Ulla Leth

Benhård prioritering og fælles vision har løftet fagligheden

Bostedet Grevenlund forebygger vold og trusler med metoden LA2U. Det har krævet en særlig indsats at nå så langt.

Af Sine Molbæk-Steensig 25/06/2024
Fremfærd

- Jeg bliver nødt til at sige, at hvis du vil skabe den type forandring, som vi har skabt – så må du sætte tid og penge af det!

Sådan siger Ulla Leth, der er rehabiliteringsleder for 4 institutioner for borgere med udviklingshandicaps i Odense Kommune.

Sammen med sin kollega, Ditte Høtoft Nielsen, fortæller hun om bostedet Grevenlunds erfaringer med metoden LA2U. Det foregår på stor vidensdag om faglig udvikling på socialområdet, som bliver afholdt i regi af Fremfærd Borgere med Særlige Behov.

Hvad er LA2U?

LA2 er inspireret af Low Arousal- og recovery-tilgangen og er udviklet i et samarbejde med Socialstyrelsen og medarbejdere og borgere på socialpsykiatriske bosteder i Danmark. LA2 handler om at nedbringe voldsomme episoder, og grundtanken er, at mennesker i trivsel sjældent udøver vold mod andre. Her er inddragelse og respekt for borgerens autonomi afgørende.

LA2U er en videreudvikling af metoden og er rettet særligt mod borgere med udviklingshæmning, kognitive udfordringer og evt. uden verbalt sprog. Det betyder bl.a., at materiale til borgeren er godt understøttet visuelt, og at der også er fokus på, hvordan man arbejder med indefra-perspektiv, når borgeren mangler sprog.

”Her kører vi LA2”

Da Bostedet Grevenlund var helt nyopstartet, valgte man, at den samlende fællesnævner for den faglige tilgang skulle være LA2, og meget hurtigt indgik bostedet i udviklingsarbejdet af LA2, bl.a. sammen med psykolog og stifter af SOPRA, Trine Uhrskov.

- Vi har haft fantastiske forudsætninger for at implementere LA2 og nu LA2U. Det, at stedet var helt nyopstartet, blev en stærk løftestang, for vi har ikke skulle kæmpe med gamle vaner og kultur, men har kunnet sige ”Her kører vi LA2, og så er det sådan, det er”, fortæller Ulla Leth.

Fælles vision

For det kræver ressourcer og en fælles vision at sparke en ny og stærk faglighed i gang, fortæller Ulla Leth:

- Heldigvis var det lokale samarbejdsudvalg med på ideen og parate til at prioritere. Vi valgte fx at bruge en hel pædagogisk årsløn på uddannelse ud fra troen på, at det giver pote på den lange bane.

I 2018 var alle Grevenlunds medarbejdere derfor på tre dages kursus om grundlæggende LA2. I årene 2020-2023 blev 10 medarbejdere sendt på LA2-træneruddannelsen, og hele organisationen bliver derfor løbende undervist og coachet af LA2-trænere for at holde den faglige gryde i kog. Det kan kun lade sig gøre, fordi Grevenlund er enige om, hvor vigtig fagligheden er, og kan se alt det gode, det gør for beboerne.

Borger er ekspert i eget liv

Ditte Høtoft Nielsen er assisterende rehabiliteringsleder og LA2-træner. Hun bliver beskrevet som ”en ildsjæl”, der trækker et kæmpe fagligt læs og spiller en stor rolle i at fastholde det faglige fokus på LA2U i dagligdagen på Grevenlund.

Hun brænder for LA2U-tilgangen og for det gode samarbejde mellem borger og fagprofessionelle:

- Selvom borgene er udfordret kognitivt, skal vi respektere, at de er eksperter i eget liv, og vi skal tage udgangspunkt i deres ønsker og drømme, og hvad der fylder for dem, når vi støtter dem i at håndtere hverdagens små og store belastninger, siger hun.

Hun beskriver, hvordan LA2U-tilgangen lægger vægt på, at man som professionel skal holde sig lidt tilbage, lytte til borgeren og fokusere på ressourcer.

- Vi har et meget bredt spænd af borgere, herunder en del der har fået en dom. På mange måder er sådan en dom et hak i tuden og et bevis på, at der er noget, man ikke mestrer. Så vores tilgang handler bl.a. om at sætte fokus på det, de faktisk mestrer, og finde en øvebane, hvor de på sigt kan slippe ud af deres dom.

Ditte Høtoft Nielsen

2 planer: Trivsel og tryghed

Som en del af LA2 har alle borgere på Grevenlund fagprofessionel trivselsplan og en fagprofessionel tryghedsplan, som er udarbejdet af teamet omkring borgerne, fortæller Ditte Høtoft Nielsen.

  • Trivselsplanen beskriver borgeren i trivsel, og også hvilke tiltag man kan gribe til, hvis borgeren ikke har det godt. Det er ofte meget konkret: ”i denne situation går X ned på sit eget værelse og sætter sig med sin kugledyne”.
     
  • Tryghedsplanen handler om, hvad der skal ske, og hvordan man deeskalerer situationen, når borgeren er på vej i affekt. Det kan være, den fagprofessionelle skal undgå øjenkontakt eller være særlig opmærksom på, at borgeren ikke føler sig fysisk truet. Det kan også være, at der er særlige ord eller vendinger, man ikke skal bruge, eller at borgeren simpelthen har brug for en pause

- Planerne er levende dokumenter. De ændrer sig hele tiden, for vi ser løbende på dem på vores teammøder. Vi trivselsvurderer også borgerne flere gange hver dag, så vi ved, hvordan den enkelte har brug for at blive mødt, siger hun.

Ud over det arbejdes der med læringsplaner og mestringsplaner.

  • Læringsplaner/mestringsplaner handler om, at både borgere og fagprofessionelle lærer af situationer, hvor noget er gået galt. Fokus er på, hvad man kan tage med sig, og hvilken strategi man kan bruge i en lignende situation en anden gang, så man kan øve sig i at mestre dette.

Ikke alle borgere har LA2U planerne endnu, men vi er på vej. Vi øver os sammen med dem i at anvende planerne og sørger for, at planerne er til stede i borgernes egen bolig. At de får ejerskab for deres egen trivsel og oplever, at personalet lytter til dem og er interesserede i dem, og fokusset er på deres ressourcer, fortæller Ditte Høtoft Nielsen. 

Bliv klogere på LA2

Se mere om LA2 og Grevenlund på temasitet Metoder mod vold

Billedtekst

Ulla Leth, rehabiliteringsleder for 4 institutioner for borgere med udviklingshandicaps i Odense Kommune.