9 ud af 10 offentlige innovationer hænger direkte sammen med arbejdspladsens kerneopgave.

Det er en af hovedkonklusion i COI's Innovationsbarometer - en statistik over innovation i den offentlige sektor, der netop er udkommet. 

Overrasket over resultatet

Det er tredje gang, COI tager temperaturen på offentlig innovation, og for første gang er der blevet spurgt ind til kerneopgaven, og hvorvidt innovationen hænger direkte sammen med kerneopgaven.

Resultatet er meget markant, mener analysechef i Center for Offentlig Innovation (COI), Ole Bech Lykkebo.

- Den offentlige sektor kritiseres ofte for at handle om alt andet end kerneopgaven. Derfor var det ikke uden bæven, at vi stillede spørgsmålet. Vi er overraskede over, at kerneopgaven spiller så stor en rolle, for man skal huske, at mange innovationer sættes i gang pga. ny lovgivning, organisationsforandringer og krav om besparelser altså faktorer, der ikke nødvendigvis har noget med kerneopgaven at gøre, siger Ole Bech Lykkebo.

Medarbejdere er garant for kerneopgaven

Også en anden tendens er tydelig i det nye Innovationsbarometer: 9 ud af 10 af innovationerne i det offentlige er fremmet eller igangsat af medarbejderne. Og kerneopgave og medarbejderinddragelse hænger sammen, for medarbejderne fremmer oftere innovationer, der handler om kerneopgaven, forklarer Ole Bech Lykkebo.

- For 20 år siden var innovationer noget, som ledelsen og særlige eksperter stod for. I dag er holdningen, at man ikke kan lave noget godt og nyt uden medarbejderne, siger han.

LÆS OGSÅ: Danske kommuner er innovative men vi kan blive bedre til at kopiere andres løsninger

Kerneopgave-innovationer sikrer flere bundlinjer

Når kerneopgave-begrebet de senere år er blevet så populært, skyldes det, at kerneopgaven giver mening i hele organisationen.

- Kerneopgaven er et begreb, som medarbejdere, ledere og politikere kan være enige om, og som bringer stolthed og faglighed i spil. Der er fokus på den værdi, velfærden skaber for borgeren, siger Ole Bech Lykkebo,

Innovationsbarometret viser også, at kerneopgave-innovationer skaber kvalitet i langt højere grad end de innovationer, der ikke handler om kerneopgaven, foruden medarbejdertilfredshed og borgerinddragelse.

- Der kommer oftere flere værdier eller bundlinjer ud af kerneopgave-innovationer, også når det gælder indfrielse af politiske mål, siger Ole Bech Lykkebo, der advarer imod at tro, at fokus på kerneopgaven bare kommer af sig selv.

Innovation flyttes ud i driften

Ifølge Ole Bech Lykkebo kræver det en fokuseret indsats af især topledelsen at skabe rammer, værktøjer og en kultur, der understøtter, at medarbejderne kan bidrage.

- Når vi spørger topledere bl.a. kommunaldirektører, så svarer de, at innovation er flyttet ud i driften. De har en forventning om, at medarbejderne er innovative, og de arbejder strategisk med at få medarbejdernes viden, faglighed og ideer i spil, siger han. 

Når de kommunale parter i Fremfærd eksperimenterer med Samskabt styring, hvor ledere og medarbejdere i fællesskab skaber bedre styring til gavn for kerneopgaven, er det netop udtryk for, at kerneopgave-innovationer lykkes, fordi der skabes rammer for, at medarbejderne kan deltage. 

- Fremfærd og andre aktører arbejder systematisk med medarbejderens rolle i forhold til at udvikle den offentlige sektor. Når man ser resultaterne i denne analyse, kan disse aktører godt ranke ryggen og sige: 'Det virker, det vi gør', siger Ole Bech Lykkebo. 

Innovationsbarometret spredes

Innovationsbarometret bygger på besvarelser fra ledere på 2.271 offentlige arbejdspladser, hvilket svarer til godt hver sjette offentlig arbejdsplads. Resultaterne er nogenlunde de samme for stat, region og kommuner.

Innovationsbarometer er et samarbejde mellem COI og Danmarks Statistik. Det blev første gang udgivet i oktober 2015 og var det første af sin slags i verden. I dag er barometeret kopieret af Norge, Sverige, Finland, Island og Holland. Derudover har 20 andre lande vist interesse for det.