trivsel

Nyt projekt vil styrke videnskulturen på bosteder

Socialpædagogerne og KL sætter med et nyt projekt fokus på vidensbaseret praksis.

Af Mette Voss 04/04/2017
KL,
Socialpædagogerne

Projektet vil fremme vidensbaseret praksis i botilbud til voksne borgere med sindslidelse og psykisk funktionsnedsættelse. Et vigtigt led heri er, at eksisterende viden fra praksis bliver kendt og tilgængelig på tværs af botilbud. Det skal blandt andet ske gennem udarbejdelse af et inspirationskatalog, som potentielt kan bruges af bosteder i hele landet.

- Vi oplever, at der er stor forskel på, hvor meget indsatsen ude på de enkelte botilbud er baseret på viden om, hvad der virker. Hver dag året rundt udfører socialpædagoger og andre velfærdsprofessioner en indsats af høj kvalitet for og med de borgere, der har allermest brug for hjælp og støtte til at komme videre i livet, udvikle sig og opnå livskvalitet. Men vi har brug for viden om, hvad der virker, og hvorfor det virker, så vi kan sikre, at vi altid sætter ind med den rette faglige indsats, siger Benny Andersen, formand for SL.

Thomas Adelskov, der er formand for KLs social- og sundhedsudvalg er enig i, at det er vigtigt at styrke en videnskultur på området.

LÆS OGSÅ: Plejecenterleder: Vi skal turde være modtagelige for andres viden

- Tidligere undersøgelser har vist, at der hersker en vis form for ’metodemylder’ på sociale botilbud, men også at der generelt er kommet et større fokus på at dokumentere, hvad det enkelte botilbud bidrager med i forhold til de berørte borgere, siger han.

Medarbejderne er med i udviklingen

- For os er det vigtigt, at vores medlemmer bliver inddraget i at udvikle inspirationsmaterialet. De er praksiseksperter og ved lige præcis, hvor skoen trykker - dvs. hvor der er udfordringer i forhold til at arbejde vidensbaseret - og ikke mindst, hvad der skal til for at arbejde vidensbaseret. Det er afgørende, at de, der efterfølgende skal bruge materialet, får ejerskab over det. Og der giver projektet mulighed for at tale i øjenhøjde, siger Benny Andersen.

- Vi forventer, at vi i fællesskab med botilbud fra de deltagende kommuner kan styrke arbejdet med at vurdere og evaluere hvilke indsatser og metoder, der bidrager til, at de sociale indsatser øger livsmestringen hos de berørte borgere. Dermed får vi anerkendt de gode praksiseksempler, som leveres af engagerede medarbejdere ude i kommunerne, og som skaber gode resultater for borgerne og samfundet, siger Thomas Adelskov.

KL og Socialpædagogerne har givet opgaven med at undersøge området og udarbejde inspirationskataloget til SFI.

Undersøgelsen tager udgangspunkt i, hvad der allerede bliver gjort i praksis, og målet er, at de gode eksempler skal indsamles, beskrives og derefter spredes så bredt som muligt. I første omgang har SFI gennemført en større spørgeskemaundersøgelse, hvor de samler svar fra ledere på bosteder på tværs af landet.

LÆS OGSÅ: Sådan spreder I de gode løsninger

- På baggrund af den spørgeskemaundersøgelse har vi kunne udvælge nogle udviklingsinitiativer i forhold til de her karakteristika, der kendetegner ’Lovende praksis’, og herefter har vi så en workshop hvor alle dem, der har svaret i undersøgelsen, er inviterede til at deltage og arbejde videre med de konkrete initiativer. Her skal de diskutere nogle af de gode tiltag, som undersøgelsen har peger på, at de arbejder med, siger Kræn Blume Jensen, der er forskningschef hos SFI.

På workshoppen, som afholdes i april, skal deltagerne arbejde med og diskutere nogle af de ting, som undersøgelsen har vist, at de arbejder med i praksis, og som SFI har udvalgt som væsentlige i forhold til at etablere en videnskultur.

- På den måde bliver det bottom-up, fordi medarbejderne og praktikerne inddrages med udgangspunkt i undersøgelsen af, hvordan gør man egentlig ude i kommunerne, og arbejder med det til daglig til i fællesskab at diskutere de her ting, siger Kræn Blume Jensen.

- Det har været vigtigt for os, at undersøgelsen tager et bottom-up-perspektiv, så vi får viden i spil fra de medarbejdere, som efterfølgende skal bruge materialet i deres daglige praksis. Det har vi kombineret med inddragelse af ’Lovende praksis’, så vi samtidig står på solid grund, når vi kommer med en række anbefalinger til de sociale botilbud, siger Thomas Adelskov.

Efter workshoppen bliver der arbejdet videre med de ting, der blev drøftet på workshoppen ude i praksis, og hvor SFI følger processen. I efteråret, bliver der en workshop igen, hvor de sidste input kommer i hus inden det endelige inspirationskatalog udformes.

Inspirationskatalog skal deles

Der kommer ikke nogen stor rapport som afslutning på projektet. Alle er enige om, at det er nemmere at få medarbejdere og ledere på bostederne til at bruge de gode erfaringer og blive inspireret, hvis det er udgivet i et lettere format, derfor inspirationskataloget.

- Vi er jo lige begyndt, men jeg kan da godt allerede nu afsløre, at vi er meget opmærksomme på, at inspirationsmaterialet skal være let tilgængeligt og indbydende - og gerne suppleret af billeder og videomateriale. Der vil ikke være tale om en tung rapport, der putter sig på nettet og bliver glemt, når projekteret er afsluttet, siger Benny Andersen.

Projektet løber frem til foråret af 2018, hvor Socialpædagogerne og KL planlægger at afholde forskellige inspirationsarrangementer.

11 elementer i 'Lovende praksis'

1. Teori og viden. Praksis er forankret i veldefineret teori og aktuelt bedste viden.
2. Virkning. Der er undersøgelser, som tyder på, at praksis har en positiv virkning for borgerne på et eller flere af de områder, der er sat som mål.
3. Beskrivelse. Praksis er systematisk beskrevet, fx når det gælder, hvilken gruppe borgere, den er rettet mod, hvilke aktiviteter, den består i, og hvilke mål, den har.
4. Mål. Praksis indeholder klare og relevante mål for de deltagende borgeres udvikling eller velfærd.
5. Overførbarhed. Praksis kan overføres til andre tilbud, der er rettet mod tilsvarende grupper af borgere.
6. Økonomi. Praksis er forbundet med en vis grad af økonomisk rentabilitet.
7. Faglig refleksion. Praksis understøtter en fælles professionel faglig refleksion.
8. Relationelt samarbejde. Praksis understøtter, at medarbejderne har de rette professionelle relationskompetencer til at samarbejde konstruktivt med borgere, kolleger og andre fagprofessionelle.
9. Individuel tilrettelæggelse. Praksis tager udgangspunkt i de konkrete styrker, udfordringer og ønsker hos den gruppe borgere, indsatsen er rettet mod – og involverer borgerne i praksis.
10. Monitorering. Praksis involverer en systematisk monitorering af borgernes udvikling eller velfærd, set i forhold til de mål, der er sat.
11. Opfølgning. Der sker en løbende opfølgning og tilpasning af praksis.

Baggrund

SFI har for Socialstyrelsen udviklet et redskab til at identificere ’Lovende praksis’ på socialområdet, herunder botilbud. Det giver et redskab til at se på praksisser, hvis virkning ikke er evidensbaseret. Undersøgelsen peger på, at en lovende praksis er karakteriseret ved 11 konkrete karakteristika, og i jo højere grad den pågældende praksis besidder disse 11 karakteristika, i jo højere grad betegnes den som ’lovende’.

Det nye projekt bygger på det litteraturstudie, som blev gennemført i forbindelse med ’Lovende praksis’. Men i stedet for at kigge endnu mere i litteraturen, er det nu den egentlige praksis på bostederne, der bliver kigget på.

Mens den oprindelige undersøgelse havde fokus på at indkredse, hvad der karakteriserer lovende praksis, og som altså resulterede i 11 konkrete karakteristika, så vil dette projekt kaste lys over, hvordan de deltagende kommunale botilbud arbejder med et udsnit af de 11 karakteristika, der er i ’Lovende praksis’ og på den baggrund udgive et inspirationskatalog, som andre botilbud og kommuner kan blive inspirerede af.

Projektlederne

Mette Tranevig, KL, mta@kl.dk

Linda Bendix, Socialpædagogerne, lab@sl.dk