Samarbejde om børn i mistrivsel

Refleksionsspørgsmål til bedre samarbejde om børn i mistrivsel

En gruppe forskere har undersøgt det tværprofessionelle samarbejde om børn i mistrivsel. Her er eksempler på spørgsmål, der kan være frugtbare at stille sig selv og sine kolleger i arbejdet med at skabe en mere bevidst praksis.

Af Irene Aya Schou 17/08/2021
Fremfærd

Hvad kan du og dine kolleger gøre for at skabe virkningsfulde indsatser og udviklende hverdagspraksisser for børn og unge i mistrivsel?

Nedenfor finder I en række refleksionsspørgsmål, som I kan tage op på et personale- eller et temamøde, og som kan hjælpe jer med at sætte fokus på, hvordan I som skole, daginstitution, PPR eller på tværs af en kommune samarbejder om børn i mistrivsel.

Spørgsmålene bygger på pointer fra rapporten På Tværs – Resultater fra empirisk undersøgelse af samarbejdet om børn og unge i (mis)trivsel 

Undersøgelsen er bestilt af Fremfærd Børn og udført af NUBU - Nationalt center for forskning i udsathed blandt børn og unge.

Refleksionsspørgsmål om mistrivsel:

Pointer fra rapporten 1:

Undersøgelsen viser, at der er en stor variation i de fagprofessionelles forståelse af trivsel og mistrivsel hos børn og unge, og at flere diskurser lever side om side. Der findes en fælles forståelse blandt det pædagogiske frontpersonale og PPR-psykologer, hvor der er fokus på barnets samspil med andre og på dets kompetence til at indgå i fællesskaber, mens der blandt familiebehandlere i højere grad er fokus på mere strukturelle forhold, såsom familieforhold, socioøkonomiske forhold, m.m.

Sundhedsplejen er i højere grad end de andre professioner optaget af fysiske forhold, såsom vægt og kost. Alle respondenter i undersøgelsen er optaget af relationers betydning for børns trivsel og mistrivsel. Generelt har forskerne ikke fået tilbagemeldinger, der peger på, at de fagprofessionelle har stort fokus på barnets egen oplevelse af dets trivsel.

  • Hvad forstår vi ved trivsel og mistrivsel?
  • Hvornår er et barn i henholdsvis trivsel og mistrivsel?
  • Hvad betyder barnets egen opfattelse af at være i trivsel eller mistrivsel for vores forståelse af barnets situation?
  • Knytter trivsel og mistrivsel sig primært til barnets egne relationelle kompetencer, fx manglende sociale kompetencer, eller er der fokus på, hvordan fællesskabet er og på de relationer, barnet tilbydes?
  • Skal indsatsen primært rettes mod barnet og dets familie eller i højere grad mod de fællesskaber, barnet indgår i?
  • Har vi blik for, hvordan barnets omgivelser påvirker barnets trivsel og udvikling, eller drager vi hurtigt den konklusion, at det er barnet, der skal ændre sig?
  • Hvad betyder vores syn på, hvad mistrivsel er, for de indsatser, vi sættes i værk omkring børn i mistrivsel og deres familier?

Refleksionsspørgsmål om det tværprofessionelle samarbejde:

Pointer fra rapporten 2:

Undersøgelsen viser, at der er stor forskel på, hvordan de fagprofessionelle ser på samarbejdet med andre fagprofessionelle og forståelsen af, hvad der er vigtigt for at løfte kvaliteten i samarbejdet.

Her deler de fagprofessionelle sig grundlæggende i to grupper. En gruppe fremhæver videndeling, fælles refleksioner, helhedstænkning og det at løfte i flok som det, der udgør kvaliteten i samarbejdet. Denne gruppe repræsenterer en forståelse af samarbejdet som kollaboration og ser mistrivsel primært som det, der foregår i samspillet mellem barnets og barnets omverden. 

Den anden gruppe ser samarbejdet som koordination. Her er det vigtigste, at samarbejdet fører til handling og effektive processer, fx gennem faste tilbagevendende møder. Her ses mistrivsel overvejende som noget, der primært knytter sig til barnet.

  • Hvad er vigtigt for at lykkes med det tværprofessionelle samarbejde?
  • Hvad skal samarbejdet kunne for at have effekt?
  • Handler samarbejdet først og fremmest om at koordinere og nå frem til effektive processer, eller handler samarbejdet først og fremmest om fælles refleksioner og det at nå frem til en fælles forståelse af barnets situation?
  • Ser vi samarbejdet som koordination eller kollaboration?
  • Hvad betyder vores holdning til samarbejdet for kvaliteten af det tværprofessionelle samarbejde?

Refleksionsspørgsmål om relationer i samarbejdet:

Pointer fra rapporten 3:

Undersøgelsen viser, at trygge og tillidsfulde relationer har afgørende betydning for, at samarbejdet opleves som velfungerende sammen med klar kommunikation. Undersøgelsen peger på, at der er behov for at kvalificere og professionalisere det tværprofessionelle samarbejde, så relationer i samarbejdet bliver et resultat af det konkrete samarbejde, fremfor at 'gode relationer' bliver en forudsætning for et velfungerende samarbejde.

Undersøgelsen viser også, at alle fagprofessionelle italesætter et relativt klart hierarki i det tværprofessionelle samarbejde, og at der er bestemte roller.

PPR-psykologer og myndighedspersoner opleves generelt som gatekeepere, der sidder med foden på speederen, og bestemmer farten i forhold til det videre forløb. Frontpersonalet ser deres opgave som dem, der tilkalder hjælp, mens PPR-psykologer ser deres rolle, som dem, der skaber ’forstyrrelse’ – en forstyrrelse, som frontpersonalet ofte ikke kan håndtere, fordi de står alene med opgaven og ikke har overskud til at foretage den anbefalede forandring.

Især samarbejdet med myndighedspersoner beskrives som problematisk og præget af lang sagsbehandlingstid, træge beslutningsprocesser og manglende information.

  • Hvordan er relationen til samarbejdspartnere fx myndighed og PPR?
  • Oplever vi en god og tillidsfuld relation med klar kommunikation?
  • Er vi optaget af at 'kende' personen og holde den gode relationen?
  • Er det vigtigt ikke at være uenig, eller bruger vi faglig uenighed som drivkraft og inspiration i samarbejdet?
  • Oplever vi hierarkier i samarbejdet?
  • Er vi optaget af, om indsatsen har effekt, eller er det vigtigere, at samarbejdet opleves som godt og uden konflikter?

Refleksionsspørgsmål om at udvikle samarbejdspraksis

Pointer fra rapporten 4:

Forskerne påpeger, at der stor afstand mellem samarbejdet/samarbejdsprocessen og selve indsatsen. I samarbejdet holder de fagprofessionelle møder, hvorefter frontmedarbejderne skal ud og løse problemet i praksis. Man kan i stedet samarbejde med det fokus at kunne vurdere, om barnet og den unges situation bliver forbedret. Det, at arbejde sammen, skal være selve indsatsen. Dermed rykker samarbejdet væk fra at foregå på møder og over til at foregå i praksis, der hvor børnene og deres familier er. 

  • Hvordan kan vi styrke det tværprofessionelle samarbejde helt ude i praksis?
  • Hvordan hænger samarbejde og indsats sammen? Foregår samarbejdet primært på møder, hvor man aftaler, hvem der gør hvad, eller arbejder vi sammen med andre fagprofessionelle i praksis - helt derude, hvor barnet er?
  • Kan samarbejdet organiseres anderledes, så vi kan samarbejde tæt på og sammen med familien?
Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Læs hele rapporten

Undersøgelsen er lavet for Fremfærd af Nationalt center for forskning i udsathed blandt børn og unge. 

Du kan downloade den i fuld længde her. 

 

Baggrund for undersøgelsen:
fremfærd børn

Stadig flere børn og unge kæmper med mistrivsel. Det kan have store konsekvenser for deres livskvalitet og udvikling både på kort og lang sigt, hvis der ikke sættes ind med den nødvendige hjælp og støtte.

Det er baggrunden for, at Danmarks Lærerforening, BUPL, KL, FOA og Dansk Psykolog Forening i regi af Fremfærd Børn har finansieret forskningsprojektet ”Samarbejde om børn i mistrivsel”.  

Projektet undersøger, hvordan samarbejdet mellem fagprofessionelle bl.a. lærere, pædagoger, PPR-psykologer, dagplejere, familiebehandlere og sundhedsplejen kan styrkes, så børn og unge fra 0-16 år får de bedst mulige vilkår og den bedst mulige støtte til at klare sig i livet.

Det er Nationalt Videnscenter om Udsatte Børn og Unge (NUBU) med projektleder Janne Hedegaard Hansen i spidsen, der har afdækket, hvordan det tværprofessionelle samarbejde ser ud i landets 98 kommuner.

Undersøgelsen består af en række delundersøgelser bl.a. en afdækning af forvaltningsstrukturerne i landets 98 kommuner, en surveyundersøgelse blandt 10 udvalgte medarbejdergrupper i danske kommuner, en række kvalitative interviews med fagprofessionelle i syv kommuner og såkaldte Q-interviews med en repræsentant fra hver faggruppe fra hver af de syv kommuner. Formålet med Q-interviewene har været at afdække, hvilke holdningspositioner de fagprofessionelle har i forhold til forståelsen af samarbejde.