Bliv klogere på Barnets lov
3 nye film giver lærere, og pædagoger mfl. inspiration til samarbejdet med kolleger på myndighedsområdet om intentionerne i Barnets lov.
Som lærer, pædagog eller leder i skoler, dagtilbud og kommunale fritidstilbud møder man indimellem børn og unge, som mistrives, og hvor en underretning til kommunen derfor må overvejes.
I den situation er det vigtigt at kende Barnets lov og de nye rammer for arbejdet med børn og unge, der har særlig behov for støtte.
Dét kan man nu blive klogere på i 3 nye film om Barnets lov fra Social- og Boligstyrelsen.
Fokus på rettigheder og samarbejde
Filmene giver lettilgængelig viden om Barnets lov og inspiration til, hvordan man som medarbejder på almenområdet kan samarbejde med kolleger på myndighedsområdet om lovens intentioner.
Der er især fokus på de rettigheder til børn og unge, der følger af Barnets lov, og hvordan man som medarbejder og leder på almenområdet kan styrke det tværfaglige samarbejde med børn- og ungerådgiverne i kommunernes myndighedsafdelinger.