Lærer Sonja Ladendorf skaber motivation i udskolingen med hverdagsting

Vulkansk speeddate motiverer Sonjas elever

Korte beskeder, masser af bevægelse og ting fra elevernes hverdag bringer motivation ind i undervisningen.

Af Mette Dissing Sandahl 06/09/2022
DLF,
KL

- Hvor mange af jer har prøvet at ryste en flaske med danskvand?

Sonja holder to flasker op for eleverne. Én flaske med danskvand og én flaske postevand. Stort set alle hænder skyder i vejret. Eleverne i 7. klasse skulle egentlig lære om vulkaner, men de bliver fanget ind af det uventede spørgsmål.

- Det er det samme overtryk, der sker inden i en vulkan.

Elementer fra elevernes hverdag

7. klasse kan være en udfordring at undervise på grund af pubertet. Sonjas klasse konkurrerer også indbyrdes, og nogle elever har svært ved abstrakt tænkning. Så geografilærer Sonja Ladendorf fra Favrdal-Fjelstrup Skole i Haderslev Kommune har taget elementer med fra elevernes hverdag til denne geografitime om vulkanerne i Stillehavet. 

Sonja forklarer, hvad der sker i et magma-kammer dybt inde i en vulkan, når gasarterne laver overtryk, og vulkanen går i udbrud. Det er nemlig samme princip, som når man ryster en flaske danskvand.

En flaske danskvand er bare et af de elementer, som Sonja Ladendorf bruger til at motivere sine elever som en del af Fremfærd Børns projekt 'Motivation i udskolingen'.   

Undervisning, så drengene holder snuden i sporet

- Vi skal lave undervisning, som hjælper drengegruppen med at holde snuderne i sporet.

Så kontant formulerer Sonja Ladendorf og aktionslæringskonsulent Jytte Winther Andersen sig om undervisningsforløbet om vulkaner.

Klassen er nydannet, og eleverne kender ikke hinanden på forhånd. Det betyder mange forstyrrelser og konkurrencer om hierarkiet i klassen. Derfor vælger lærer og aktionslæringskonsulenten meget bevidst at arbejde med hurtige skift i undervisningen, korte beskeder, struktur, fast makker, stopur med anvisning på, hvor lang tid der er sat af til en opgave, og mange eksempler fra elevernes hverdag.

Få Sonjas tips til motivation i udskolingen

Få Sonjas bedste tips:

  • Eleverne får en ’Fast samarbejdsmakker’. Det giver eleverne en tryghed at vide, at de skal samarbejde med den samme klassekammerat gennem hele forløbet og ikke skal bruge energi på at søge samarbejdspartnere undervejs.
     
  • Eleverne arbejder i tomandsgrupper, som Sonja har sammensat på forhånd. Hendes erfaring er, at tremandsgrupper betyder, at en elev forstyrrer de andre.
     
  • Spørgsmål fra dagligdagen med håndsoprækning giver læreren et billede af, hvilke elever der er med på undervisningen og hvem, der ikke hører efter.
     
  • Eksempler fra elevernes hverdag gør, at alle får en aha-oplevelse og kan reflektere over deres hverdag.
     
  • Inden undervisningen har Sonja skrevet planen på tavlen. Efterhånden som klassen når gennem de mange elementer, streger hun dem ud på tavlen. Det giver eleverne overblik og en følelse af at rykke sig.

300 meters vulkansk speeddate

Et andet vigtigt element i undervisningen er et stopur. Det fortæller, hvor lang tid der er sat af til en opgave. Da eleverne har hørt om teknikken bag et vulkanudbrud, bliver de sendt på en 300 meter lang løbetur i skolegården. Sonja ved, at eleverne trives med et bevægelseselement, og der er konkurrence i at nå først frem og finde navnet på den vulkan, som de skal studere to og to. Sonja kalder det en 'vulkansk speeddate'. 

Nogle af eleverne virker stressede af tidsbegrænsningen, men drengene er motiverede af konkurrence-elementet.

Hjemme i klassen igen skal eleverne finde oplysninger om deres vulkan. Hvor høj er den, hvor ligger den, hvilken type er det, er den aktiv eller i dvale, og hvornår var seneste udbrud?

LÆS OGSÅ: Motivationen kom da læreren lagde dirigentstokken

Nye arbejdsformer 

Eleverne synes, at det er smart at skulle arbejde med hænderne, og at de skal bevæge sig. Og de falder ikke for fristelsen af onlinespil.

- Mine ærlige elever fortæller, at det af og til sker, at de falder i et onlinespil, når de sidder med deres computere, siger Sonja Ladendorf.

Men det hjælper hun eleverne med at undgå med stram tidsstyring og ved at give klassen et visuelt overblik over timen: 

Inden undervisningen har Sonja skrevet de forskellige elementer i undervisningen op på kridttavlen for at give eleverne overblik. Efterhånden som klassen når gennem de mange elementer, streger hun dem ud, så eleverne føler, at de rykker sig.

LÆS OGSÅ: Motivationen steg da læreren sagde "Værsgo at undersøge"

- Eleverne har brug for meget struktur. Det motiverer både stærke og svage elever meget, når de kan se frem til at skulle bevæge sig. Så kan jeg pege på tavlen og vise dem, at de kun skal koncentrere sig i ti minutter mere. Så når vi til bevægelses-elementet, som de har så meget brug for, forklarer Sonja Ladendorf.

Sådan sætter Sonja struktur på timen

Sæt struktur på undervisningen med overskrifter. Her er eksemplet fra vulkan-undervisningen:  

Dagens program  

1. Ring of Fire  

- Fællessnak  
- Læringsmakkere  
- Opsamling  

2. Gennemgang af vulkanudbrud  

3. Faglig bevægelse  

4. Vulkan speed-date

5. Afslutning

Metoden motiverer 

Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) besøger klassen en uge efter undervisningsforløbet om vulkaner. Konsulenterne vil undersøge, om motivationsgrebene har virket, og alle elever kan huske, hvad de har lært om vulkaner.

De fortæller, at de er optagede af, at der skulle ske noget nyt, og at de blev sat i gang:

”Vi skulle sætte navnene op med en nål på et kort, det var godt, at vi lavede noget andet. Det motiverede os mere, siger en elev om undervisningen.

En anden elev forklarer, hvad der sker, når læreren har meget taletid:

- Jeg glemmer helt, hvad det er, jeg skal, når hun taler så meget.

Husk eksemplerne fra hverdagen

Det har været en aha-oplevelse for Sonja at arbejde med korte beskeder og sekvenser. Hun oplever, at de tidsbegrænsede opgaver giver eleverne et større udbytte.

Hendes bedste råd til en kollega, der gerne vil motivere eleverne i udskolingen, er at gøre naturfagene så enkle og håndgribelige som muligt med hverdagseksemplerne som flasker med danskvand.

Differentiering er stadig en udfordring

Sonja Ladendorf peger på, at det er en stor udfordring at skabe differentiering i undervisning til de fagligt stærke elever og de langsomme elever, når man gerne vil motivere dem.

- Det er svært, men ikke umuligt. Det er et fremskridt, når en svag elev bliver motiveret og er tilfreds, når han eller hun har skrevet to linjer, selv om rammen var fem linjer. Man skal også være tilfreds med de små fremskridt, reflekterer geografilæreren.

Kurser eller co-teaching i motivation

Hun tager elementerne med korte beskeder og korte elementer med sig i den kommende undervisning, men vil gerne inspireres mere.

Allerhelst vil hun på kursus for at hente ny inspiration til undervisningen. Men hun kan også se muligheder i co-teaching eller to-lærer timer, hvor kolleger sammen prøver greb af.

- En elev forstår måske bedre, hvordan min kollega forklarer et emne. Vi kunne lave stations-arbejde eller værkstedsarbejde. Det er vi begyndt på på skolen. Jeg er spændt og nysgerrig på at se, hvilken forskel det kommer til at gøre for lærere og elever, siger Sonja Ladendorf. 

Kort om ”Styrket elevmotivation i udskolingen”

Formålet med projektet er at styrke elevernes motivation, trivsel og udbytte af undervisningen. Det skal ske gennem et udviklingsprojekt, der undersøger og afprøver, hvordan man kan tilrettelægge en skoledag, et undervisningsforløb eller en undervisningslektion med mere varierede undervisningsformer og med afsæt i viden om, hvad der skaber motivation hos eleverne i udskolingen.

Udviklingsprojektet løber frem til foråret 2023 og gennemføres som et partssamarbejde mellem DLF og KL i regi af Fremfærd Børn. Projektet faciliteres og gennemføres i samarbejde med
konsulenter fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA).

Læs mere om projektet