innovation

Danske kommuner er innovative men vi kan blive bedre til at kopiere andres løsninger

Danske kommuner kan lære meget af norske kommuner, når det handler om at kopiere andres gode løsninger, mener analysechef i Center for Offentlig Innovation (COI), Ole Bech Lykkebo. Han er nysgerrig på, hvorfor danske kommuner ofte hellere vil være first mover end copycat.

Af Irene Aya Schou 11/05/2020

Hvilken kommune vil ikke gerne have sin egen Holbæk-model eller Fredericia-model?

Der er mere svung i at være 'first mover' end 'copycat', men hvad nu, hvis vi kan lære at stjæle med stolthed og gøre 'kopist' til et buzzword? Eller måske indføre en Copycat-pris som de har i Silkeborg Kommune?

Danske kommuner er vældig gode til at finde nye og bedre måder at servicere borgerne på. De er gode til at skabe højere kvalitet og effektivitet og i nogle tilfælde større borgerinddragelse og medarbejdertilfredshed. Innovation bruges også til at indfri politiske mål som fx grøn omstilling eller vækst i lokalområdet.

Men ofte sker innovationer ved, at kommunerne selv opfinder nye løsninger eller tilpasser andres innovationer væsentligt til deres egen kontekst. Det sker knap så tit, at de ’blot’ kopierer spændende tiltag udefra. 

Mest effektivt at kopiere

Det er man til gengæld gode til i Norge, viser nye tal fra den norske kommuneorganisation KS, der har kopieret COI's Innovationsbarometer - en statistik over innovation i den offentlige sektor. Her kan vi lære noget af Norge, mener analysechef i COI, Ole Bech Lykkebo.

- Med mindre tilpasning er nødvendig, er det mere effektivt at kopiere fremfor at tilpasse. Derfor bør vi spørge os selv, om vi tilpasser, fordi vi har behov for det, eller fordi vi altid har lyst, tid og ressourcer til at sætte vores eget præg på alt nyt, siger han.

Mens 41 procent af alle innovationer i norske kommuner er kopier af andres løsninger, er det tal i danske kommuner kun 16 procent. Og det på trods af, at forskellen mellem de norske kommuner er væsentligt større end forskellen mellem danske kommuner målt på størrelse og indbyggertal.

Vi skal teste før vi tilpasser

Når danske kommuner foretrækker at skabe eller tilpasse en innovation i stedet for at kopiere en innovation, kan det skyldes en forestilling om, at man som kommune er helt unik og har brug for en unik løsning, mener Ole Bech Lykkebo.

- Vi kan godt forstå, at der kan være behov for at tilpasse en løsning til ens egen organisation. Der, hvor vi rejser et spørgsmål, er, om det er nødvendigt at tilpasse så ofte. Eller om der er tilfælde, hvor man ligesom i Norge kan kopiere, siger han. 

LÆS OGSÅ: Hemmeligheden bag spredning: Det personlige møde er det, der virker

Rådet fra COI er derfor at afprøve innovationen, før man griber til tilpasning. I COI's Spredningsguide, der er en guide til at sprede innovationer fra ét sted til et andet, hedder de tre første trin: tjek, test og tilpas. 

Tjek at løsningen er relevant, test om løsningen kan kopieres og tilpas kun, hvis det er nødvendigt. 

- Der kan være en tilbøjelighed til at springe direkte til tilpasningen uden at have testet, om man kan nøjes med at kopiere. Det kan skyldes, at man tror, at ens egen organisation er meget forskellig fra det sted, hvor innovationen kommer fra, siger Ole Bech Lykkebo.

Ejerskabet ligger i afprøvningen

Han medgiver, at implementeringen kan blive nemmere, hvis løsningen er tilpasset medarbejdernes og borgernes behov, og at der kan være motivation og prestige forbundet med selv at have sat sit præg på en idé eller model, som man har overtaget fra fx. nabokommunen.

Ejerskabet til en innovation ligger dog ikke nødvendigvis i tilpasningen men derimod i afprøvningen, mener Ole Bech Lykkebo.

- Du skaber ejerskab ved at teste. I testen prøver du løsningen af med dine egne medarbejdere og borgere, og det er her, det viser sig, om innovationen giver mening. Det er derfor ikke en forudsætning for ejerskab, at du skal udvikle det hele eller tilpasse væsentligt, siger han. 

Risikoen ved at tilpasse

Udover at man kan bruge unødige ressourcer på at tilpasse fremfor at kopiere, er der også en anden grund til, at tilpasning ikke altid er den bedste løsning. 

For hvad nu hvis den del, man ikke kopierer i sin tilpasning, var netop den del, der gav effekten? 

- Man kan ikke være sikker på, at en stærkt tilpasset udgave af ens innovation giver den samme effekt som originalen. Derfor skal man tænke sig godt om, siger Ole Bech Lykkebo.

Vi skal dele både sølvtøjet og vasketøjet

Der skal to til spredning, og skal vi blive bedre til at kopiere og genbruge hinandens løsninger, skal der ikke kun være en 'genbruger'. Der skal også være en 'deler', altså én kommune eller arbejdsplads, der har lyst til at dele sin innovation.  

Her kompliceres processen af, at "spredning er alles darling og ingens ansvar", mener Ole Bech Lykkebo.

- Spredning kræver et stærkt ledelsesmæssigt fokus. Det gælder både viljen til, at vi skal kunne genbruge noget af det, de andre laver, men også viljen til at sige: ’Vi har en forpligtigelse til aktivt at dele ud af det, vi har lavet’, siger han og understreger, at vi skal dele både løsningen og vejen dertil.

Derfor skal man tænke spredning ind fra begyndelsen og dele både de gode og dårlige erfaringer med andre.

- Vi lærer bedst om andres innovationer gennem personlige møder, relationer og netværk. Den bedste spredning er derfor at have et samarbejde fra start, så man er med i alle faser og ser både sølvtøjet og vasketøjet, siger Ole Bech Lykkebo.

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

To eksempler på vellykket kopiering

Holbæk-modellen:

På Holbæk Sygehus har man fundet en effektiv behandling, der hjælper overvægtige børn med at tabe sig og holde vægten. Metoden går under betegnelsen Holbæk-modellen.

En rundspørge, som DR i 2018 lavede til 45 kommuner viste, at 30 af kommunerne dengang oplyste, at de læner sig op ad Holbæk-modellen, når de skal hjælpe børn og unge med at komme overflødige kilo til livs.

Innovationsbarometeret:

COI's Innovationsbarometer blev første gang udgivet i oktober 2016 og var den første af sin slags i verden. I dag er barometeret kopieret af Norge, Sverige, Finland og Island. Derudover har 15 andre lande vist interesse for det.

Derfor arbejder COI lige på en brugermanual kaldet Copenhagen Manuel, der skal gøre barometret endnu nemmere at kopiere.

Nyt norsk Innovationsbarometer

Norge kopierede i 2018 som første land det danske Innovationsbarometer, verdens første statistik over innovation i den offentlige sektor.

Det nye Innovationsbarometer viser blandt andet, at tre ud af fire norske kommuner har indført mindst én innovation i de seneste to år. I Danmark er det fire ud af fem offentlige arbejdspladser, der har gjort det samme.

Barometret viser også, at både Norge og Danmark er langt fremme, når det gælder genbrug.

Nordmændene er dog foran danskerne, når det gælder om at kopiere andres innovationer. Til gengæld gør danske kommuner oftere noget aktivt for at sprede deres innovationer end de norske kommuner gør. 

Besøg Innovationsbarometeret på KS' hjemmeside her

Kort om COI

COI bidrager som nationalt center til mere effektivitet og kvalitet i den offentlige sektor ved at understøtte innovation. En hovedopgave er at understøtte spredning af gode løsninger mellem arbejdspladser i kommuner, regioner og staten.

Det gør COI bl.a. ved at udvikle og formidle viden og effektive værktøjer, der kan anvendes på arbejdspladserne, af beslutningstagere og af forskere. De mest kendte værktøjer er InnovationsbarometretSpredningsguiden, Evaluerings-grønspættebogen og Innovationspraktikken.

I COI skelner man mellem tre måder at skabe innovation på:

  1. Selv at finde på en ny innovation
  2. Stort set at kopiere en andens løsning
  3. Blive inspireret af en andens innovation men tilpasse den væsentligt til ens egen kontekst