ældre hænder

Spørgsmål om døden stiller plejepersonale i dilemma mellem jura og etik

Lovgivningen er en stor udfordring i forhold til at sikre, at borgere møder døden på en værdig måde og under omstændigheder, de selv ønsker, lyder det fra tre plejecentre, der er med i nyt projekt.

Af Irene Aya Schou 18/05/2018
Fremfærd

Tre plejecentre i tre forskellige kommuner, Stevns, Gladsaxe og Aalborg, har sat sig for at fjerne de snubletråde, der forhindrer, at borgerens ønsker til den sidste levetid efterleves. Det sker som led i projekt "Klar til samtalen" under Fremfærd Ældre

På plejecenter Egehaven i Strøby Egede på Stevns er håbet, at samtalen om døden og alle de spørgsmål, der er i den forbindelse, kan blive lidt lettere.

- Vi håber at blive skarpere på at tage den svære samtale og samtidig forberede beboere og pårørende på at få taget samtalen i familien. Nogle gange kan der være modstridende holdninger mellem de pårørende og den, det drejer sig om, siger plejehjemsleder Dorthe Kelfast.

På plejehjemmet Solsidecentret i Nibe i Nordjylland er samarbejdet med de praktiserende læger i fokus.

- Vi har længe gået som katten om den varme grød, men ved at inddrage lægehuset kan vi nemmere sige: 'Fra nu af er det kærlig pleje og omsorg. Nu er der ikke mere behandling.' Så kan medarbejderne bedre være i, at nu gør vi ikke en hel masse, siger plejehjemsleder Winnie Rise.

Manglende viden om lovgivningen

Formålet med "Klar til samtalen" er at sikre, at borgernes ønsker til den sidste tid efterleves, så man f.eks. undgår overbehandling, hvor borgeren genoplives efter hjertestop, selvom borgeren ikke ønsker det.

Selvom projektet stadig er i startfasen, står det klar, at manglende viden om lovgivningen er en stor udfordring i forhold til at sikre, at borgerne møder døden på en værdig måde og under omstændigheder, de selv ønsker. Mange steder ved medarbejderne ikke, hvilke regler de skal rette sig efter.

- Der er stor tvivl om, hvordan juraen skal fortolkes. Det gælder især habile borgeres ønske om at fravælge livsforlængende behandling. Er det f.eks. nok, at en borger siger det til det sygeplejefaglige personale? Eller skal det dokumenteres af borgerens læge? Her er der brug for, at vi udarbejder et ”jura-forståelsesnotat”, siger overlæge Ove Gaardboe fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed, der står for projektledelsen i samarbejde med KL, Sundhedskartellet og FOA.

LÆS OGSÅ: Medarbejdere og borgere skal tale sammen om den sidste tid

Ove Gaardboe har sammen med to kolleger fra Dansk Selskab for Patientsikkerhed været ude i de tre deltagende kommuner og tale med ledere og medarbejdere om de ønsker og forhåbninger, de har til projektet.

Samarbejde med praktiserende læge 

På plejecentret Egehaven på Stevns oplever personalet tit at stå i dilemmaet mellem jura og etik.

- Vi vil jo gerne gøre det etisk rigtige samtidig med, at det juridiske er i orden, men nogle gange er vi forpligtiget til at handle, selvom det er imod den ældres ønske, hvis det ikke er skrevet ned fra egen læge. Det er voldsomt for ældre mennesker at blive ved med at modtage behandling, når de egentlig bare vil have lov at lukke deres øjne, siger plejehjemsleder Dorthe Kelfast.

Netop samarbejdet med praktiserende læge er en hjørnesten i projektet. Her har det stor betydning, om plejecentret samarbejder med mange forskellige læger, eller om man har én plejehjemslæge.

- Udfordringen ved at samarbejde med flere praktiserende læger består i, at der kan være stor variation i den enkelte læges tilgang til, hvordan man skal arbejde med borgerens ønsker til den sidste tid, siger Ove Gaardboe.

Det kender man alt til på plejecenter Egehaven i Stevns Kommune, hvor det ikke har været muligt at finde én plejehjemslæge.

- Vi samarbejder med mange forskellige læger, og her er der forskel på, hvordan de prioriterer at få skrevet borgernes ønsker ned i journalen, så vi med ryggen fri kan sige: 'Det er faktisk det, lægen har skrevet', siger Dorthe Kelfast.

På Solsidecentret i Nibe er planen at udbygge samarbejdet med byens lægehus, så de ting, lægerne skriver ned om borgernes ønsker, kopieres direkte ind i borgerens journal.

- Vi er allerede i gang med en ny samarbejdsmodel mellem praktiserende læge, hjemmesygeplejen og plejehjemmet. Her er det oplagt at kigge på: Hvad gør vi i forhold til døende? Hvad er retningslinjerne? siger leder Winnie Rise.

Vigtigt at tale om døden

Også medarbejdernes kvalifikationer skal have et løft. Derfor er en del af projektet at træne personalet i god samtaleteknik og få opbygget systematiske tilbud om samtaler til borgere om den pleje og omsorg, de ønsker i den sidste tid.

En del af kompetenceløftet kommer alene ved at sætte emnet på dagsordenen, mener Winnie Rise fra Solsidecentret i Nibe. 

- Det er svært at spørge en beboer: Hvordan vil du dø? Derfor taler vi i personalegruppen om, at det er svært. Vi taler om, hvornår vi skal tage samtalen, og vi taler om, hvem i afdelingen der har den bedste relation til borgeren og borgerens familie. Vi har allerede nu fået utroligt mange spændende diskussioner, siger hun.

Projektet løber frem til foråret 2019. Til den tid er det målet at have en systematisk proces og en række anbefalinger for den svære samtale, der kan udbredes til alle kommuner samt et juridisk dokument, der præciserer gældende lovgivning.

På Stevns ved plejehjemsleder Dorthe Kelfast godt, hvad hun håber på.

- Når projektet er slut, er vi meget klogere på, hvordan man tager hul på den svære samtale med borgeren, de pårørende og egen læge, så alle er enige om, at vi arbejder i en fælles retning, og så vi i personalegruppen kan sige: Nu er det slut med overbehandling.  

Om projekt "Klar til samtalen"
Fremfærd Ældre

"Klar til samtalen" skal sikre respekt for det enkelte menneskes ønsker til den sidste levetid ved:

  • at medvirke til at understøtte en kultur på ældreområdet, hvor der tilbydes samtaler om livets afslutning
  • at udvikle og arbejde med hvordan man systematisk kan tilbyde samtaler med borgeren og helst også borgerens pårørende om borgerens sidste tid
  • at projektkommunerne og plejepersonalet etablerer entydige rutiner for at tilbyde sådanne samtaler og simple systemer til registrering og opbevaring af ønskerne –og naturligvis for at ønskerne også efterleves
  • at udvikle en systematisk proces for samtaler om den sidste tid, der kan udbredes til alle kommuner
Hvad er der brug for?
  • Opdatere arbejdsgange på plejecentre, så det bliver en del af rutinen, at borgeren tilbydes en snak om livets afslutning. Det kan være i forbindelse med indflytningssamtalen på et plejecenter, ved årlige opfølgningssamtaler eller ved lægesamtaler.
  • Opkvalificering af frontmedarbejdere i forhold til at føre en samtale om den sidste tid, evt indføre introduktionsprogram for nye kolleger.
  • Behov for undervisning af praktiserende læger og frontmedarbejdere i de juridiske aspekter og opdatering af arbejdsgange for det praktiske samarbejde mellem plejecentrene, hjemmepleje og praktiserende læge.