Fremtidens medarbejdere i kommunerne skal kunne arbejde tværprofessionelt med fokus på kerneopgaven. De skal kunne samskabe og inddrage pårørende og borgere, og så skal de selvfølgelig mestre deres eget fag.

Det er mange krav at stille på én gang. Derfor har Professionshøjskolen Metropol i København valgt at oprette et 10 ugers ”tværprofessionelt modul”, som alle studerende skal igennem. Her lærer de studerende at arbejde sammen om kerneopgaven – på tværs af professioner og sektorer.

LÆS OGSÅ: Du må ikke blive så faglig, at du mister evnen til at være nysgerrig

- Jeg var lidt skeptisk i starten og tænkte: Hvad pokker har jeg rodet mig ud i. Men jeg synes, at der kom gode input fra alle. Det lykkedes os at lave et rigtig god produkt, og i dag tænker jeg, at samarbejde mellem forskellige professioner er vejen frem, siger Nazan Karaman, der læser til socialrådgiver på Metropol.

Hjemløse på biblioteket

Hendes tværprofessionelle gruppe bestod af tre socialrådgiver-studerende, to kommende fysioterapeuter, én fra ergoterapeut-uddannelsen og en studerende fra katastrofe- og risikomanagement. Sammen udviklede de et projekt i samarbejde med et københavnsk bibliotek - et projekt, der havde til formål at integrere hjemløse på biblioteket.

- Det er knoklearbejde, når man skal præstere så meget på så kort tid. Hold op, hvor havde vi travlt bl.a. brugte vi to dage til at skaffe donationer til vores brætspilseftermiddag, siger Nazan Karaman.

Johanne Sørensen læser ligeledes til socialrådgiver og var i gruppe med Nazan. Hun synes, at samarbejde med andre faggrupper giver et større helhedsperspektiv på borgeren.

- Jeg var sindssyg stolt af vores gruppe. Vi har ikke blot skabt et intern samarbejde, hvor vi viser hinanden tillid. Vi har også skabt en proces sammen med en samarbejdspartner. Det er en udfordring, siger hun.

Usikker fagidentitet

På det tværprofessionelle modul indgår studerende fra Metropols 12 professionsbacheloruddannelser. Det er forskelligt, hvornår i de studerendes uddannelsesforløb, at modulet ligger.

Det kan vanskelige samarbejdet, mener Katerina Kearley Larsen, der læser til lærer og var igennem forløbet i efteråret.

- I min gruppe var tre ud af fire kun ét år inde i uddannelsen og havde derfor ikke rigtig fundet sin professionsidentitet endnu. Alligevel gik det undervejs i projektet op for os alle, hvor vi kunne bidrage, siger hun.

Kage og møder

I Benjamin Christensens gruppe skulle seks studerende fra fem forskellige professioner finde sammen om et projekt.

Gruppen blev enig om at kontakte foreningen "De grønlandske børn" og udarbejde et stjerneløb, som de grønlandske børn, pædagoger og frivillige kan benytte på deres weekendture. Et løb, der bl.a. inkluderer, at børnene skal lave mad.

- De vi efterfølgende interviewede to pædagogmedhjælpere fra stedet, var de ekstremt begejstrede for, hvordan børnene havde taget imod det, og hvordan det havde lettet deres weekendture, siger Benjamin Christensen, der læser til socialrådgiver.

LÆS OGSÅ: Kompetenceudvikling og kerneopgaven

Foruden Benjamin bestod gruppen af to lærerstuderende, en sygeplejerskestuderende, en ernærings- og sundhedsstuderende og en studerende fra katastrofe- og risikomanagement.

Det kræver mange møder og ikke mindst adskillige kager at få så mange professioner til at spille sammen.

- Vi gik mere op i processen end i karaktererne. Og til en god proces hører kage. Jeg har nok taget tre kilo på under forløbet, siger Benjamin.

"Nu stopper I"

Alle fire studerende er enige om, at det tværprofessionelle model har gjort dem mere bevidste om, hvor de bidrager med deres profession, men også hvor de ikke bidrager.

- Man lærer at se sig selv udefra. Som kommende socialrådgivere er vi meget optaget af processerne, hvor ergo- og fysioterapeuterne vil se resultater. Så en dag, da Johanne og jeg sad i én af vores endeløse diskussioner sagde de: ”Nu stopper I? siger Nazan grinende.

For Benjamin Christensen har forløbet lært ham om professionel ydmyghed.

- Jeg er blevet klogere på, at jeg skal træde tilbage og lade andre komme på banen, før jeg tager en beslutning. I vores gruppe brugte vi meget tid på at fortælle hinanden, hvordan vi hver især så, at de andre bidrog til processen, siger han.

Samskabelse i Helsingør

For Poul Carlsbæk, cand. scient. pol. og lektor på forvaltningsuddannelserne på Metropol, giver det tværprofessionelle modul en indføring i fremtidens arbejdsmarked.

- Der er stigende fokus på det samlede patientforløb, sammenhæng i borgerforløb, den åbne skole, samarbejde på tværs af sag, sektorer og professioner, siger han.

Fokus er også på samspillet med civilsamfundet og de frivillige, understreger Poul Carlsbæk, der er temaansvarlig for det tværprofessionelle modul, ”Vi udvikler velfærd sammen – lokalt”.

- Vi skal tænke de frivillige ind. Det giver en ekstra dimension og en ekstra vanskelighed fort de studerende. Vi udfordrer de studerende maksimalt, siger han.

Målet er, at de projekter, der er sat i søen, skal leve videre, når det tværprofessionelle modul slutter. Det er et stort men ikke urealistisk mål, mener Katerina Kearley Larsen.

- Vi lavede et samskabelsesprojekt på et bibliotek i Helsingør, hvilket bl.a. resulterede i en brugerundersøgelse, der viser, at beboerne holder rigtig meget af biblioteket. Det er en undersøgelse, som kommunens samskabelseskoordinator vil gå videre med, siger hun.

Tre ting underviseren ikke vil høre

De fire studerende opfordrer Metropol til at lave flere tværprofessionelle moduler – gennem hele uddannelsen.

- Det er enormt berigende og opløftende at arbejde på tværs af uddannelserne. Og det er jo det, vi skal ud at lave, siger Johanne Sørensen.

Ifølge Poul Carlsbæk har Metropol planer om at forstærke det tværprofessionelle samarbejde – i første omgang på de sundhedsfaglige uddannelser. Også evnen til nytænkning er i fokus, men inden for de eksisterende rammer.

- Når jeg underviser i innovation, siger jeg til de studerende: Der er tre ting, jeg ikke vil høre fra jer. Det ene er: ’Vi har brug for mere tid.’ Det andet er: ’Vi har brug for flere penge.’ Det tredje er: ’Vi vil have en anden underviser’. I får ingen af delene, siger Poul Carlsbæk.

For Benjamin Christensen har forløbet vist, hvad man kan nå på 10 uger.

- Det er en positiv overraskende at vide, at hvis vi virkelig koncentrerer kræfterne og kaster alt efter det, så kan vi nå rigtig meget.