- Det er medarbejderne, der ved hvad der virker. Og når ideerne kommer fra medarbejderne, får det meget mere gennemslagskraft.

Sådan siger Mie Nicolaisen, centerchef på Ørestad Plejecenter i Københavns Kommune.

Hun har sammen med personalet og Københavns Kommune været igennem en proces, hvor plejehjemmet er gået fra instruktions- og kontrolbaseret til langt mere tillidsbaseret ledelse. En omstilling, der har betydet, at antallet af medicineringsfejl er reduceret med 33 procent.

- Vi tæller dage uden fejl. 14 dage, hvor alle borgere får den rette medicin, udløser flødeboller og flag. Mange flødeboller. Også til beboerne, siger Mie Nicolaisen.

Kritik fra embedslægen

Omstillingen til mere tillidsbaseret ledelse skete efter hård kritik fra embedslægen. Embedslægen havde gennem en årrække konstateret, at der skete flere fejl med medicinering på bl.a. Ørestad Plejecenter end på et gennemsnitligt dansk plejecenter.

Det var ikke sjov læsning for Daniel Schwartz Bojsen, centerchef i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune, der har ansvaret for kvalitet, analyse, effekt og dokumentation.

- Det var vi meget kede af, og derfor satte vi en masse indsatser i gang bl.a. handleplaner og krav om dokumentation, men vi kunne se, at året efter havde vi samme problem. Vi var fanget i, at den model, vi havde, med at tjekke, kontrollere og følge op, ikke virkede, siger han.

Det er ikke raketvidenskab

Derfor valgte Københavns Kommune at kontakte centerleder Mie Nicolaisen og tilbyde en ny metode, hvor forvaltning og ledelse sammen med medarbejderne finder nye arbejdsgange, der over tid gav bedre resultater.

I starten var mange skeptiske over den nye medinddragende tilgang, husker lederen.

- Skal social- og sundhedshjælpere også være med, når kvaliteten af medicinhåndteringen skal forbedres? spurgte mange. Ja selvfølgelig, alle spiller en rolle, svarede jeg.

Medarbejderne kom bl.a. med forslag om nye måder at holde morgenmøde på samt en medicinvogn, hvor beboerne kan lægge deres medicin og som giver bedre overblik, især for de beboere, som ikke spiser i egen bolig, men går ned i spisestuen. Plejecentret har også indført, at én person har ansvaret for medicinen til frokost og aften.

- Det er virkelig mange små ting, vi har ændret. Det er ikke raketvidenskab. Meget har vi prøvet før, men nu var vi enige om målet, og vi har anvendt data, hvilket har givet en dybere forståelse af problemerne, siger Mie Nicolaisen.

Fra rutine til refleksion

For Hannane Reftani, social- og sundhedsassistent på Ørestad Plejecenter, er det dejligt som medarbejder at blive spurgt til råds.

- Det er os, der er på gulvet. Det er os, der ved, hvor det går galt, så det er en god beslutning at give os mulighed for at gøre noget anderledes. Nu reflekterer vi over tingene. Før gik man bare i en rutinepræget hverdag, siger hun.

Ifølge Hannane Reftani er det blevet en fælles sag, både for ledere, medarbejdere, beboere og pårørende, at nedbringe antallet af fejl i medicingivningen.

LÆS OGSÅ: Plejehjem dropper kurser: Praksisnær læring giver mere sikker medicin til borgerne

- På hver etage hænger en seddel med, hvor mange dage, vi har arbejdet uden fejl. De beboere, der er friske nok, spørger også til det. De er nysgerrige, siger hun.

Bunden af 4. division

I to teams på Ørestad Plejecenter er man nu oppe på 31 dage uden fejl. For centerleder Mie Nicolaisen er det vigtigt at understrege, at der stadig sker fejl, og at der vil ske fejl fremadrettet. Det afgørende er, at organisationen nu lærer af hver eneste fejl.

Hun mener, at tillid på ledelsesniveau handler om at lære at holde sin mund og have tiltro til, at medarbejdernes ideer er gode. Men det handler også om selvtillid og troen på, at man kan kæmpe sig tilbage fra ”bunden af 4. division”.

- Dumpet to gange til tilsyn! Det er ikke en god historie at gå i byen med. Her er min rolle at holde modet oppe hos medarbejderne og spørge opmuntrende: Hvordan går det? Her betyder det utrolig meget, at jeg har opbakning og tillid fra min chef og forvaltningen, siger hun.

Opgør med New Public Management

Københavns Kommunes Borgerrepræsentation har siden 2012 arbejdet med en tillidsbaseret dagsorden i forsøget på at erstatte kontrol og afrapportering med tillid og ansvar til den enkelte medarbejder.

Ørestad Plejecenter er et godt eksempel på, at tillid virker, mener Jacob Torfing, der er professor på Institut for Samfundsvidenskab og Erhverv ved Roskilde Universitet og forsker i offentlig styring.

- Vi skal gøre op med grundforestillingen i New Public Management om, at medarbejderne kun ønsker at mele deres egen kage og hoppe over, hvor gærdet er lavest. Tillidsbaseret ledelse skaber et frirum, som medarbejderne kan udnytte. Men det forudsætter, at de har tillid til deres nærmeste leder og ikke frygter at blive straffet, hvis de laver fejl, siger han.

Forandring skabes ansigt til ansigt

Jacob Torfing mener, at vi som samfund skal blive bedre til at dokumentere gevinsten ved tillidsbaseret ledelse og styring og sprede de gode erfaringer.

- Det skal ske ansigt til ansigt. Det er i det personlige møde, at man bedst spreder nye måder at gøre tingene på, fordi man her får fjernet nogle af ens reservationer og forbehold, siger han.

For centerchef i Københavns Kommune, Daniel Schwartz Bojsen, er Ørestad Plejecenter et lysende eksempel på, at tillid og effektivitet ikke er hinandens modsætninger.

- Vi er lykkedes med at reducere antallet af medicineringsfejl med 33 procent. Det er statistisk valide data. Det viser, at mere tillid giver færre fejl, siger han.