
Fra synsninger til faglige begrundelser: Ingen skal få ondt i maven af at gå på arbejde
Plejecenter i Kerteminde vil gennem arbejdet med livshistorier, frivillige og triagemøder sætte fokus på hverdagens stjernestunder. ”Personalet skal føle, at de slår til,” lyder det.
- Det er en succes, når vi har fået sat vores arbejde med demente beboere i rammer, og vores begrundelser for plejen går fra synsyninger til faglige begrundelser.
Sådan siger Maria Kremmer, der er centersygeplejerske på Svanehøj Plejecenter i Kerteminde.
Hun er projektleder på et nyt projekt under Fremfærd Ældre, hvor det fynske plejehjem over de kommende måneder vil forsøge at finde praksisnære læringsmetoder, der kan give beboere med en demenssygdom flere stjernestunder og personalet en følelse af, at ”de slår til”.
- Det kan godt være, at beboerne glemmer, hvad vi siger, og hvad vi gør. Men kan vi give dem en følelse af glæde og varme i kroppen, så husker de den, siger Maria Kremmer.
Livshistorier sættes i spil
Svanehøj Plejecenter er et lille plejehjem med 22 beboere. For nyligt spurgte ledelsen de ansatte om, hvad de synes, der fylder i deres hverdag og som blokerer for flere stjernestunder med beboerne.
Medarbejderne pegede på, at de fik en knude i maven og en følelse af utilstrækkelighed, når de oplevede, at de ikke kunne tackle en frustreret og rastløs beboer.
- Her vil vi i projektet gerne arbejde med at gå fra synsninger til faglig begrundelser, så medarbejderne får det kompetenceløft, der skal til for at få redskaber til at lære at rumme den her mavefornemmelse og vide: ’Vi gør det faktisk godt nok’, siger Maria Kremmer.
For at komme denne følelse af utilstrækkelighed til livs, skal der større fokus på, hvad det vil sige at have en demenssygdom, og hvorfor beboerne reagerer, som de gør. Den faglige opkvalificering kan bl.a. ske på triagemøderne.
Tre gange om ugen holder personalet triagemøder, hvor borgerne vurderes ud fra en klassisk rød, gul og grøn kategori alt efter deres sundhedsmæssige tilstand. Planen er, at ét møde om ugen udelukkende skal handle om demens.
- Her gennemgår vi borgerne én for én og snakker boligindretning, hjælpemidler, medicin, livshistorier, og hvordan vi kan bruge livshistorierne mere aktivt i hverdagen, siger Maria Kremmer.
Samarbejde med skole
Ved at sætte livshistorierne mere i spil er håbet, at beboerne får et mere aktivt liv. Problemet i dag er, at mange borgere, når de kommer på plejehjem, mister deres aktive livsførelse, mener Maria Kremmer.
- Når de bor i eget hjem, er de tit tilknyttet forskellige sociale huse og arrangementer. Når man bliver visiteret til en plejebolig, i hvert fald her i Kerteminde Kommune, frafalder alle de her tilbud, og man skal starte forfra, siger hun.
Her håber Maria Kremmer, at frivillige kan spille en større rolle. Allerede i dag har plejecentret en del frivillige tilknyttet bl.a. en børnehave og "gå-venner", der kommer og går ture med beboerne.
- Jeg kunne godt tænke mig, at kontakten er mere interaktiv, og at unge og ældre kan give hinanden noget. Derfor har jeg taget kontakt med en nærliggende skole, fortæller Maria Kremmer.
Planen er, at de ældre elever kan tage beboerne med op i skolekøkkenet eller læse højt for dem af historiske bøger på plejecentret.
Temadag om blomstring
I forbindelse med projektet afholder Svanehøj Plejecenter i marts en temadag for hele personalegruppen. Her kommer demenskonsulent Vibeke Drevsen Bach på besøg og fortæller om sit blomstringsunivers, der bygger på Tom Kitwoods teorier.
Maria Kremmer håber, at dagen kan styrke de 30-35 ansatte, så de ikke går med følelsen af, at de ikke gør det godt nok, fordi en dement borger har en bestemt, uønsket adfærd.
- Vi skal have en større forståelse for det hele billede, så vi ikke kun ser: 'Åh nej, nu råber han igen. Det er vel nok synd for ham. Det virker som om, han er forpint.' Men at vi også ser på hans sygdomme og hele hans historie og spørger os selv: 'Hvordan kan vi komme videre derfra?'
Ifølge Maria Kremmer råber især én beboer meget, men hun har ikke selv opfattelsen af, at hun råber. 'Hun snakker bare med sig selv,' som hun siger.
- Her skal vi finde ud af, hvordan vi kan aflede hende. Hun kan godt lide at sidde og synge. Så er det måske det, vi skal gøre. Om det så bare er fem minutter. Så har det været fem gode minutter, siger Maria Kremmer, der oplever, at begrebet "hverdagens stjernestunder" så småt begynder at leve på Svanehøj Plejecenter.
- Jeg kan allerede læse, når jeg gennemgår journaler, at mine kolleger skriver: 'Vi havde en stjernestund i form af at sidde og spille kort, og at han faktisk kunne genkende, at vi spillede 500.' Det er rigtig dejligt.