Det kan godt være, at din leder ikke ligner en Masai-kriger fra Kenya, eller at din kollega ikke taler swahili. Alligevel kan antropologien godt bruges i en kommunal kontekst.

- Antropologer kan tilgå brugere, borgere og medarbejdere på en ny måde, stille nogle andre spørgsmål og gå imod systemets egen logik. Det er ofte godt. For systemet har tit brug af at få rystet posen lidt.

Sådan siger Steffen Jöhncke, der er seniorrådgiver ved Institut for Antropologi på Københavns Universitet og har ansvaret for Antropologisk Analyse - en enhed under instituttet, der bl.a. udfører forskningsprojekter med praktisk sigte sammen med kommuner.

Han oplever en stigende interesse fra kommunernes side for de antropologiske metoder. Ikke bare ansætter kommunerne flere antropologer. Mange ledere og medarbejdere tager en efteruddannelse i antropologi og vender tilbage til kommunerne med nye værktøjer og et nyt syn på mennesker og organisation.

Feltarbejde at gå til personalemøde

En af grundene til kommunernes interesse er, at antropologien giver en forståelse for, at borgere, brugere og medarbejdere har forskellige logikker og værdier, mener Hanne Overgaard Mogensen, der er lektor ved Institut for Antropologi ved Københavns Universitet og har ansvaret for en toårig masteruddannelse i sundhedsantropologi, som mange kommunale ledere tager.

- Her er det en øjenåbner for mange, der tager en masteruddannelse på deltid, at de ud over at blive bedre til at forstå borgerne, også lærer en masse om sig selv, deres kolleger og hele organisationen. Som de siger: ’Hver gang, jeg går til personalemøde, så er jeg på feltarbejde,’ siger Hanne Overgaard Mogensen.

Hun har selv lavet feltarbejde i bl.a. Uganda, Zambia og Burkina Faso, men understreger, at antropologiens metoder kan bruges alle steder – også på kontoret ved siden af.

- Det er oplevelsen af at have feltarbejds-opmærksomheden med, når man sidder i en gruppe, hvor der er en helt masse på spil, og folk har forskellige dagsordener, siger hun.

Nu forstår jeg anerkendende ledelse

De to forskere er begge optaget af, hvordan antropologien kan bruges bl.a. til at forstå de mange komplekse problemstillinger, som bl.a. kommunerne bokser med.

Antropologisk Analyse har bl.a. lavet en undersøgelse af dokumentationspraksisser på ældreområdet i Næstved. Undersøgelsen tog afsæt i at forstå, hvorfor dokumentationsarbejdet bl.a. handleplaner for borgerne, trods flere års målrettet indsats, stadig ikke var fyldestgørende.

Her var én af konklusionerne, at forståelsen af problemet ikke kan ses uden at have øje for, at der er forskellige, nogle gange modsatrettede opfattelser af, hvad der var personalets vigtigste opgave, og hvori deres faglighed bestod.

- Det er i dag en ledelseskompetence at kunne forstå forskellige faggruppers værdier og logikker. Der skal tages hensyn til de forskellige måder at tilgå problemer på, som præger forskellige faggrupper eller afdelinger, pointerer Steffen Jöhncke, der selv har en fortid i den kommunale verden, hvor han har arbejdet med stofmisbrugsbehandling i Københavns Kommune.

Også anerkendende ledelse får en anden betydning, når man forstår, hvilket udgangspunkt, folk taler ud fra, forklarer Hanne Overgaard Mogensen.

- Som én leder sagde til mig efter masteruddannelsen: ’Nu har vi gået på alle disse ledelseskurser og fået at vide, at vi skal lave anerkendende ledelse, men ingen har sagt, hvad det egentlig er. Nu forstår jeg, hvad det er’, siger Hanne Overgaard Mogensen.

Anerkendelse er forskelligt fra ros. I anerkendelse ligger der, at man ser den anden person og forstår, hvad den anden vil og tænker.

Der er altid en god grund

Ét af de mest grundlæggende antropologiske redskaber er at kigge efter folks gode grunde til at gøre det, de gør.

- Vi har en trang til at fordømme det, vi ikke forstår. Her sætter antropologien fordømmelsen på pause og insisterer på, at der må være en god grund til, at folk handler, som de gør, siger Steffen Jöhncke.

I disse forandringstider kan antropologien bruges til at flytte folk og få dem med på nye ideer, men ikke ved at gøre dem forkerte og kalde dem ”gammeldags” men ved at respektere folks logikker og den virkelighed, de arbejder i.

Her kan det være en fordel f.eks. som kommunal leder at tage ud og se, hvordan medarbejderne arbejder. Én af de kommunale ledere, der gennemførte masteruddannelse i sundhedsantropologi, insisterede f.eks. på at komme på feltarbejde på et plejecenter i en uge, inden hun sagde ja til jobbet som ældrechef.

- Feltarbejde er at sætte sig selv i lærlingerollen. Det er grænseoverskridende, man skal turde fejle og stille de dumme spørgsmål, men det er utrolig lærerigt, siger Steffen Jöhncke.

Kritik af New Public Management

Antropologiens opblomstring i den kommunale verden skal bl.a. ses på baggrund af kritikken af New Public Management, mener de to forskere.

- Antropologien tilbyder en helt anden tilgang til mennesket og samfundet, hvor der er ikke findes én optimal måde at gøre tingene på, og hvor faggrupper bliver bekræftet i, at deres erfaringer og kropslige fornemmelser er værdifulde, siger Steffen Jöhncke.

Antropologien tillader også det ulogiske, det inkonsekvente og det paradoksale. For alt er ikke snorlige. Mennesker og organisationer er inkonsekvente og gør ulogiske ting. Der er ofte stor forskel på, hvad vi siger, og hvad vi gør.

Derfor er det også afgørende f.eks. under en interviewsituation at stille spørgsmålene så konkret som muligt.

- Vil man vide noget om folks spisevaner, skal man ikke spørge: Hvad spiser du? Men spørge: Hvad spiste du i går? Måske spiser de normalt sundt, men lige i går var de på McDonalds. Det er ikke sådan, at folk bevidst lyver, men vi har alle nogle fortællinger om os selv, som ikke altid passer med, hvad vi går rundt og gør i hverdagen, Steffen Jöhncke.

Antropologien favner kompleksiteten

Selvom antropologer er meget dedikerede til deres fag, er antropolog er ikke noget, man er. Det er noget, man kan. Det er en metode, man f.eks. kan bruge til at kunne favne den stigende kompleksitet i samfundet eller i organisationerne.

- Mange organisationer arbejder ud fra, at man skal kunne finde frem til én kerne, én identitet i stedet for at have en lidt mere pragmatisk tilgang: Hvem er vi? Hvad skal vi? Og hvordan kan vi få de forskellige holdninger og værdier, der præger medarbejderne, til at arbejde sammen? siger Steffen Jöhncke.

Når man arbejder med den antropologiske tilgang, skal man ikke blive forskrækket over pludselig at kunne se, hvor utrolig mange ting, der er på spil for folk hele tiden, pointerer Hanne Mogensen og understreger, at antropologien trods sin relativistiske tilgang ikke gør folk handlingslammede,

- Tværtimod er erfaringen, at det giver en styrke og kompetence til at kunne tage en beslutning, fordi man ved, hvad man tilvælger og fravælger, siger hun.

På samme måde kan ledere og medarbejdere i kommunerne med fordel lære sig det antropologiske håndelag – både at observere og deltage på samme tid f.eks. under et personalemøde.

- Som en leder sagde: Jeg veksler mellem at være den leder, der er tilstede og træffer beslutninger og den leder, der træder ud og kigge på det lidt oppefra for at forstå, hvad der bliver snakket om, siger Steffen Jöhncke.