Hov, det må du gerne!

Regler i vuggestue og dagpleje kan begrænse børns muligheder for at bruge kroppen, selv om det ikke er meningen. Derfor skal det pædagogiske personale vælge sine regler med omhu.

Af Motorik og Sprog 01/03/2016
BUPL,
FOA,
KL

Agnes på 1½ år har med møje og besvær fået skubbet en skammel henover gulvet til bordet i dukkekrogen. Hun kravler op på skamlen og får herfra møvet sig op på bordet.

Hun rejser sig forsigtigt fra sin position på alle fire, og da hun er kommet helt op at stå, laver hun små glædeshop, mens hun klapper i hænderne. Stoltheden lyser ud af hende. Hun kom selv op på bordet!

Det er sjovt og spændende at se verden heroppe fra. I det samme kommer Anja forbi. Hun løfter Agnes ned på gulvet.

- Her må man altså ikke kravle op på bordet, siger hun.

Regler er pædagogisk praksis

Regler indrammer børns liv i dagpleje og vuggestue. De er skabt i den bedste mening af det pædagogiske personale for at skabe et trygt og rart miljø. Men regler er ikke bare regler.

LÆS OGSÅ: Værdifuld viden om børns motorik giver en bedre hverdag for børnene

De er en del af den pædagogiske praksis, for de har betydning for, hvilke muligheder for udvikling børn tilbydes. Derfor skal det pædagogiske personale være bevidst om, hvad de regler, de formulerer, ”gør”. Det er budskabet fra forsker Hanne Værum Sørensen fra Høgskolen i Bergen. Hun forsker i børns muligheder for at bruge kroppen i dagtilbud. 

- Hver gang man siger ’nej’ og ’stop’, bremser man jo børns frie udvikling og deres trang til at udforske, hvad de kan klare. Derfor skal man vælge sine regler med omhu, siger Hanne Værum Sørensen.  

Farer, griseri og larm nej tak

Det er ofte aktiviteter, der griser, larmer eller opleves som farlige, som det pædagogiske personale laver regler imod, ifølge Hanne Værum Sørensen.

Det kan fx være at løbe frem og tilbage på en lang gang, mens man hviner af fryd, at kravle op i en vindueskarm eller på et bord eller at sjaske med mudder på legepladsen – aktiviteter som små børn ofte er magnetisk draget imod og derfor er svære at begrænse, selv om man laver regler imod dem. Børn har nemlig en naturlig trang til hele tiden at skubbe til grænserne for deres egen formåen. For de helt små handler det om at udforske, hvad det er muligt at gøre med kroppen, mens børn fra omkring 2 års alderen mere bevidst går efter at opsøge den frydefulde kildren i maven, der opstår, når man afprøver noget, der opleves som lidt farligt. 

- Kroppen giver simpelthen en belønning i form af en ekstatisk mestringsfornemmelse, når man lykkes med noget, man ikke var sikker på, at man kunne, og som man var lidt bange for. Ligesom når voksne springer bungeejump, forklarer Ellen Beate Hansen Sandseter.

Hun forsker i børns risikofyldte leg ved Dronning Mauds Minne – Høgskole for barnehagelærerutdanning i Trondheim.

- Når et barn på 1½ år rejser sig og tager sit første skridt, løber det en stor risiko. Det ved ikke, om det vil gå godt. Vil det holde balancen eller falde omkuld? Uden den risikovillighed ville vi ikke udvikle os, siger hun.

Derfor vil man også se, at børn øger risikomomentet i deres aktiviteter i takt med, at de mestrer deres krop bedre og bedre. Det kan fx være ved at gå fra at rutsche på rutschebanen i siddende stilling, til at ligge på ryggen, for til sidst at rutsche på maven med hovedet først.

Børnene går simpelthen på jagt efter følelsen af skrækblandet fryd. At børn skal have lov at lege risikofyldte lege er dog ikke det samme som, at man som voksen skal holde op med at passe på børnene. Det er tværtimod et pædagogisk ansvar at sørge for, at miljøet i dagtilbuddet er objektivt trygt, men samtidig giver mulighed for, at børnene kan opsøge risiko på måder, der passer til deres formåen. Derfor er Ellen Beate Hansen Sandseter også stor modstander af aldersbestemte regler.

Giv gode oplevelser med bevægelse

Men det er ikke nok at afskaffe regler. Som pædagogisk personale må man tage ansvar for, at børnene får gode oplevelser med at bruge kroppen under de nye betingelser. Hvis man fx afskaffer reglen om, at man ikke må løbe på gangen, er man nødt til at sørge for, at det så kan ske på en god måde.

- De voksne skal tænke de nye rammer igennem. Hvis børnene fx skal løbe stærkt på et glat gulv, går det ikke, at de har strømper på, for så er der alt for stor risiko for, at de skrider og falder. Det er en ubehagelig overraskelse. Derfor må man også gentænke reglen om, at børn ikke må have bare fødder og evt. sætte noget mere varme på, hvis det er nødvendigt, siger Hanne Værum Sørensen.

En anden vej til at give børnene gode oplevelser med at bruge kroppen er at prøve det selv. Hvis man fx prøver at løbe så stærkt, man kan fra den ene ende af en gymnastiksal til den anden, får man et glimt af, hvad det er, børnene oplever, når de suser afsted på den lange gang.

Så fornemmer man, hvad der er på spil. Hold da fast! Fart og tempo! Sikke min krop kan! Jeg kan mærke mine arme og mine ben og mit hjerte, der banker!,” siger Hanne Værum Sørensen. Med den oplevelse i kroppen, er det meget sværere at starte med at sige nej. 

Inddrag forældrene

Forældre kan have stor indflydelse på hvilke regler, der gælder. Derfor er det vigtigt, at forældrene bliver inddraget i reglerne, så de ved hvorfor, de er, som de er og kan stille spørgsmål, hvis der er noget de er i tvivl om. Samtidig er det også nødvendigt, at forældrene ved, hvordan de kan bakke op om børnenes frie udfoldelser.

- Det er vigtigt at forklare forældrene, at hvis børnene får mulighed for at bevæge sig frit, så får de mulighed for læring og udvikling på alle områder. Det er håbløst at give børn tøj på, som de ikke kan bevæge sig i eller som ikke må blive beskidt. Det er simpelthen en begrænsning for deres udvikling, siger Hanne Værum Sørensen.

LÆS OGSÅ: Sansernes betydning for den motoriske uvikling

Hvis man accepterer, at børn skal have lov at bevæge sig  frit og opleve suset ved den risikofyldte leg, acceptererman også samtidig, at børn kan få knubs. Det er heldigvis meget sjældent, at børn kommer alvorligt til skade i dagtilbud, og det skal naturligvis undgås, men småskrammer er en del af det at udforske sig selv i verden, mener Ellen Beate Hansen Sandseter.

Derfor er det også vigtigt at få talt om risikoen for, at et barn kan slå sig, inden der sker noget. Ellers bliver det alt for svært at tale om på en fornuftig måde, og så kan det ende i skyldplacering og forbud, er hendes erfaring. Og der er ingen vej udenom:

- Hvis børn skal have en optimal udvikling, kan vi ikke pakke dem ind i bobleplast, siger Ellen Beate Hansen Sandseter. 

Artiklen er skrevet af  Rikke Wettendorff

Gode råd om regler

1: Diskuter pædagogikken bag jeres regler
Diskuter i personalegruppen hvad det er, I gerne vil fremme hos børnene, og hvordan jeres regler virker ind på det.

Hvilke regler fremmer, og hvilke regler hæmmer jeres mål? Når I er enige om, hvor I skal hen, kan I sammen ændre
praksis.

2: Giv børn gode oplevelser med at bruge kroppen
Tænk bevægelsessituationen igennem og tag højde for evt. farlige situationer, når I ændrer jeres regler. Det kan fx være at give børnene bare fødder, så de ikke glider og falder, når de skal løbe stærkt indenfor. Vær også opmærksom på, at børn skal have mulighed for at opsøge risikofyldte aktiviteter, der passer til deres formåen, så de kan opleve den frydefylde kilden i maven.

3: Skab muligheder for at bruge kroppen indenfor
Små børn skal kunne røre sig, når trangen melder sig. De kan ikke vente, til de kommer udenfor senere på dagen.

Derfor er det vigtigt at skabe muligheder for at bruge kroppen indendørs. Ofte kan man skabe plads ved at have en dynamisk tilgang til indretning, så man flytter møbler og ting væk i perioder af dagen. Det vil også afhjælpe nogle af de regler, der udspringer af begrænsninger ved den normale indretning.

4: Formuler positive regler
Det, man sætter ord på, er det, man fremmer. Det kræver god fantasi hos både børn, pædagogisk personale og forældre at forestille sig, hvad alternativerne til ”det må du ikke” er. Formuler i stedet regler, der starter med ”her må du gerne….”. Så bliver flere ting mulige.

Download artiklen: Hov, det må du gerne!
Reflektionsspørgsmål til rum og regler
  • Hvad er de mest almindelige nej’er hos os?
  • Er der tider på dagen, hvor vi oftere siger nej?
  • Hvad er det, børnene fortæller os med deres kroppe i de situationer, hvor vi siger nej?
  • Hvad skal der til for, at vi kan sige ja?
  • Hvordan kender vi forskel på risiko og fare i børns leg?
  • Hvordan taler vi med forældrene om vores regler?
Forskellen på risikofyldte og farlige aktiviteter

Børn skal ikke udsættes for fare i dagtilbud, men det er vigtigt, at de kan opleve, at det kilder i maven. De voksne må derfor skabe det, Ellen Beate Hansen Sandseter
kalder et ”objektivt trygt miljø”.

Det vil sige, at aktiviteter, der er åbenlyst farlige, skal forhindres, fx at børn kravler op på stole, der kan vælte eller løber, hvor man kan falde og slå sig på skarpe kanter. Børn skal altså
kunne udforske sig selv i et risikofyldt, men sikkert miljø. Hvor grænsen mellem ”risikofyldt” og ”farligt” går, er individuelt, også for voksne. Derfor er det vigtigt, at I løbende taler om, hvordan I forstår det.