Værktøjskasse

Værktøjer - Arbejdsglæde i en kommunal verden

Hent nogle sjove og nemme værktøjer til at forøge arbejdsglæden på arbejdspladsen.

Af Personaleweb 01/05/2012
KL,
KTO

Er du i tvivl om, hvordan du kan få øget arbejdsglæden på din arbejdsplads? Disse værktøjer fra projekt 'Arbejdsglæde i en kommunal verden' er anvendelige og morsomme idéer til, hvordan I kan sætte fokus på arbejdsglæden.

Nogle af værktøjerne er en del af projektets tre mødeguider. Det gælder for eksempel dialogkort og arbejdsglædebingo.

Lokumsplakat

Kom i godt arbejdshumør ved hjælp af denne plakat, der med muntre og sjove indslag skaber god stemning på arbejdspladsen. Plakaten giver dig blandt andet 10 bud på arbejdsglæde, og opfordrer dig og dine kolleger til at synge med på kendte og glade sange.

Selve plakaten er lige til at printe ud og hænge op i for eksempel kaffestuen, kantinen eller måske toilettet.

Download plakaten her

Arbejdsglæde i kalenderen

Skriv alt det, I gør for at øge arbejdsglæden ind i denne kalender. Det gør det nemmere for dig og dine kolleger at få et overblik over de initiativer, der skal hjælpe med at skabe engagement og trivsel. 

Download kalenderen her

Den grønne værktøjskasse

Værktøjskasserne giver nogle gode bud på, hvordan I styrker arbejdsglæden. I den grønne værktøjskasse finder du nogle helt konkrete værktøjer til, hvordan I kan arbejde med arbejdsglæde. Eksempelvis foreslår den grønne kasse, at man hver dag til frokost kan dele en god historie om en lille eller stor succes, som I har haft i jeres arbejde. 

Download den grønne kasse her, og få flere gode redskaber

Den orange værktøjskasse

Den orange værktøjskasse giver dig 10 bud på, hvordan I får arbejdsglæden op på jeres arbejdsplads. Den giver blandt andet et bud på, hvordan dig og dine kolleger kan blive bedre til at tale jeres successer op.

Download den orange kasse her.

Dialogkort

Hvordan viser du en kollega, at han/hun har gjort dig glad? Det er et af spørgsmålene i dialogkortene, der kan hjælpe med at øge arbejdsglæden. Klip de mange dialog kort ud, og gennemgå dem sammen med nogle af dine kolleger. Her skal I skiftevis svare på kortenes spørgsmål.  Det hjælper jer med at sætte en dybere og mere positiv dialog i gang. 

Download dialogkortene her

Arbejdsglæde bingo

Tag bingopladen og en kuglepen, og stil dig ud på gulvet. Gå derefter rundt til dine kolleger, og stil dem de spørgsmål, der står på pladen. Svares der ja til spørgsmålet skriver du vedkommendes navn ned i feltet. Svares der nej, må du stille spørgsmålet til en anden. Det handler om at komme rundt til så mange forskellige som muligt.

Det gælder om først at få en fuld plade. Råb "bingo", når der i hvert felt på pladen står et navn på en, der har svaret ja til spørgsmålet. Alle stopper, og sammen tjekker I, om din plade er rigtig udfyldt ved at spørge dem, der har svaret ja. På den måde kan dig og dine kolleger spille jer til mere arbejdsglæde. 

Download bingopladen her

Arbejdsglædediplom

Giv et arbejdsglædediplom til månedens humørbombe. Det kan være en hjælpsom kollega eller en, der fortjener en særlig anerkendelse. 

Hent arbejdsglædediplomet her

10 veje til større arbejdsglæde

Læs i folderen "10 veje til større arbejdsglæde", og få inspiration til, hvordan du på forskellige måder kan arbejde med at skabe mere arbejdsglæde.

Download folderen her

Om projektet 'Arbejdsglæde i en kommunal verden'
logo

Udarbejdet af: Navigent A/S og Eva Høeg for KL og KTO i 2011.

Baggrund: Projektet understøtter arbejdet med 'Aftale om trivsel og sundhed på arbejdspladserne', som KL og KTO aftalte ved OK 08.

Projektet blev skudt i gang med workshops og besøg hos 15 kommunale arbejdspladser.

Resultatet blev tre mødeguider og en palette af værktøjer, som sætter arbejdsglæde i centrum.

Kontakt vedrørende projektet ’Arbejdsglæde i en kommunal verden’

Henrik Carlsen, KTO, hc@kto.dk, 3347 0617