Praksisnær læring gør medarbejderne bedre til at observere og reflektere. Praksisnær læring fastholder viden i huset og gør, at medarbejdere kan se en mening med læringen.

Sådan lyder erfaringen fra plejehjemmet Damsøgård, der engang sendte sine social- og sundhedsassistenterne på 11 dages AMU-kursus, når de skulle lære om sikker medicinhåndtering.

Det gør de ikke mere.

I stedet har plejehjemmet, et stenkast fra Damhussøen, fundet sin helt egen model for praksisnær læring.

Der sker bare noget, når casen ikke er en tilfældig fru Hansen men faktisk den fru Hansen, som personalet kender og holder af.

- Man vælger tit den nemme løsning, at sende folk på kursus, men når jeg ser effekten af det, tænker jeg: Nej, det er simpelthen ikke det værd. Der må findes en anden metode, der er bedre, siger forstander på Damsøgård, Jytte Hansen.

360 graders medicineftersyn

Plejecentret i Vanløse har deltaget i Københavns Kommunes fri-institutionsforsøg ”Rammer, der strammer” og udarbejdede i samarbejde med forvaltningen en ny model for praksisnær læring på et område, som de havde lyst til at arbejde med – medicinhåndtering.

Hjørnestenen i modellen er de såkaldte medicinmøder, der afholder hver 14. dag. Her samles medarbejderne for at snakke om én konkret borger med udgangspunkt i den enkeltes medicinforbrug og øvrige velbefindende.

- Vi kigger på hvert enkelt præparat, og hvordan de spiller sammen. Hvorfor får beboeren de piller? Hvor meget får hun? Får hun f.eks. stadig medicin for en depression, hun havde for fem år siden? siger sygeplejerske Christine Grarup.

Christine Grarup er eneste sygeplejerske på Damsøgård og fungerer som mødeleder på møderne.

Ved systematisk at gennemgå hver eneste borger, bliver medarbejderne bevidste om, at en diagnoser ikke fortæller alt – og at medicin ikke er kuren mod alt.

- Det gode ved møderne er, at vi når at komme i dybden og får kigget på hele beboeren. Vi snakker bivirkninger, og hvad medicinen gør, og hvordan vi kan blive bedre til at observere. På baggrund af mødet kontakter vi beboerens praktiserende læge, hvis der er behov for at justere medicinforbruget, siger Christine Grarup.

Medicindosering i gangene

Fejl i medicinhåndteringen finder sted på alle landets plejehjem, og utilsigtede hændelser er svære at undgå.

Det hjælper dog, hvis man ved, hvor fejlene begås. Derfor inviterede Damsøgård ved projektstart et hold ”observatører” ud for at kigge medicinpraksis efter i sømmene.

Observatørerne påpegede hurtigt, at det ikke er optimalt, at medicin ofte blev doseret i gangene, hvor medarbejderen blev forstyrret af kolleger og beboere.

Også praksis med at overlevere beskeder om medicin på små gule huskesedler faldt observatørerne for brystet.

- Man kommer ind i nogle dårlige vaner, siger Christine Grarup, mens forstander Jytte Hansen understreger, at Damsøgård for længst har gjort op med nulfejlskulturen.

- Hvis vi laver fejl, vil vi gerne opdage det, så vi kan gøre noget ved det, siger hun.

Livshistorier

Den nye model for praksisnær læring på medicinområdet er blevet udviklet i samarbejde mellem ledere og medarbejdere.

Resultatet er en drejebog, en to-siders manual over, hvordan man kommer rundt om den enkelte beboer.

Sygeplejerske Christine Grarup er sikker på, at den nye model giver bedre og mere sikker medicin til beboerne.

- Når personalet bliver mere kompetent, vil de reagere bedre og hurtigere, hvis de observere ændringer hos beboerne. De tænker også mere i helheder og ved, at hvis en beboer virker deprimeret, kan det både være bivirkninger af medicin, eller fordi der er sket noget i familien. Hvis en beboer begynder at falde, kan det f.eks. være, at vedkommende er begyndt at sove dårligere om natten, siger hun og understreger, at Damsøgård også arbejder med livshistorier for bedre at forstå borgernes adfærd.

- En adfærd, der kan virke sygelig, bliver pludselig helt naturlig, når man forstår beboerens historie og baggrund, siger Christine Grarup.

Helhedssyn på borgerne

Forstander Jytte Hansen ser mange fordele ved at droppe eksterne kurser til fordel for praksisnær læring.

- Viden bliver i huset og knyttes ikke op på enkeltpersoner, der risikerer at forlade stedet en måned efter, at de har været på kursus. Det giver også et helt andet engagement fra medarbejdernes side at arbejde med egne beboere fremfor tilfældige cases. Så er alle lytte-antenner ude, siger hun.

Den praksisnære læring gør, at man ikke bare snakker sygdomme, diagnoser og medicinske præparater men erkender, at der et menneske bag hver eneste diagnose, siger sygeplejerske Christine Grarup.

- Det er ikke bare en depression. Det er fru Hansen depression. Måske er hun ked af at være kommet på plejehjem. Måske kunne hun selv alt muligt to måneder før, hun flyttede på plejehjem, men blev pludselig ramt af en blodprop. Ved at kende hende bedre, kan vi hjælpe meget bedre end ved bare at stikke hende nogle piller.