Fem kommunale arbejdspladser og kommuner har gennem de senere år arbejdet med at inddrage udsatte borgere i et projekt under partssamarbejdet Fremfærd, og erfaringen er, at samskabelse ikke kun er for ressourcestærke borgere.

- Det er den helt centrale erfaring for mig. Det er måske ikke ground breaking. Men vi har i hvert fald prøvet noget nyt og vist, at man sagtens kan involvere udsatte borgergrupper, der har komplekse problemstillinger, og at det kan skabe bæredygtige resultater, siger Mikkel Gottlieb, der er projektleder i KL.

Samskabelse kræver mod

Sammen med Hans Jessen, projektleder i Sundhedskartellet, har han stået bag projektet, der har haft til formål at se på, hvordan samspillet mellem borgere med særlige behov, deres netværk og kommunale medarbejdere på tværs af faggrupper kan forbedres.

En anden læring er, at medarbejdere skal turde sætte deres faglighed i spil.

- Det kræver noget andet af medarbejderne. Det kan være, at de skal til at lave noget andet. Hverdagen bliver forandret, og måske skal den faglige sammensætning være anderledes, så vi skal turde at blive udfordret på vores faglighed, siger Hans Jessen, projektleder i Sundhedskartellet.

Som medarbejder skal man kunne se borgeren som en ligeværdig partner, pointerer Mikkel Gottlieb.

- Man skal fokusere på borgerens styrker og skabe et miljø, hvor man inddrager og eksperimenterer frem for at ty til rutineprægede løsninger, siger han.

Ingen hurtige løsninger

Fem kommuner har deltaget i projektet blandt dem Vejle, Horsens og Greve.

I Greve Kommune har unge med aspergers syndrom, ADHD og autismespektrum-forstyrrelser været med til at udvikle et nyt botilbud. I Vejle har borgere med fysisk eller psykisk funktionsnedsættelser brugt designværktøjer bl.a. apps til at lette hverdagen.

I Horsens Kommune er 450 medarbejdere blevet omskolet fra støttepersohner til facilitatorer med det resultat, at en del borgere med særlige behov nu modtager færre støttetimer.

Hvis samskabelse skal lykkes, er det afgørende, at det giver mening for borgerne. Hvad forventes der af dem, og hvorfor skal de inddrages?

Desuden skal borgerne inddrages igennem hele forløbet. Det dur ikke at stille et par spørgsmål i starten om deres behov og så vende tilbage et halvt år efter med en færdig løsning.

- Når vi taler sårbare mennesker er det ekstra vigtigt, at der er klare rammer og ingen forstyrrende elementer i processen, så der ikke skabes utryghed. Det betyder små grupper, ingen konsulenter udefra og kendte personer. Det stiller enormt store krav til de pædagogiske evner, siger Hans Jessen.

Ingen spareøvelse

Hvis de ting er på plads, er der ifølge de to projektledere ingen grænser for, hvor meget – og med hvem – man kan samskabe.

- Investeringen er, uanset hvad det er for en gruppe vi snakker om, godt givet ud. Udsatte borgere er ikke anderledes end os andre. De vil også have indflydelse på eget liv, så jo mere, vi kan inddrage, jo større er chancen for en succesfuld forandringsproces, siger Hans Jessen, og Mikkel Gottlieb supplerer:

- Det er vigtigt at differentiere mellem, at man kan samskabe, og man skal samskabe. Samskabelse må ikke blive brugt til at afskedige medarbejdere, fordi man kan se et økonomisk rationale i det. Der skal også altid være et socialt og bæredygtigt aspekt, siger han.

Pusterum til udvikling

Den holdning er Hans Jessen enig i. Frigivne ressourcer skal bruges til, at personalet kan lave nogle andre ting med borgerne.

- Det kan være at tage på ture uden for institutionen og hjælpe borgerne til at blive en del af samfundet, siger Hans Jessen.

Ledelsesmæssigt er det vigtigt at styre processen stramt i forhold til den overordnede målsætning og hele tiden kommunikere delresultater til medarbejderne.

Kommunerne har stigende fokus på samskabelse, og overalt gøres der erfaringer med, hvordan man samarbejder med borgere, frivillige og andre civile aktører.

Udvikling og drift kører i to parallelle spor, og det kan være svært at holde fokus på udvikle ”butikken”, hvis de daglige opgaver presser på. Derfor er de to projektleder glade for, at midler fra Fremfærd kan give projektkommuner et åndehul i en travl hverdag.

For begge projektledere er det vigtigt at få sagt, at samskabelse aldrig må blive et mål i sig selv.

- Vi udvikler for borgerens skyld - for at borgeren kan få øget indsigt i egne muligheder og blive mestre i eget liv. De skal selv synes, at det, der kommer ud af samskabelsen, er en hjælp til deres hverdag, siger Hans Jessen.