Kommuner og skoler har taget karrierelæring til sig
Projektet Udsyn i Udskolingen har haft afgørende betydning for den daglige praksis skoler de senere år. Forsker forklarer hvordan.
I 2016 gennemførte Fremfærd sammen med en række forskere udviklingsprojektet ”Udsyn i udskolingen”, og selvom projektet for længst er afsluttet, lever tankerne om karrierelæring som en metode til at klæde eleverne på til at træffe gode valg videre.
Det siger Bo Klindt Poulsen, lektor ved VIA University College i Aarhus og tilknyttet Udsyn i Udskolingen som forsker i dette interview, hvor han svarer på spørgsmål om, hvordan projektet har spredt sig.
Er der stadig efterspørgsel på Udsyn i Udskolingen?
Ja, der er stadig efterspørgsel i kommunerne og i skolerne. Der sker stadig rigtig meget, og vi har den store glæde, at Udsyn i Udskolingen fortsat er klangbunden for meget af den udvikling. Selvfølgelig er der sket mange ting siden 2016, men projektets resultater fylder stadig og giver stadig genklang.
Hvordan oplever du interessen?
Vi ser det hvert semester på vejlederuddannelserne, hvor UU-vejledere i deres opgaver er optaget af det gode samarbejde med lærere i udskolingen. Og vi ser det i en række kommuner, hvor det timeløse emne Uddannelse og job prioriteres og rammesættes i et meningsfuldt samarbejde mellem lærere og vejledere og eksterne aktører som ungdomsuddannelser og lokale virksomheder.
Hvordan er tanken om karrierelæring ellers forankret?
Karrierelæringstanken er også indarbejdet i andre, større projekter, for eksempel KL-projektet ”Unge med kant”, som arbejder med de allermest udfordrede unge i kommunerne i forhold til uddannelse og arbejde. Her er karrierelæring én af de faglige tilgange, som projektet prioriterer. Lige som KL også har taget initiativ til projektet ”Unge i praksis”, som har arbejdet med at kvalificere elevernes praktik i udskolingen på grundlag af Randi Skovhus’ forskning og resultaterne fra Udsyn i udskolingen.
Hvordan arbejder kommunerne med karrierelæring?
I nogle kommuner har man ansat deciderede karrierelæringsvejledere i centrale kommunale funktioner, hvis opgave det er at understøtte lærernes arbejde med karrierelæring i skolen, både fagligt og logistisk. Hjørring Kommune er et meget flot eksempel på dette, indlejret i deres Ungegaranti, der er et samskabelsesprojekt mellem kommunen og en bred kreds af virksomheder i kommunen.
Også Horsens Kommune gør det virkelig interessant med kommunalt ansatte tovholdere og faglige koordinatorer for Uddannelse og job, som udvikler læringsmateriale og en stor årlig uddannelsesmesse baseret på karrierelæringstænkning. Horsens Kommune deltog som én af de 13 kommuner i Udsyn i Udskolingen. Efterfølgende har man i kommunen valgt at brede tankerne om karrierelæring ud til samtlige skoler i kommunen.
Samtidig har en række kommuner indskrevet karrierelæringsperspektivet som grundlag for arbejdet med Uddannelse og job i skolen i masterplaner eller kommunale læseplaner for emnet, det gælder for eksempel Silkeborg og Hedensted kommuner.
Har det spredt sig udover folkeskolen?
Region Midtjylland havde fra 2018-20 en særlig indsats i forhold til karrierelæring i ungdomsuddannelserne, hvor blandt andet en række gymnasiale uddannelser i Randers og en række HF-skoler i regionen lavede projekter vi var involverede i, projekter baseret på Udsyn i udskolingen.
Resultaterne fra Udsyn i udskolingen har også været efterspurgt i udviklingen af de stadig nye FGU-skoler (Forberedende grunduddannelse for unge under 25 år) og særligt vejledernes tilgange. Med karrierelæring er der et fælles udgangspunkt for det vigtige samarbejde mellem UU-vejledere og FGU-vejledere med eleven i centrum.
Desuden har jeg fornyligt delt resultaterne fra Udsyn i udskolingen med de grønlandske vejledere på den årlige vejlederkonference i Grønland, og der var stor optagethed og interesse i denne tilgang. Så projektet lever. Og vi får hele tiden nye erfaringer.
Ny undersøgelse fastslår, at skoleprojekt i Fremfærd-regi har bidraget til, at flere unge er i en ungdomsuddannelse, og at flere unge starter på en erhvervsuddannelse.
Det bemærkelsesværdige resultat er kommet på baggrund af en projekt, der netop har som mål ikke at påvirke de unge i en bestemt retning men derimod at bidrage til at give eleverne et udvidet perspektiv på job og arbejdsliv – og sig selv.
Målet er, at der skal ske et perspektivskift i den måde, skolerne arbejder med brobygning på. Fokus skal væk fra selve valget og over til det at lære.
Og netop disse tanker om karrierelæring og metoder til, hvordan man kan arbejde systematisk med det, har været efterspurgt fra skoler og kommuner de senere år.
- Lektor ved VIA University College i Aarhus,
- Har været tilknyttet projekt Udsyn i Udskolingen som forsker
- Er gang med ph.d. om karrierelæring og unges uddannelsesvalg
Karrierebegrebet handler om at skabe sammenhæng mellem liv, læring og arbejde. Karrierelæring som begreb er inspireret af den engelske teoretiker Bill Law og bygger på en forståelse af, at børn og unge for at kunne træffe gode valg skal have konkrete erfaringer med uddannelse og arbejde, og at de reflekterer over disse erfaringer og bliver klogere på sig selv og deres omverden.
De kompetencer, man skal have for at kunne træffe gode valg er blandt andet at sanse og samle indtryk, kunne ordne informationer og opdage sammenhænge og være opmærksom og kunne mærke, hvad der er vigtigt for én selv og for andre.
- Der skal arbejdes aktivt med karrierelæring i udskolingen, så der sker et perspektivskift fra valg til læring.
- Alle aktører, der samarbejder om aktiviteterne, skal have viden om perspektivskiftet - det stiller krav om specifikke kompetencer hos lærerne.
- Lærere skal have kompetenceudvikling/ efteruddannelse i karrierelæring for at kunne blive agenter for perspektivskiftet.
- Alle skoler udpeger en karrierelæringskoordinator
- Alle kommuner afsætter et fast årligt timetal for emnet Uddannelse og job fra 0. til 9. klasse.
- Ungdomsuddannelserne afsætter ressourcer til samarbejdet med skolerne.
- Indsatsen med karrierelæringsaktiviteter skal opprioriteres i 7. klasse frem for i 9. klasse.
- Det undersøges, hvordan karrierelæring kan indarbejdes i læreruddannelsen for eksempel som et selvstændigt kursus.
- Forskning og udvikling inden for karrierelæring fortsættes blandt andet i forhold til potentialet i forskningscirkler og mulighed for digital understøttelse af elevernes læring.
