Samarbejde om børn i mistrivsel

Rapport giver vigtig viden om samarbejdet om børn i mistrivsel

En gruppe af forskere har undersøgt det tværprofessionelle samarbejde om børn i mistrivsel.

Af Mia Dalby Larsen 16/06/2021

Når professionelle som f.eks. lærere, dagplejere, pædagoger, sundhedsplejersker, psykologer og socialrådgivere samles og drøfter indsatser, der kan hjælpe børn i mistrivsel, så har de ofte forskellige opfattelser af, hvad mistrivsel er, og hvor løsningerne skal findes.

De har også forskellige forestillinger om, hvad det gode tværprofessionelle samarbejde omkring barnet er. Til gengæld betyder det ikke så meget for det konkrete samarbejde, præcis hvordan det er organiseret i den enkelte kommune.

Det er et par af de konklusioner, som rapporten På Tværs – Resultater fra empirisk undersøgelse af samarbejdet om børn og unge i (mis)trivsel kommer frem til.

Input til refleksioner i samarbejdet

Undersøgelsen er bestilt af Fremfærd Børn og udført af NUBU -  Nationalt center for forskning i udsathed blandt børn og unge  - med daværende forskningschef Janne Hedegaard Hansen i spidsen, og rapporten skal være en trædesten til viden, som Fremfærd Børn fremover kan arbejde videre med.

Den viden, der er kommet ud af rapporten, er et vigtigt bidrag til arbejdet med børn og unge i mistrivsel, mener Thomas Gyldal Petersen, der er formand for KLs Børne- og Undervisningsudvalg.

- Det er interessant at se, at de forskellige syn på, hvad mistrivsel er, spiller ind i det tværprofessionelle samarbejde, og hvad det betyder for de indsatser, der sættes i værk omkring børn i mistrivsel og deres familier. De forskellige perspektiver på mistrivsel er alle vigtige bidrag, så det er ikke, fordi kommunerne skal ændre syn på mistrivsel, men det kan give anledning til nogle refleksioner i det konkrete tværprofessionelle samarbejde, mener Thomas Gyldal Petersen.

Løsninger søges i eller uden for barnet

En af pointerne i rapporten er også, at de forskellige syn gør, at man ser forskellige steder hen for at lede efter løsningerne. Når en gruppe af fagprofessionelle mødes om en bekymring for et barn, så vil nogle se mistrivslen i barnet og dets relation til omgivelserne og dermed lede efter løsninger, der kan støtte barnet direkte. Andre vil se problemer og løsninger i barnets omgivelser. F.eks. i den tilgang som de fagprofessionelle, der kender barnet og er sammen med det til daglig, har til barnet.

- Som pædagoger ved vi, at problemer aldrig bor i barnet, og derfor nytter det oftest ikke noget, at man tror, at løsningen er at tage barnet ud af sit udviklingsmiljø og fællesskab. Pædagoger har indblik i børnenes perspektiver og tager afsæt i dem – og det har stor betydning for, hvordan løsninger i det tværprofessionelle samarbejde udformes, siger Elisa Rimpler, Formand BUPL

I Dansk Psykolog Forening påpeger formand Eva Secher Mathiasen, at det fremtidige samarbejde skal bygge på en helhedsorienteret tilgang.

- For børnene og deres familier er det rigtig vigtigt, at vi har øje for, hvordan barnets omgivelser påvirker barnets trivsel og udvikling, så vi ikke for hurtigt drager konklusioner om, at det er barnet, der skal ændre sig. Der kan være en tendens til, at man ser lidt for snævert på barnet, og det betyder snævre løsninger, der ikke virker godt nok. Vi skal have det tværfaglige samarbejde til at fungere endnu bedre, og det kræver også, at samarbejdet organiseres anderledes, så vi kan samarbejde tæt på og sammen med familien, siger hun.

I FOA  hæfter sektorformand Kim Henriksen sig ved, at det blandt nogle fagprofessionelle opleves, at der er ikke er tid til de refleksioner eller anledning til faglige forstyrrelser, som et samarbejde med f.eks. PPR kan føre med sig for frontpersonalet.

- Når vi som frontpersonale siger, at vi ikke har tid til at få den forstyrrende indsats, så er det alvorligt. For det er det samme som at sige, at vi ikke har tid til at udvikle læringsmiljøet, som loven kræver, i arbejdet med den styrkede pædagogiske læreplan. Det må ikke ske, siger Kim Henriksen (FOA).

Forskellige opfattelser af roller i samarbejdet

Undersøgelsen viser, at trygge og tillidsfulde relationer har afgørende betydning for, at samarbejdet opleves som velfungerende sammen med klar kommunikation. Undersøgelsen viser også, at alle fagprofessionelle italesætter et relativt klart hierarki i det tværprofessionelle samarbejde, og at der er bestemte roller. Frontmedarbejderne ser primært deres rolle i samarbejdet som dem, der kalder på eller bestiller hjælp og støtte til et barn i mistrivsel, mens PPR-psykologer giver udtryk for, at deres opgave er at skabe forstyrrelser hos frontpersonalet og understøtte refleksion over egen praksis

- Rapporten fastslår det, vi godt ved; at lærerne og pædagogerne værdsætter samarbejdet og gerne vil det. Det er spændende at kigge nærmere på, hvordan man kan styrke det tværprofessionelle samarbejde helt ude i praksis, så frontpersonalet får en oplevelse af at lykkes. Det er vigtigt, at forandringen for det enkelte barn løftes i fællesskab og bliver alles ansvar, siger Gordon Ørskov Madsen, formand for Danmarks Lærerforening.

Tilgængelighed og personligt kendskab er vigtigt

En del af forskningsrapporten har kortlagt kommunernes organisering af samarbejdet omkring børn i mistrivsel, og den organisering er næsten lige så forskellig, som kommunerne selv er. Når forskerne spørger de fagprofessionelle, så er konklusionen, at det er svært at sige noget generelt om, hvordan den organisering spiller ind på kvaliteten og effektiviteten af det tværprofessionelle samarbejdet. De fagprofessionelle angiver i højere grad, at det er tilgængelighed og kendskab til Lene-i-forvaltningen eller Per hos PPR, der er afgørende for, om de oplever et velfungerende tværprofessionelt samarbejde.

Rapportens konklusioner og perspektiver skal nu indgå i Fremfærd Børns videre arbejde med at udvikle og skabe inspiration til det tværprofessionelle samarbejde om børn i mistrivsel.

Læs hele rapporten

Undersøgelsen er lavet for Fremfærd af Nationalt center for forskning i udsathed blandt børn og unge. 

Du kan downloade den i fuld længde her. 

 

Baggrund for undersøgelsen:
fremfærd børn

Stadig flere børn og unge kæmper med mistrivsel. Det kan have store konsekvenser for deres livskvalitet og udvikling både på kort og lang sigt, hvis der ikke sættes ind med den nødvendige hjælp og støtte.

Det er baggrunden for, at Danmarks Lærerforening, BUPL, KL, FOA og Dansk Psykolog Forening i regi af Fremfærd Børn har finansieret forskningsprojektet ”Samarbejde om børn i mistrivsel”.  

Projektet undersøger, hvordan samarbejdet mellem fagprofessionelle bl.a. lærere, pædagoger, PPR-psykologer, dagplejere, familiebehandlere og sundhedsplejen kan styrkes, så børn og unge fra 0-16 år får de bedst mulige vilkår og den bedst mulige støtte til at klare sig i livet.

Det er Nationalt Videnscenter om Udsatte Børn og Unge (NUBU) med projektleder Janne Hedegaard Hansen i spidsen, der har afdækket, hvordan det tværprofessionelle samarbejde ser ud i landets 98 kommuner.

Undersøgelsen består af en række delundersøgelser bl.a. en afdækning af forvaltningsstrukturerne i landets 98 kommuner, en surveyundersøgelse blandt 10 udvalgte medarbejdergrupper i danske kommuner, en række kvalitative interviews med fagprofessionelle i syv kommuner og såkaldte Q-interviews med en repræsentant fra hver faggruppe fra hver af de syv kommuner. Formålet med Q-interviewene har været at afdække, hvilke holdningspositioner de fagprofessionelle har i forhold til forståelsen af samarbejde.