- Velfærdsteknologi er aldrig neutralt. Velfærdsteknologi gør noget uforudset, når vi tester og implementerer i praksis. Spørgsmål er blot, hvad der sker. Det er det, vi ønsker at undersøge. 

Sådan siger Anna Marie Lassen, der er lektor og ph.d. ved ergoterapeutuddannelsen og forskningsindsatsen: Sundhed og anvendt teknologi, UCN Nordjylland.

Hun er tilknyttet Fremfærd-projektet "Velfærdsteknologi i bo- og dagtilbud" som følgeforsker og er i gang med at undersøge, hvad der sker, når velfærdsteknologi bliver en del af medarbejdernes arbejdsliv og borgernes hverdagsliv.

Hendes undersøgelse peger på, at velfærdsteknologi på forskellig vis medfører nye og uventede muligheder i det faglige arbejde.

- Det giver mulighed for et kvalitetsløft i kommunen, hvis man formår at være åben overfor, at velfærdsteknologi kan bidrage med noget andet og måske bedre, end man havde forventet, siger hun.

Velfærdsteknologi afprøvet i syv kommuner

Projekt "Velfærdsteknologi i bo- og dagtilbud" har deltagelse af dag- og botilbud inden for handicap- og socialpsykiatrien i syv forskellige kommuner. Blandt dem er Hillerød Kommune, der har valgt at sætte spot på VR (Virtual Reality) og Gladsaxe Kommune, der har arbejdet med sansestimulerende teknologier blandt andet tunge krammebamser.

I andre kommuner er der arbejdet med undervisningsplatformen Konfront, videobaseret cykel- og motionssystem, interaktive IBG-skærme og træningsfliserne Moto-tiles.

Anna Marie Lassen har sammen med to kolleger interviewet ledere og medarbejdere på de deltagende bosteder. 

Fokus har været på, hvordan velfærdsteknologier kan understøtte og forbedrer det pædagogiske og terapeutiske arbejde i praksis, så medarbejderne kan være faglige og professionelle på nye måder.

Virtuel Reality giver ny viden om borgerne

At velfærdsteknologi giver nye faglige muligheder er der mange eksempler på i Fremfærd-projektet, understreger Anna Maria Lassen.

Hun fremhæver blandt andet Regnbuen, et aktivitets- og samværstilbud i Hillerød Kommune. Her har man afprøvet Virtual Reality på unge og voksne med forskellige former for udviklingshæmning.

Formålet med VR-teknologien var til en start at sætte gang i hverdagsaktiviteter som at gå ud med skrald eller feje blade sammen. Men der viste sig under afprøvningen, at teknologien har givet ny viden om borgerne og nye ønsker for aktiviteter.

- En af beboerne afprøvede for eksempel en film med naturbilleder fra Norge, og det igangsatte nogle erindringer hos borgeren fra tidligere ture til Norge og et ønske om at komme tilbage. På den måde giver VR-teknologien anledning til nye mål, som man kan sætte ind i det faglige og pædagogiske arbejde, sagde Anna Marie Lassen.

Motionscyklen blev 'et fælles tredje'

Forskeren peger også på botilbuddet Lyngtoften i Køge Kommune, der det sidste års tid har eksperimenteret med virtuelle cykelture som en måde at tage hånd om beboernes helbred og samtidig skabe gode oplevelser.

Her var det indledende formål at motivere til mere fysisk motion og forebygge livsstilssygdomme hos beboerne, men der viste sig hurtigt nye faglige muligheder.

- Teknologien bidrog til at skabe et fælles tredje for beboerne i fællesrummet. Beboerne formåede selv at igangsætte og styre aktiviteten, hvilket gav medarbejderen en pause og en mulighed for at observere, hvordan interaktioner mellem beboerne foregår, siger Anna Marie Lassen. 

Læs mere om Lyngtoftens arbejde med velfærdsteknologi på Velfærdsteknologi skaber glæde og sundhed på bosted.

Interaktivt gulv og bord inkluderer borgere 

Kornvangen i Esbjerg Kommune har eksperimenteret med sanseteknologi blandt andet interaktivt gulv og bord. Formålet var at finde nye og spændende aktiviteter, der kan træne koncentration og koordinering hos beboere med udviklingshandicap.

Afprøvningen viste dog, at velfærdsteknologien kan mere end det. Teknologien kan være med til at graduere forskellige funktions- og aktivitetsniveauer hos borgerne og inkludere borgere i sociale aktiviteter.

- Det kan være en borger, der på grund af taktile sansemotoriske vanskeligheder ikke vil male, fordi hun ikke kan lide at få maling på fingrene, men via teknologien kan man male med virtuel maling, siger Anna Marie Lassen. 

Teknologien gør også, at personalet kan inkludere flere borgere i fysisk aktivitet, fordi borgeren kan starte på det udviklingsniveau, de nu engang har.  

- Det kan være et interaktivt spil, hvor man skal fange balloner eller bolde. Her kan man indstille, hvor hurtigt ballonerne falder ned og på den måde tilpasse fysiske aktiviteter til borgerens funktionsniveau, siger Anna Marie Lassen.

Rapport udkommer til juli

På baggrund af følgeforskningen vil Anna Marie Lassen sammen med forskerkollegaerne Nadia Berith Langagergaard og Sanne Heidemann-Lehmann udarbejde en rapport, der vil være tilgængelig på UCN's hjemmeside fra den 1. juli. 

Rapporten vil blandt andet indeholde undersøgelses- og refleksionsspørgsmål, som medarbejdere kan have fokus på ved test og implementering af velfærdsteknologi og spørgsmål, som studerende kan arbejde med under uddannelsesforløbet. 

Nyt evalueringsparameter: Faglig kvalitet

For Anna Marie Lassen giver den nye praksisforskning anledning til at justere på de parametre, man måler velfærdsteknologi på.

Velfærdsteknologi måles traditionelt på, om det øger kvaliteten for borgeren for eksempel i form af selvhjulpenhed og afhjælper personalet i deres daglige arbejde i forhold til bedre arbejdsmiljø. Det måles også på, om det ressourcemæssigt er effektivt.

Men velfærdsteknologi bør også måles på, om det bidrager til at understøtte den faglige kvalitet i det kommunale arbejde, påpeger Anna Marie Lassen.

- Det er et nyt parameter, og her er det vigtigt, at medarbejderne har de rette kompetencer til at kunne vurdere velfærdsteknologien, i forhold til hvordan teknologien understøtter de eksisterende faglige og terapeutiske tilgange, og hvornår der opstår nye tilgange, siger hun. 

Det kræver tid, rammer og ressourcer samt ledere og forvaltning, der er villig til at inddrage uventede muligheder og udfordringer i forhold til evalueringerne. 

- Vi er nødt til at have dette nye med i evalueringerne for at kunne rumme hele det potentiale, der ligger i at implementere velfærdsteknologi på dag- og botilbud, siger Anna Marie Lassen.