Top banner
Teknisk service medarbejder fælles ejendomsdrift

Rapport: Det skal I vide før I går i gang

Skarpere retningslinjer for, hvad man som teknisk servicemedarbejder må bruge sin tid på og bedre mulighed for faglig videndeling. Det er blandt de mulige konsekvenser ved at indføre fælles ejendomsdrift ifølge ny rapport.

Af Irene Aya Schou 12/06/2018

Hvordan påvirkes det tekniske servicepersonales fagfaglighed ved indførelsen af fælles ejendomsdrift? Og hvad med tværfagligheden og den fælles kerneopgave? Og hvad er institutionsledernes rolle?

I flere og flere kommuner indføres der fælles ejendomsdrift. Men hvad betyder det for det tekniske servicepersonale, for institutionslederne og for kommunen?

I en ny rapport og en række casefilm fra fire kommuner udarbejdet af konsulentvirksomheden Actant for Fremfærd Bruger slås det fast, at dilemmaerne står i kø, når det gælder fælles ejendomsdrift, og at der ikke findes én model for, hvordan man bedst gør det.

På den ene side understøtter større organisationer en større fagfaglighed og giver mulighed for mere effektiv drift. På den anden side kan processen med at gå fra én skole/én pedel til at slå enheder sammen til større ejendomscentre, medføre tab af arbejdsglæde, mindre forståelse for den bredere kerneopgave og en følelse af at skulle løbe stærkere, fordi man skal servicere flere institutioner.

Her følger en række konklusioner fra rapporten ”Organisering af fælles ejendomsdrift” udarbejdet af seniorkonsulent og antropolog Rune Selsing fra Actant, som de blev præsenteret af netop Rune Selsing på en værkstedsdag i maj 2018 med deltagelse af 44 ledere og medarbejdere fra 19 kommuner.

Rapporten bygger på interviews med 28 ledere og medarbejdere i fire kommuner.

1. Ledelsesrummet:

Hvad sker der, når lederen på en institution ikke længere har mulighed for at disponere over eget budget, men det bliver flyttet ind til en central enhed i kommunen?

- Det overordnede billede, jeg har oplevet, er, at der er et markant reduceret ledelsesrum for institutionsledere og teknisk servicepersonale, men at det er noget, der accepteres. Det udløser ikke et ramaskrig, så længe der er en tillidsbaseret arbejdskultur, hvor man har tæt daglig kontakt og løser problemerne i dagligdagen. Tidligere var servicemedarbejderen underlagt institutionslederen. Nu har han fået en anden autoritet til at sige: 'Nej, denne opgave falder ikke inden for mit område.' Der er en ledelse og retningslinjer fra et andet sted, som han kan læne sig opad. Nogle institutionsledere synes, det er rart at afgive ledelsesrum på det tekniske område, så kan de koncentrere sig om det, de anser for at være deres kerneopgave, f.eks. børns trivsel. Men der kan også være utilfredshed og frustration over, at ledelsesrummet mindskes. Det kan handle om, at det giver bøvl i den daglige koordinering, at man ikke ved, hvornår det tekniske servicepersonale kommer og løser en opgave. Her er det vigtigt, at institutionslederen har en tæt kontakt til den centrale ejendomsenhed i kommunen.

2. Fagfaglighed:

Hvordan påvirkes det tekniske servicepersonales fag-faglighed?

- Teamstruktur og større organisationer understøtter generelt en højere faglighed. Det er der slet ingen tvivl om. Stærkere teams giver mulighed for sparring og en bedre faglig videndeling, og teamfællesskabet styrker den faglige identitet og gør, at man som medarbejder er mere udviklingsorienteret i forhold til sin faglighed. En central enhed kan styrke udbuddet af uddannelse og indhente skræddersyede tilbud, der matcher lige præcis de behov, der er i teknisk service gruppen. Institutionsledere oplever generelt et servicepersonale med et ejendomsteknisk højere niveau. Ulempen er, at fokus på ejendomsteknisk faglighed kan ske på bekostning af en bredere faglighed, hvor der er fokus på at understøtte den fælles kerneopgave. Det er ikke nødvendigvis noget, der sker. Men det er noget, der typisk sker, når man har mindre tid til at løse de opgaver, der ikke har noget med bygningsdrift isoleret set at gøre, som f.eks. at hjælpe med at køre børn fra et sted til et andet sted. Det, der på nogle skoler, kaldes skole-støtte opgaver.

3. Kerneopgaven:

Hvordan påvirkes den måde, hvorpå det tekniske servicepersonale bidrager til institutions kerneopgave på?

- Overordnet set er billedet, at der er mindre tid og plads til, at teknisk servicepersonale kan bidrage til den fælles bredere kerneopgave, men at man får dagligdagen til at fungere og finder en løsning, når der opstår et behov. De fleste steder har den tekniske servicemedarbejder stadig en fast tilknytning til den enkelte institution. De lærer institutionerne godt nok at kende til at kunne imødekomme de særlige behov, der måtte være på institutionen, men der er helt klart kommet skarpere retningslinjer for, hvad man må bruge sin tid på som teknisk servicemedarbejder. Man må sige nej til flere af de der: 'Kan du ikke lige hjælpe med det her'. Der er mindre interaktion med brugerne det enkelte sted. Det gør også, at man som medarbejder får en ringere forståelse for den kerneopgave, der løses det pågældende sted. Institutionsledere og ansatte må overtage en del af de opgaver, som teknisk service personalet tidligere har taget sig af. Det kan man være for eller imod. Vigtigt er det nok at sige, at forskellige mennesketyper passer til forskellige institutioner. Der er nogle, der fungerer godt med børn og har et godt greb om eksempelvis udadreagerende børn, mens andre har det godt med demente. Det er i hvert fald ét argument for, at man vinder noget ved at have personer fast tilknyttet ét sted.

4. Tværfaglighed:

Hvordan påvirkes det tekniske servicepersonales tværfaglighed?

- Når der kommer nye og flere opgaver til, så svækker det tværfagligheden, fordi der er mindre tid til diskussioner og interaktion med personalet og mindre tid til at deltage på ledelses- og personalemøder med andre faggrupper. Når man servicerer flere institutionstyper, får man dog over tid en bredere faglighed. Man lærer institutionerne at kende, men det tager tid, i mange tilfælde flere år. På en skole kan den bredere faglighed handle om at støtte op om pædagogiske læringsmiljøer. På et plejehjem kan det handle om demensforståelse og demenssikring. Så længe, teknisk service medarbejderne er tilknyttet én eller få institutioner, føler de, at de får det kendskab til kerneopgaven og den forståelse for stedet, der gør, at de kan byde ind sammen med andre fagligheder og bringe deres tekniske viden i spil. Grundlæggende er det sådan, at hvis du fjerner tid på stederne, så sænker du tværfagligheden. Jeg har hørt flere institutionsledere, der siger: 'De kommer bare og ordner vandhanen eller reparerer vinduet. De har ikke noget med min kerneopgave at gøre.' Det er den forståelse, der er mange steder.

5. Arbejdsmiljøet:  

Hvordan påvirkes det tekniske servicepersonales arbejdsmiljø?

- Den teamstruktur, der ofte introduceres sammen med fælles ejendomsdrift, er grundlæggende en styrke for arbejdsmiljøet, som jeg har set det. Teamstrukturen gør, at det er lettere at få afløsning ved fravær, hvilket opleves som et løft af arbejdsmiljøet. Der er et stærkere kollegialt fællesskab i teamet, som gør, at man lettere kan sparre med hinanden. I det hele taget har en større organisation flere ressourcer til at løfte arbejdsmiljøsiden, og som teknisk service medarbejder har du oftere en teamleder med teknisk indsigt og en større forståelse for de udfordringer, du som medarbejder står med, frem for at have eksempelvis en skoleleder som daglig leder. Ulemper ved fælles ejendomsdrift i forhold til arbejdsmiljø er, at nogle medarbejdere føler, at de skal løbe stærkere. Mange siger, at de har fået mere travlt og finder det stressende at skulle servicere flere institutioner. Mange medarbejdere føler også, at de får en lavere tilknytning til det enkelte sted, og for rigtig mange er tilknytningen en vigtig del af arbejdsglæden. Den ryger, når ledelsen centraliseres, og man skal servicere flere institutioner. Skiftende arbejdssteder er hårdt for mange. Det kræver en særlig psyke. Desuden giver fælles ejendomsdrift en mere kompleks lederstruktur. Det kan føre til usikkerhed om ansvarsområder og arbejdsopgaver. Her er det vigtigt, at ledelsen skaber klarhed om ansvarsområder og hjælper til med at prioritere i opgaverne.

Download rapport: Organisering af fælles ejendomsdrift
Kort om rapporten:

Rapporten er et resultat af et projekt under Fremfærd Bruger og bygger på en solid antropologisk undersøgelse af modeller for fælles ejendomsdrift i fire kommuner, Silkeborg, Kolding, Odense og Hillerød.

Gennem i alt 28 interviews med teknisk servicepersonale, institutionsledere og ledere af det tekniske område på kommunen samt besøg og rundvisning på 12 institutioner har seniorkonsulent og antropolog Rune Selsing fra konsulentvirksomheden Actant undersøgt konsekvenserne af forskellige måder at organisere fælles ejendomsdrift på.

Rapporten ser på, hvilke konsekvenser fælles ejendomsdrift har for fem parametre:

  • Ledelsen/ledelsesrummet
  • Fagfagligheden
  • Kerneopgaven
  • Tværfagligheden
  • Arbejdsmiljøet
Konklusioner fra rapporten

Fælles ejendomsdrift kan betyde:

  • Markant reduceret ledelsesrum for institutionslederne
  • Stærkere teams og bedre mulighed for sparring og faglig videndeling
  • Skarpere retningslinjer for, hvad man som teknisk servicemedarbejder må bruge sin tid på
  • Mindre interaktion med brugerne og mindre tid og plads til at kunne bidrage til den fælles bredere kerneopgave
  • Bedre arbejdsmiljø, fordi det kollegiale fællesskab bliver stærkere, og det er nemmere af få afløsere ved ferie og sygdom
  • Dårligere arbejdsmiljø, fordi medarbejdere finder det stressende at skulle servicere flere institutioner og have mindre tilknytning til det enkelte sted
Om Fremfærd Bruger
Fremfærd bruger

Fremfærd Bruger arbejder med kerneopgaverne omkring kultur, idræt, planlægning, miljø, natur, renovation m.v. fx på biblioteker, kulturhuse, musikskoler, svømmehaller, idrætsanlæg, park- og vej, natur og vand mv. 

En række kommunale opgaver inden for kultur & fritid og teknik & miljø bidrager til at skabe rammerne om borgerens aktive hverdag. Fremfærd Bruger fokuserer blandt andet på, hvordan disse opgaver kan løses endnu bedre i et tættere samspil med borgerne.

Læs mere om Fremfærd Bruger her