte dårlige nyheder af deres socialrådgivere, hvilket pressede dem. Den viden gav noget råderum i forhold til at lægge andre ”svære” møder eller kravsituationer på andre dage, og det førte til færre voldsomme episoder.
- Og det er derfor, at risikovurdering er så vigtigt, og at vi kommer hele vejen rundt, siger Marianne Adelhardt Jensen fra Human House.
Marianne Adelhardt Jensen er erhvervspsykolog og rådgiver med særlig ekspertise i konfliktnedtrappende kommunikation og redskaber til at håndtere og forebygge konflikter og vold, trusler og chikane både fra borgere og i det interne samarbejde på arbejdspladsen.
Mariannes oplæg begynder 38.22 inde i videoen
