Horsens satser på karrierelæring: Unge skal lære at vælge selv
Horsens Kommune har valgt at gøre karrierelæring til omdrejningspunkt for samtlige skolers arbejde med udskoling og brobygning.
Et stort skoleprojekt i Fremfærd-regi, Udsyn i Udskolingen, vækker genklang i landets kommuner. Selvom projektet for længst er afsluttet, lever tankerne om karrierelæring som en metode til at klæde eleverne på til at træffe gode valg videre.
Det fortæller lektor ved VIA University College i Aarhus, Bo Klindt Poulsen, der har været tilknyttet projektet i samarbejde med bl.a. forskningsfaglig leder, Rie Thomsen og lektor Rita Buhl og i dag er ved at færdiggøre en ph.d. om karrierelæring og unges uddannelsesvalg.
- Vi har haft rigtig travlt med henvendelser fra alle mulige steder i vejlednings- og skolelandskabet. De sidste halvandet år har Rie Thomsen, Rita Buhl og jeg rejst landet tyndt fra nord til syd og øst til vest og talt karrierelæring og Udsyn i Udskolingen. Det har været meget massivt, siger han.
Kunsten at lære at vælge
Horsens Kommune deltog som én af de 13 kommuner i Udsyn i Udskolingen. Dengang var tre Horsens-skoler med i projektet - efterfølgende har man i kommunen valgt at brede tankerne om karrierelæring ud til samtlige 13 skoler i kommunen, fortæller tovholder i Ungeenheden i Horsens Kommune, Hanne Frøslev.
- Det gode ved karrierelæring er, at man går fra at fokusere på valget til at fokusere på processen med at vælge. De unge, der skal vælge uddannelse i dag, kommer til at vælge resten af livet, for man vælger ikke livslang erhverv én gang med det omskiftelige arbejdsmarked, vi har i dag. Derfor er det vigtigt at kunne træffe et valg, siger hun.
Projektets levedygtighed skyldes ifølge Hanne Frøslev, at karrierebegrebet har fået en ny betydning og i dag handler om at kunne reflektere over de aktiviteter, man deltager i, systematisere informationerne og træffe meningsfulde valg på baggrund af erfaringer, hvor det tidligere handlede om at kunne klatre op ad karrierestigen og f.eks. gå fra bydreng til direktør.
- Det er ikke nogen nem sag for et ungt menneske at lære at vælge. Som en dreng i 8. klasse sagde: ’Hvordan skal jeg kunne træffe valg om min uddannelse, når jeg ikke engang ved, hvilket tøj jeg skal tage på i morgen’, siger Hanne Frøslev, der fik karrierelæringsbegrebet ind under huden, da hun i sit forrige job som UU-vejleder i Hedensted Kommune var med i Udsyn i Udskolingen.
Karrierelæring fra 0. klasse
I Horsens Kommune betyder satsningen på karrierelæring bl.a., at lærerne uddannes i at integrere karrierelæring i undervisningen, og at der afholdes workshops på skolerne.
Kommunen har desuden valgt, at grundskoler, erhvervsliv og ungdomsuddannelser skal samarbejde under projekt Samspil. Det betyder, at der på hvert klassetrin fra 0. til 10. klasse skal bruges 25 timer på besøg på bl.a. virksomheder og ungdomsuddannelser.
Desuden har man på alle Horsens-skoler udpeget en uddannelses- og jobkoordinator, typisk en lærer eller en afdelingsleder, som mødes to gange årligt med andre koordinatorer ofte ude på en virksomhed og drøfter aktuelle emner sammen med UU-vejledningen og ungdomsuddannelserne.
Undgå fredsvalg og gåsevalg
Horsens Kommune arrangerer også en årlig uddannelsesmesse for 8-10. klasse i samarbejde med Hedensted Kommune, hvor uddannelsessteder, arbejdspladser mv. deltager. På denne dag er der mødepligt for elever i 8. og 9. klasse, og forældrene opfordres til at komme. Eleverne arbejder efter principperne for karrierelæring med refleksion både før og efter besøget.
Ifølge Hanne Frøslev er det meget vigtigt at få forældrene i tale, fordi det ofte er dem, der har størst betydning for de unges uddannelsesvalg.
- De unges valg skal være et bevidst valg og ikke et fredsvalg, hvor man vælger det samme som forældrene eller det, jeg kalder et gåsevalg, hvor man vælger det samme som den førende i klassen, siger hun.
Glem at I ved noget
Karrierelæring er ikke et fag, men en metode og et perspektiv, man kan lægge ned over en hvilken som helst aktivitet. Det er selve refleksionsprocessen, der er vigtig.
Her kan forældre og lærere hjælpe de unge på vej ved at stille gode spørgsmål og dermed blive rollemodeller for, hvad man kan undre sig over. I stedet for at spørge efter et virksomhedsbesøg: Er det noget for dig? Kan man spørge: Hvad lærte du om dig selv?
Forsker Bo Klindt Poulsen var sidste år inviteret med som oplægsholder på uddannelsesmessen i Forum Horsens. Her fortalte han forældrene, at det bedste, de kan gøre for deres børn, er at glemme, at de ved noget.
- Nu forsøger vi gennem karrierelæring at afmontere børnenes automatreaktioner. Så er det ærgerligt, hvis man ender med at aktivere forældrenes automatreaktioner og forestilling om, at de ved noget. De ved muligvis noget om deres eget fag, men ikke nødvendighed om andre fag. Derfor er det bedste, de kan gøre at være nysgerrige og undrende sammen med børnene, siger Bo Klindt Poulsen.
Karrierelæring skal tænkes ind i fagene
Han mener, at projekt Udsyn i Udskolingen især har vist, at vejledning er for alle elever, og at lærere ikke skal være UU-vejledere men gøre det, de er uddannet til nemlig at understøtte elevernes læring.
- Læreren skal tænke karrierelæring ind i fagene og forsøge at gøre fagene vedkommende for eleverne, fordi de kan se, hvad det kan bruges til. Det må ikke blive en ekstra opgave, siger han.
I Horsens er karrierelæringsbegrebet ved at brede sig til ungdomsuddannelser som gymnasier og erhvervsskoler. Det glæder Hanne Frøslev, der tror på, at man om nogle år vil se Horsens-borgere, der klarer sig rigtig godt i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet.
- Det tror jeg faktisk på. Jeg tror, at man vil se en stor gruppe unge, der er mere bevidste, og som tør gå ud og træffe valg, som er deres egne. På den lange bane vil det forhåbentlig medføre et mindsket frafald og nogle unge, der ikke føler sig så pressede af at skulle træffe valg om uddannelse, siger hun.