Uden ordentlig mad og drikke har ingen overskud til et aktivt liv. Mange ældre har nedsat appetit og får ikke den næring, de behøver. De bliver underernærede, og en negativ spiral er skabt.

Der kan være mange årsager til, at de ældre ikke spiser nok. Ensomhed, dårlig tandstatus, nedsat appetit, manglende overskud til at handle og tilberede et godt måltid eller ændrede smags- og lugtesans.

Uanset hvad årsagen er, er det vigtigt at kunne spotte, hvornår det begynder at gå ned ad bakke og sætte ind med en forebyggende indsats. Det er udgangspunktet for et nyt projekt under Fremfærd Ældre.

Mange ældre er underernærede

Målet er, at de frontmedarbejdere, der dagligt kommer hos de ældre i eget hjem, skal have styrket deres kompetencer, så de i højere grad kan støtte og motivere borgeren om mad, kost- og måltidsvaner.

- Undersøgelser viser, at cirka halvdelen af ældre på plejehjem og i hjemmeplejen er underernærede eller i risiko for at blive det. Det samfundsproblem håber Fremfærd Ældre at bidrage til at afhjælpe ved at skabe et samarbejde mellem de mange forskellige frontmedarbejdere og de kost- og ernæringsfaglige, siger projektleder fra KL, Mikkel Gottlieb.

Han henviser til, at man i bl.a. Aarhus og Roskilde Kommuner har haft fine resultater med lignende tværfaglige indsatser på kost- og ernæringsområdet.

Generelt, er der i forvejen flere kommunale indsatser på kost- og ernæringsområdet, og Fremfærd Ældre projektet har derfor til hensigt at understøtte og supplere indsatserne på området.

Borgerens perspektiv

Konkret skal projektet munde ud i et undervisningsmateriale, der skal give frontmedarbejderne viden om, hvor de kan søge faglig støtte, når de møder en borger, som er i risiko for at blive underernæret.

- De skal vide, hvornår de selv kan sætte ind med en indsats, og hvornår de skal tilkalde en kost- og ernæringsfaglig, siger Emilie Nørregaard, projektleder for Sundhedskartellet.

Første skridt bliver at få konkakt med en række kommuner, der oplever problemer med underernæring blandt ældre i eget hjem og har lyst til at være med i projektet.

Derefter skal det kortlægges, hvilke udfordringer frontmedarbejderne oplever i mødet med den ældre borger og dennes mad og kostvaner. Det skal bl.a. ske gennem fokusgruppeinterview med frontmedarbejdere.

Der afholdes efterfølgende en workshop med deltagelse af mennesker, der er tæt på borgeren, hvor udfordringerne omsættes til produkter og løsninger.

- Det er vigtigt at inddrage borgerens perspektiv og alt den viden, der er, om borgerens manglende lyst til at spise. Hvis f.eks. borgere synes, at det er pinligt og nedværdigende, at de har vanskeligt ved at spise, så spiser de i meget kort tid og bliver derved underernærede, siger Emilie Nørregaard.

Ind i uddannelserne

Dårlig ernæringstilstand betyder ofte uønsket vægttab, nedsat immunforsvar, risiko for svimmelhed og fald og social isolation. Dårlig ernæring betyder ligeledes ofte tab af funktionsevne og dermed behov for hjælp og eksterne ydelser.

Fokus på kost og ernæring rummer dermed et stort potentiale i forhold til at skabe livskvalitet, holde de ældre raske og bevare evnen til at klare daglige gøremål, påpeger de to projektledere.

- Vores håb er, at modellen for samarbejdet mellem frontpersonale og de kost- og ernæringsfaglige kan blive integreret i uddannelserne eksempelvis social- og sundhedshjælperuddannelsen, så resultaterne får en mere varig effekt, siger Mikkel Gottlieb.

Projektet, der er et samarbejde mellem KL, Sundhedskartellet, Kost- & Ernæringsforbundet og FOA, ventes afsluttet i begyndelsen af 2018. Der vil løbende komme artikler fra projektet her på vpt.dk.