tastatur og mus

Fem råd til at håndtere borgernes brug af Facebook som vidensbank

Som medarbejder har du måske oplevet, at en borger henvender sig til dig med ny viden, som vedkommende har fået på Facebook. Men hvad gør man i sådan en situation? Få fem gode råd fra antropolog Natasja Kingod, der er igang med at forske i emnet.

Af William Meyer 20/09/2017

I Facebook-grupper foregår der en flittig videndeling blandt borgere om, hvordan man f.eks. håndterer sygdomme, eller det at være pårørende til en syg. Det giver borgerne mulighed for hurtigt at få støtte og brugbar viden, men det kan også skabe udfordringer i mødet med de fagprofessionelle.

Det har antropolog Natasja Kingod erfaret. Hun er i gang med at skrive en ph.d. om netop dette emne.

- Når borgerne fortæller, hvad de har lært på Facebook, bliver de ofte mødt med stor skepsis fra de fagprofessionelles side. Og det er ikke hensigtsmæssigt, siger hun.

Hun har i sin undersøgelse fundet ud af, at borgerne har stor glæde af den nemme adgang til viden, de får på Facebook. Desuden er fejlinformation en sjældenhed og bliver typisk fjernet eller korrigeret af de mere erfarne borgere.

- Man bør møde borgerne med åbenhed og nysgerrighed. Den viden, som borgerne får på Facebook, kan fint supplere den professionelle viden. I Facebookgrupperne får de en mere dagligdags viden om, hvordan man lever med sygdom. Møder man derimod borgerne med for meget skepsis, kan det skade borgernes tiltro til dig som professionel, forklarer hun som sit første råd.

Her kan du læse fire andre råd til, hvordan man ifølge Natasja Kingod i stedet kan agere.

Kend de gode grupper

Det andet gode råd er, at man som fagprofessionel kan skabe sig et overblik over, hvilke grupper der findes inden for ens område.

LÆS OGSÅ: Sådan deler plejepersonale viden om demens

- Så kan man fortælle borgerne, at her er der et sted, hvor de kan gå hen med deres specifikke problemstilling og få relevant viden.

Hun giver et eksempel fra det område, hun forsker i, diabetespatienter med type 1 diabetes og pårørendes brug af Facebook:

- Der er et væld af forskellige selvbehandlings-apparater til diabetespatienter. Hvis man har undersøgt Facebookgrupperne i forvejen, kan man give borgerne en henvisning til de grupper, hvor der er andre, som har erfaring med de samme apparater, som de bruger.

Brug selv grupperne

Natasja Kingod understreger, at uanset hvad man synes om Facebook, så er mediet kommet for at blive. Derfor kan man lige så godt gøre brug af den viden, der er på mediet. Det er det tredje råd:

- Som fagperson kan man for eksempel få et indblik i, hvordan borgerne taler med hinanden om deres sygdom, og hvilke emner der optager dem, hvis man melder sig ind i de samme Facebook-grupper som dem, fortæller hun.

Her er det dog ikke nødvendigvis en god idé at være alt for aktiv i borgernes interne diskussioner, mener hun.

- Nogle borgere foretrækker, at deres Facebook-grupper er et rum, hvor de professionelle ikke blander sig. Derudover kan det være tidskrævende at deltage i diskussionerne. En idé kan derfor være, at man i stedet nøjes med at uploade dokumenter og artikler med nyttig viden, som borgerne selv kan læse og tage stilling til, hvis man gerne vil bidrage til grupperne.

Skab grupper

Hvis man som fagprofessionel mener, at der mangler et sted at diskutere viden inden for ens område, anbefaler hun som fjerde råd, at man ganske enkelt opretter en Facebook-gruppe.

- Borgerne er allerede på Facebook, og derfor er det nemt at få fat på dem der. Erfaringer fra udlandet viser, at det ikke kan betale sig for eksempelvis organisationer at skabe deres egne platforme, for de bliver lynhurtigt overhalet indenom af Facebook, forklarer hun.

Anbefal mådehold

Som sit femte råd anbefaler Natasja Kingod, at man på ét punkt råder borgerne til forsigtighed med Facebooks grupper: Der bør være mådehold i, hvor jævnligt borgerne læser i grupperne.

-  Grupperne kan hurtigt blive et stressende element i hverdagen, som får sygdommen til at fylde mere, end den bør. En god idé er derfor at anbefale, at borgerne ikke melder sig ind i for mange grupper ad gangen, og at de slår notifikationerne fra, så de ikke konstant bliver mindet om dem, siger hun.

Desuden pointerer hun, at man kan rådgive borgerne i at sortere i viden og være kildekritiske.

Opsamling
  1. Vær nysgerrig og lyttende, ikke skeptisk
  2. Skab et overblik over de gode grupper, som borgerne kan få gavn af
  3. Brug selv grupperne til at få ny viden
  4. Skab grupper på Facebook, hvis de mangler
  5. Anbefal mådehold så borgerne ikke bliver stressede af for mange grupper og notifikationer
Hvad kan borgerne bruge Facebook-grupperne til?

På Facebook er det muligt at melde sig ind i grupper med mange forskellige emner. Det kan for eksempel være en gruppe for pårørende til ældre med demens, en gruppe for kræftsyge eller borgere med handicap.

Borgerne bruger typisk grupperne til at dele viden og erfaring med hinanden - for eksempel ved at lave opslag, hvor de spørger ind til en bestemt problemstilling.

Natasja Kingods ph.d.

Natasja Kingod er i færd med at lave en erhvervs-ph.d. ved Steno Diabetes Center Copenhagen og Institut for Antropologi ved Københavns Universitet. Hun undersøger blandt andet, hvordan borgere bruger Facebookgrupper til at få viden om type 1 diabetes,

Redskaber i antropologien: fra totem til teknologi
Totem

VPT sætter for tiden antropologiens værktøjer under lup for at se, hvordan man kan bruge dem i kommunerne. Ifølge antropolog Nete Schwennesen er antropologien ikke bare værdifuld, når man arbejder med mennesker, men også når man arbejder med relationen mellem menneske og teknologi - eller ’artefakter’, som det heder på fagsprog:

- Man har siden antropologiens oprindelse kigget på artefakter, og hvordan de bærer en social betydning. Artefakter er menneskeskabte fænomener eller materielle enheder. Det kan for eksempel være symboler og totemmer, men det kan også være ny teknologi.

Antropologien i en kommunal kontekst

SERIE PÅ VPT:

Antropologien anvendes i stigende grad i en kommunal kontekst til at forstå de mange komplekse problemstillinger i kommunerne, både i forhold til borgere, pårørende og personale, men også i samspil med beslutningstagere, der ønsker reel indsigt i de måder, borgere, pårørende og medarbejdere forstår og oplever verden, hverdagen og de mange tiltag, der skal implementeres. I denne serie går vi tæt på, hvad antropologien kan bidrage med i en kommunal kontekst.