Vores liv er styret af rytmer. Vores søvnrytme, døgnrytme, dagsrytme, uge-, måneds- og årsrytme, hvor årstidernes skift rytmisk afløser hinanden og viser os, at tiden går.

Når det lille barn kommer til verden, er det allerede et rytmisk væsen, der i ni måneder har vugget i sin moders mave og oplevet, hørt og sanset rytme.

Blodets susen, moderens hjertes regelmæssige slag, de vuggende rytmiske bevægelser, når moderen går. Efter fødslen genskaber vi rytmen fra fostertilstanden, når vi rytmisk vugger barnet i armene eller i barnevognen. Rytmen gør barnet trygt. Der ligger rytme bag den gode bevægelseskoordination. Tænk bare på en simpel bevægelse som gang.

Hos et lille barn, der endnu ikke har automatiseret gangen, er bevægelsen hakkende, langsommelig og afbrudt af pauser. Arme og ben kan endnu ikke samarbejde, for at få et gangmønster, der er glidende, ubesværet, perfekt automatiseret – og rytmisk.

Rytme og automatisering 

Grundbevægelserne bygger i høj grad på en rytmisk gentagelse af bestemte bevægemønstre, gang, hop, løb, kravl osv. En god rytme i bevægelserne betyder, at bevægelserne udføres nemmere og mere hensigtsmæssigt, og at de derfor bliver hurtigere automatiseret.

Det er et væsentligt skridt for børn at få automatiseret alle grundbevægelserne, så de kan udføre dem uden bevidst opmærksomhed og koncentration, og så de kan sætte dem ind i mere avancerede bevægelseskæder eller foretage sig andre ting, mens de udfører dem.

Fx synge, le og danse mens de går ved siden af bedsteveninden, løbe og sparke til en fodbold, mens de overskuer banen. Som en del af automatiseringen er målet ikke bare at udføre den givne bevægelse kvantitativt, men også kvalitativt, så den udføres med så stort overskud, minimal bevægelsesøkonomi og i forskellige tempi, sammenhænge og rækkefølge. I denne proces betyder rytmefornemmelsen umådeligt meget. 

Intention, krop og omgivelser

Bevægelseskoordination er en harmonisk samordning mellem intention, krop og omgivelser. En bevægelses kvalitet og udførsel afhænger altså af fx barnets lyst til komme fra A til B (intentionen), barnets aktuelle motoriske kapacitet og rytmiske fornemmelse (kroppen) og de fysiske og sociale rammer, som barnet indgår i, fx underlagets beskaffenhed og om der er en voksen, der opmuntrer og støtter (omgivelserne).

Vi lægger oftest mærke til andres eller vores egen bevægelseskoordination, når den ikke fungerer. Når linedanseren snubler på linen, når tennisspilleren slår bolden ud af banen, eller når et barn prøver at slå en vejrmølle, men ender med at tumle rundt på græsset i stedet.

Når bevægelseskoordinationen fungerer, lægger vi derimod slet ikke mærke til den. Når bevægelserne foregår i samordning mellem intention, krop og omgivelser, er de rytmisk afstemte og dermed glidende og ubesværede. 

Rytme og sprog

Rytmen er et bærende element i sproget, og det tætte bånd mellem rytme og krop har også betydning for barnets udvikling og mestring af sproget. Hos børn udløser mange bevægelser rytmiske lyde eller sang, fx når barnet løber, gynger eller sjipper. Med sangen og dens iboende rytme understreges bevægelsens rytme og krop; lyd og sprog smelter sammen. 

Artiklen er skrevet af Nanett Borre