Alle børn har brug for nærvær, omsorg, anerkendelse og at blive forstået og føle sig som en del af fællesskabet. Og børn i udsatte positioner har særligt brug for, at disse faktorer er fremtrædende i deres dagtilbud.

Det fortæller forsker og ph.d. Lone Svinth, som har samlet viden om, hvad der kendetegner danske dagtilbud, som skaber mulighed for deltagelse og inkluderende fællesskaber for børn i udsatte positioner.

1) Vær nærværende og vis omsorg    

Børn i udsatte positioner skal opleve, at de voksne er nærværende og engagerer sig i deres aktiviteter og lege. Personalet skal være, hvor børnene er. Derfor skal de ned på gulvet og sidde og bare være tilstede. Så kan børnene invitere de voksne ind i deres leg eller bede om hjælp og støtte, hvis de har behov for det.

- Børn i udsatte positioner har brug for at mærke nærvær og tryghed, og de har brug for omsorgsfulde voksne, der er optaget af at skabe tryghed, tillid og engagement som udgangspunkt for alt, hvad der foregår, siger Lone Svinth.

2) Skab relationer mellem børnene

Det er vigtigt, at børnene oplever sig værdsatte og som en del af fællesskabet. Personalet skal derfor have blik for, hvordan de gennem dagen kan knytte bånd mellem børnene, så de blandt andet får øje på hinandens ressourcer og interesser. Hvis et barn går lidt rundt for sig selv, kan den voksne sige: 'Er du ikke også interesseret i Spiderman Kevin?' for på den måde at få barnet involveret i den voksnes samtale med et andet barn.

- Den voksne kan også synliggøre konkrete børns interesser for eksempel ved at lade pædagogiske aktiviteter eller lege tage udgangspunkt i det, der engagerer det pågældende barn, siger Lone Svinth.

3) Giv børnene medbestemmelse og deltagelsesmuligheder

Børn har brug for at blive mødt som medmennesker. Børn skal opleve ligeværdighed, og at de bliver taget alvorligt. Det er derfor vigtigt, at de får mulighed for medbestemmelse, og at de kan bidrage til at forme hverdagen og den pædagogiske praksis. Især for børn i udsatte positioner er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke deltagelsesmuligheder børnene reelt har, og hvordan det pædagogiske personale kan udvide børns deltagelse.

- Her skal det præciseres, at deltagelse ikke handler om, hvor aktivt eller passivt et barn er. Det handler om at erkende og give plads til, at alle børn har en legitim ret til at være en del af fællesskabet, og at blandt andet pædagogisk engagement og omsorg er med til at forme børns deltagelse, siger Lone Svinth.

4) Skab dialog ud fra børnenes perspektiv – også i konflikter

I samspillet mellem børn og voksne er det vigtigt, at børnene føler sig set og rummet, og at deres perspektiv bliver taget alvorligt. Ikke mindst, når børn er i konflikt med voksne eller andre børn, er denne åbenhed og rummelighed meget central.

- Også i konfliktsituationer er man nødt til at være nysgerrig på barnets intentioner, og hvad det forsøger at kommunikere. Man er nødt til at gøre sig åben for den frustration eller afmagt, der kan ligge bag for eksempel en konfliktfyldt adfærd, siger Lone Svinth.

5) Undgå irettesættelser

Det er hverken muligt eller ønskeligt at undgå konfliktfyldte situationer, men som voksen skal man være bevidst om, hvordan man håndterer dem. I et af dagtilbuddene i undersøgelsen begyndte en dreng, der legede med et par kammerater ved et bord, pludselig at råbe meget højt. I stedet for at irettesætte drengen og minde om, at man ikke må råde indenfor, kommenterede den voksne, som sad ved nabobordet, i et venligt tonefald: 'Nøøøj, det var en høj lyd, du havde i dig Johan.'

- Johan blev ikke gjort forkert. Hans begejstring blev rummet, og han kan lege videre, siger Lone Svinth.