Når innovation skal evalueres, skal man ikke kun tage hensyn til de økonomiske gevinster, mener man i Københavns Kommunes Socialforvaltning. Øget produktivitet, bedre service, bedre retssikkerhed, bedre medarbejdertrivsel og hensyn til den politiske dagsorden er alle bundlinjer, der skal regnes med, når de evaluerer innovation.

- Innovation handler ikke kun om, at vi skal spare penge. Det handler heller ikke kun om, at borgerne skal have en bedre service, for hvis man bare kaster en masse penge efter det, som én gruppe borgere gerne vil have, så er der en anden gruppe, man ikke har råd til, forklarer Sara Solveig Ørnsholt, der er organisationskonsulent i Københavns Kommunes Socialforvaltning.

LÆS OGSÅ: Ny grønspættebog: Sådan evaluerer I innovation

Derfor insisterer forvaltningen på at komme hele vejen rundt, når den skal evaluere innovation. Dels for at se mere helhedsorienteret på innovationen i forhold til økonomisk effektivitet over for serviceydelse, men også fordi innovation kan have afledte effekter, der kan være svære at se, når man starter et projekt:

- Innovationskapaciteten på en arbejdsplads kan øges gennem et innovationsprojekt. Det vil for eksempel sige, at medarbejderne lærer at arbejde på nye måder og bliver bedre til at tænke deres serviceydelse på nye måder, fortæller Sara Solveig Ørnsholt.

Af den grund er det også vigtigt at se på medarbejdernes tilfredshed med innovationen, forklarer hun.

Evaluering kræver et godt samarbejde

At komme hele vejen rundt kræver dog en særlig indsats, fortæller Sara Solveig Ørnsholt. Det er ikke nødvendigvis ligetil at måle de mere abstrakte bundlinjer som retssikkerhed og god service.

Socialforvaltningen laver derfor ikke kun deres evalueringer ud fra kvantitative og kvalitative undersøgelser. Nogle gange kan det være nødvendigt at bruge det, de kalder for ”velbegrundede argumenter”, når de skal evaluere innovation

- De velbegrundede argumenter kan være, når medarbejderne kan se, at noget virker, eller at vi ud fra forskningsrapporter og andre projekter ved, at bestemte ting virker, forklarer Sara Solveig Ørnsholt.

Netop medarbejderne og deres erfaringer er et vigtigt element i evalueringerne. Og her kræver det, at der er et godt samarbejde mellem evaluatorer og medarbejdere.

- Vi skal have en god kommunikation med medarbejderne. For eksempel ved at forklare dem, at det, vi laver, kommer både dem selv og borgerne til gavn. For hvis man bare bruger ord som ”dokumentation” eller ”evaluering” over for de fagprofessionelle uden at sætte det ind i en ramme, så kan det komme til at lyde som merarbejde for dem.

Hun giver et eksempel med et bosted, hvor nogle infoskærme blev sat op for at hjælpe beboerne.

LÆS OGSÅ: Velfærdsteknologi gør hverdagen lettere på bosted

Her var det vigtigt at forklare personalet, at de historier og erfaringer, de havde i forbindelse med skærmene, også var en form for dokumentation.

- Når de for eksempel fortæller, hvad beboeren ”Peter” har fået ud af skærmene, så er det ganske vist ikke noget, som vi kan bruge kvantitativt, for vi har ikke 100 af ”Peter”. Men vi kan bruge det til at finde ud af, hvilken livskvalitet det har givet en som Peter, forklarer Sara Solveig Ørnsholt.

Nogle gange betyder det også, at man må have en pragmatisk tilgang til sin evalueringsfaglighed, når man skal imødekomme medarbejderes faglighed, mener hun.

- Det nytter ikke noget for eksempel at sige: ”Det er ikke godt nok, hvis det ikke er et randomiseret, kontrolleret forsøg”. Innovationsprojekter kan være helt små og svære at måle med en ren naturvidenskabelig tilgang, forklarer Sara Solveig Ørnsholt.

Selvom man måske ikke får evidens for noget i en videnskabelig forstand, så kan man godt se tendenser, uden at man skal lave store, krævende forsøg og undersøgelser, mener hun.

Løbende evaluering er vigtigt

Sara Solveig Ørnsholt understreger, at denne evalueringsproces af innovation ikke kun skal foregå i de sidste faser af et projekt. Under hele forløbet skal man se på, hvad det giver. På den måde skaber man et samspil mellem evaluering og innovationen.

LÆS OGSÅ: Sådan bliver I bedre til at evaluere jeres innovative tiltag

- Man kan løbende tilpasse sin innovation, så den imødekommer evalueringens resultater. På den måde undgår man at tage beslutninger i projektet udelukkende ud fra mavefornemmelser. For os handler det så om at gøre evalueringen fleksibel, så vi løbende kan tilpasse den projektet, fortæller Sara Solveig Ørnsholt.