Top banner
Fælles ejendomsdrift ny viden

Kommunale parter: Ny viden om fælles ejendomsdrift belaster os på den gode måde

Børnehaver, skoler, haller og plejecentre. Kommunerne ejer millioner af kvadratmeter, men hvordan skal bygningerne administreres? Læs om, hvordan ledere og medarbejdere er blevet klogere.

Af Irene Aya Schou 12/06/2018

 - Hvis man læser denne rapport, bliver man hamrende belastet af viden. Vi har evidens for visse sammenhænge og kan ikke længere agere helt frit i forhold til ideologiske overbevisninger.

Sådan siger Kristoffer Slottved fra KL, der sammen med Jeanette Bossen fra FOA er projektleder for et projekt under Fremfærd Bruger, der har afdækket fordele og ulemper ved fælles ejendomsdrift på baggrund af konkrete erfaringer i kommunerne.

Ingen passer bare bygninger

Rapporten har bl.a. afdækket, at fælles ejendomsdrift for medarbejderne kan føre til en oplevelse af større faglig identitet, bedre mulighed for sparring og mere vægt på kompetenceudvikling. Men der kan omvendt også opleves et tab af tilhørsforhold og ejerskab til institutionens kerneopgave.

- Rapporten kommer rigtig godt omkring alle de overvejelser, man skal gøre sig, når man begiver sig ud i at samle ejendomsdriften. Der er rigtig mange gode opmærksomhedspunkter og intet facit. Det, der fungerer det ene sted, fungerer ikke det andet sted. Vi får gevinster, men der kan være nogle afledte effekter, f.eks. at man mister arbejdsglæde og lokal tilknytning, siger Kristoffer Slottved.

Et af de store dilemmaer ved fælles ejendomsdrift er, at man opnår stor fagfaglighed og nye faglige fællesskaber, men at man mister lokalkendskabet, kontakten til brugerne og kendskabet til det, de andre faggrupper tænker og gør.

Her skal der bygges bro mellem noget, der umiddelbart ligner to forskellige fagligheder, nemlig en ejendomsteknisk faglighed og en relationel tværfaglighed, fastslår Jeanette Bossen fra FOA:

 - Kerneopgavesnakken har været virkelig interessant, og her er det afgørende, at kerneopgaven - også for en teknisk servicemedarbejder - skal rumme borgeren. Der er kæmpe stor forskel på, om man mener, at kerneopgaven handler om at sikre børns trivsel og dannelse, hvis man er på en skole, eller om man ser det som: 'Jeg skal bare passe nogle bygninger', siger hun.

LÆS OGSÅ: Ny afdækkende rapport om fælles ejendomsdrift: Det skal I vide før I går i gang

Kun én kerneopgave

Både Jeanette Bossen og Kristoffer Slottved er enige om, at der kun er én kerneopgave - og at alle faggrupper skal tænkes ind i forhold til den kerneopgave.

- Man må ikke forveksle sin tekniske faglighed med sin kerneopgave, siger Kristoffer Slottved og fortæller om en ejendomschef i Odense Kommune, der har sendt sit tekniske personale på kursus i at blive glade for, at det gulv, de lige har vasket, bliver møgbeskidt fem minutter efter.

For Kristoffer Slottved er der ingen tvivl om, at der er store potentialer for effektivisering i forbindelse med at samle driften af kommunens ejendomme, men det skal gøres ordentligt, og der er ingen lavthængende frugter. Han er også glad for, at rapporten, der er blevet til på baggrund af antropologisk feltarbejde i fire kommuner, nuancerer den gamle model for organisering af ejendomsdrift.

- De sidste ti års rapporter tager alle udgangspunkt i, at ejerskab og administration af kommunale bygninger organiseres enten via en central model, forvaltermodel eller decentral model. De har alle den svaghed, at de ikke rummer virkeligheden. Nu er der kommet en ny model, der indfanger den variation af organisationsformer, der findes i kommunerne. Det gør den meget mere operationel, siger Kristoffer Slottved.

Brug de gode eksempler

Det gode ved modellen er, ifølge projektlederen fra KL, at man kan gå baglæns fra de casestudier, der er i rapporten og se, hvordan de har organiseret sig.

- Hvis man synes, at det, de gør i Hillerød, er fornuftigt, så kan man gå tilbage i modellen og se: Hvordan har Hillerød organiseret sig? Hvor ligger ejerskabet? Hvad med deres teamstruktur?  Så er man hurtigt på sporet af noget operativt, siger han.

I både KL og FOA er der enighed om, at den nye viden giver større handlefrihed og færre ideologiske kampe.

- Vi har i FOA arbejdet længe med dette tema, men det gør en kæmpe forskel at få KL med og få en viden, der gør, at diskussionen ikke længere handler om central eller decentral, men at vi kan se, at der er en helt masse muligheder ind imellem, siger Jeanette Bossen.

Vigtig formidling

Næste skridt bliver at få formidlet resultaterne. FOA planlægger en konference til efteråret, mens Kristoffer Slottved vil gøre brug af sit ejendomsnetværk, for den nye viden skal ud i kommunerne.

- Vi har en kæmpeinteresse i at få synliggjort, hvad det betyder at samle ejendomsdriften. Ikke kun i forhold til effektiviseringer, men også i forhold til de mennesker, der arbejder derude. Der er kun én kerneopgave, og når medarbejdere ryger over i en fælles ejendomsdrift, skal de vide, at de også her understøtter kerneopgaven. Det kommer ikke af sig selv, siger Jeanette Bossen.    

Foto: Rune Selsing

Konklusioner fra rapporten

Fælles ejendomsdrift kan betyde:

  • Markant reduceret ledelsesrum for institutionslederne
  • Stærkere teams og bedre mulighed for sparring og faglig videndeling
  • Skarpere retningslinjer for, hvad man som teknisk servicemedarbejder må bruge sin tid på
  • Mindre interaktion med brugerne og mindre tid og plads til at kunne bidrage til den fælles bredere kerneopgave
  • Bedre arbejdsmiljø, fordi det kollegiale fællesskab bliver stærkere, og det er nemmere af få afløsere ved ferie og sygdom
  • Dårligere arbejdsmiljø, fordi medarbejdere finder det stressende at skulle servicere flere institutioner og have mindre tilknytning til det enkelte sted
Download rapport: Organisering af fælles ejendomsdrift
Kort om rapporten:

Rapporten er et resultat af et projekt under Fremfærd Bruger og bygger på en solid antropologisk undersøgelse af modeller for fælles ejendomsdrift i fire kommuner, Silkeborg, Kolding, Odense og Hillerød.

Gennem i alt 28 interviews med teknisk servicepersonale, institutionsledere og ledere af det tekniske område på kommunen samt besøg og rundvisning på 12 institutioner har seniorkonsulent og antropolog Rune Selsing fra konsulentvirksomheden Actant undersøgt konsekvenserne af forskellige måder at organisere fælles ejendomsdrift på.

Rapporten ser på, hvilke konsekvenser fælles ejendomsdrift har for fem parametre:

  • Ledelsen/ledelsesrummet
  • Fagfagligheden
  • Kerneopgaven
  • Tværfagligheden
  • Arbejdsmiljøet
Om Fremfærd Bruger
Fremfærd bruger

Fremfærd Bruger arbejder med kerneopgaverne omkring kultur, idræt, planlægning, miljø, natur, renovation m.v. fx på biblioteker, kulturhuse, musikskoler, svømmehaller, idrætsanlæg, park- og vej, natur og vand mv. 

En række kommunale opgaver inden for kultur & fritid og teknik & miljø bidrager til at skabe rammerne om borgerens aktive hverdag. Fremfærd Bruger fokuserer blandt andet på, hvordan disse opgaver kan løses endnu bedre i et tættere samspil med borgerne.

Læs mere om Fremfærd Bruger her