Når beboerne på Bostedet Vinklen førhen ville vide, hvem der var på arbejde, eller hvad de skulle have at spise, skulle de tjekke det på ark af lamineret papir, der ofte ikke var opdateret med ændringer. Nu kan de nemt se det i en app på deres tablet eller på en informationsskærm. Samtidigt kan medarbejderne let opdatere skærmen og appen i stedet for at printe og ophænge nye papirer.

Det er et eksempel ud af flere på, hvordan velfærdsteknologi har gjort hverdagen lettere for beboerne og medarbejderne på Vinklen. For eksempel har bostedet også fået:

• Vækkeure med propel på. Man skal fange propellen, før man kan stoppe alarmen.
• Toiletter med sprinklere i, der kan hjælpe beboere, som ikke kan tørre sig selv.
• Fugtighedsmålere forbundet med en app, som kan minde beboerne om at lufte ud.
• Den gratis app ”Weekly” fra Jyske Bank, der kan hjælpe beboerne med at holde styr på økonomien.

Vækkeur med propel. Artiklen fortsætter.

Beboere tilfredse med teknologi

Det er dog ikke alle de nye teknologier, som beboere og medarbejdere får lige meget gavn af, fortæller socialpædagog Nis Valentin:

- Nogle af teknologierne bruger beboerne kun i få uger. Så glemmer de at bruge dem med tiden.

En af de teknologier som dog har vist sig at give god nytte i al den tid, den har været på bostedet, er en såkaldt IBG skærm. Det er vigtigt for beboerne, at de for eksempel kan se, hvem der er på arbejde, mener Nis Valentin.

- Måske har de lavet en aftale med en medarbejder, og så er det rart for dem, at de kan se, hvornår medarbejderen kommer, eller de vil måske gerne lige sige hej, når en bestemt medarbejder kommer, fortæller han.

Skærmen kan samtidigt også bruges til at se og tilmelde sig arrangementer, til at se billeder og videoer fra bostedet eller til at fortælle, om man har lyst til at spise med på en given dag. Dermed får beboerne også mere medbestemmelse i forhold til, hvad de har lyst til at lave.

En af beboerne, Alexander Pagh, er godt tilfreds med skærmen.

- Det er meget bedre end dengang, vi havde det rigtig gamle system. I gamle dage havde vi for eksempel en madplan hængende, og så passede den ikke altid med, hvad vi skulle have at spise, forklarer han.

Det er især til at tilmelde sig arrangementer og til at se, hvem der er på arbejde, at Alexander Pagh bruger skærmen.

Hans eneste anke er, at skærmen til tider kan have nogle tekniske fejl.

- Hvis der ikke lige er nogen på arbejde til at rette fejlen, så tager det hundrede år og en madpakke at få den til at virke, fortæller han.

Socialpædagog Nis Valentin oplever, at det især også er beboerne, der får noget ud af velfærdsteknologien.

- I starten lagde man meget vægt på, at vi skulle spare tid. Det ved jeg nu ikke om vi gør. Beboerne er til gengæld glade for teknologien, så jeg ser det mest som noget, der er til for deres skyld, fortæller Nis Valentin. 

Velfærdsteknologiens fremtid

Nis Valentin er dog også glad for skærmen og mange af de andre velfærdsteknologier. Han regner med, at man i fremtiden vil fortsætte med at bruge og bygge videre på bostedets velfærdsteknologier.

Og spørger man Københavns Kommunes Socialforvaltning, så giver det god mening. Bostedets skærm-teknologi blev for nyligt evalueret, og konklusionen lød blandt andet, at skærmen var med til at give en bedre ydelse for beboerne, de fik en oplevelse af at være mere selvhjulpne, og bostedets produktivitet blev forbedret, fordi personalet fik mere tid til at løse kerneopgaver.

Du kan læse mere om forvaltningens særlige metode til at evaluere innovation i artiklen Sådan evaluerer man innovation: Fem vigtige bundlinjer