Kommunerne er i hård konkurrence om at tiltrække nyuddannede studerende fra uddannelsen til professionsbachelor i offentlig administration. For dem er der godt bud efter – både fra andre offentlige og private arbejdsgivere.

Såvel kommunale ledere som de skoler, der uddanner administrationsbachelorerne, peger på, at kommunerne har et uudnyttet potentiale for at tiltrække flere af de nyuddannede.

Fire ud af fem administrationsbachelorer er i arbejde fem år efter afsluttet uddannelse. Det er et pænt stykke over sammenlignelige professionsbachelorer på andre fagområder, hvor det kun gælder to ud af tre.

Det viser en kortlægning af, hvordan det er gået alle de administrationsbachelorer, der er blevet færdige siden 2012.

Kortlægningen er et led i et projekt mellem HK Kommunal og KL, som bl.a. har til formål at øge viden om muligheder og barrierer for, at en større andel af administrationsbachelorerne kan finde fodfæste på det kommunale arbejdsmarked.

Mindre andel søger job i kommunen

Uddannelsen til professionsbachelor er målrettet den offentlige sektor, og kommunerne er fortsat den største arbejdsgiver for bachelorerne. Men der er sket en tydelig forskydning siden uddannelsens start.

På første årgang var det 58 pct. af de studerende, der fik job i en kommune. Den andel er faldet år for år, så det nu (årgang 2020) kun er 30 pct., der er kommunalt ansat et år efter sidste eksamen. Da antallet af nyuddannede har været stigende år for år, aftager kommunerne dog stadig et højt antal administrationsbachelorer.

Der er udsving fra år til år, men tendensen er, at stat og regioner til sammen ansætter cirka hver tredje. Det samme gør de private virksomheder, hvor der også kan være brug for de kompetencer,  de studerende tilegner sig på uddannelsen.

Kortlægningen viser dog også, at kun godt hver anden privatansatte administrationsbachelor har et arbejdsindhold, der er ”uddannelsesrelevant”, dvs. ligger i naturlig forlængelse af deres uddannelse. Blandt dem, der er offentligt ansat, gælder dette ni ud af ti.

Er kommunen attraktiv?

Halvdelen af de studerende, der er eller har været i praktik, har været det på en kommunal arbejdsplads. Men når man spørger studerende, der endnu har praktikken til gode, sætter kun 30 pct. ”en kommune” øverst på ønskesedlen til et kommende praktiksted.  

Næsten hver fjerde studerende har planer om at læse videre på en kandidatuddannelse i umiddelbar forlængelse af deres professionsbachelor. Blandt dem, der hellere vil direkte videre til et job, vil cirka halvdelen gerne arbejde i en kommune. Den anden halvdel ser ikke kommunen som et oplagt karrierevalg, og som begrundelse for ikke at ønske sig et kommunalt job angiver disse studerende blandt andet:

• Det område eller de arbejdsopgaver, jeg forestiller mig at have, findes ikke i en kommune (29 pct.).
• Jeg har ikke nok viden om, hvilke arbejdsopgaver jeg ville kunne få (21 pct.).
• Det lyder kedeligt at arbejde i en kommune (21 pct.)

Et uudnyttet potentiale

Det kunne tyde på, at kommunerne har et uudnyttet potentiale for at gøre det endnu tydeligere for de studerende, hvordan de vil kunne udnytte og udvikle deres kompetencer på en kommunal arbejdsplads.

For hvis man skal tro erfaringerne fra fire kommuner, der har administrationsbachelorer ansat, passer deres profil godt til en lang række opgaver i den kommunale forvaltning, hvor man ellers ville ansatte en kontoruddannet eller en akademiker.

– Administrationsbachelorerne har typisk et lidt højere akademisk niveau i forhold til nyuddannede kontorassistenter. Omvendt har de både i kraft af uddannelsens praksisnære fokus og deres praktikperiode et tættere kendskab til den kommunale hverdag end mange nyuddannede akademikere, fortæller Gitte Ebbesen, afdelingsleder for Personale i Ringkøbing-Skjern Kommune.

Tre tendenser i fokus

De interviewede lederne understreger, at der er en stor spændvidde i, hvilke job bachelorerne ansættes i, og hvordan de så udfylder dem. Men de kommunale ledere peger samlet set på tre tendenser, der kan få betydning for, hvilke faggrupper der kommer til at løfte fremtidens administrative opgaver.

Skoler: Gør jer mere synlige

Hvis kommunerne skal have fingre i flere af de ombejlede professionsbachelorer i offentlig administration, skal de gøre det endnu tydeligere for de potentielle ansøgere, hvad en kommunal arbejdsplads kan byde på. Sådan lyder det fra to af de professionshøjskoler, der uddanner dem.

– Vi oplever ikke, at administrationsbachelorerne er uinteresserede i kommunerne. De er først og fremmest optaget af spændende opgaver – uanset hvilken sektor det er i. Men der er mange kommuner og især afdelinger i den enkelte kommune, som ikke kender uddannelsen eller ved, hvad de færdiguddannede kan, siger Malene Blond, uddannelsesleder for offentlig administration på UCN i Aalborg.

Hun understreger, at de på skolen gør meget for at introducere de studerende til deres mulige fremtidige jobfunktioner – i høj grad også i en kommune. Det anerkender Ulla Albæk fra Aarhus Kommune, men hun drømmer samtidig om, at skolerne i endnu højere grad inviterer repræsentanter for de kommunale arbejdspladser ind i undervisningen og andre fora.

Efterspørg administrationsbachelorerne 

Fra uddannelsesleder på UC Syd, Margrethe Bjerg, lyder opfordringen til kommunerne blandt andet aktivt at efterspørge administrationsbachelorerne, når de rekrutterer administrative medarbejdere:

– Hvis man vælger at slå en stilling op som kontorassistent, så vil administrationsbachelorerne ikke søge den. Det samme gælder, hvis man tydeligt signalerer, at det er et AC-job. Hvis de også fik nævnt administrationsbachelorerne – eller helt undlod at fremhæve én bestemt uddannelsesbaggrund – tror jeg, at det ville få flere relevante kandidater til at søge.

HK og KL: Brug kompetencerne rigtigt

For HK Kommunal peger den indsamlede viden på, at administrationsbachelorernes kompetencer kunne udnyttes endnu bedre i kommunerne:

 – Det administrative område i kommunerne står midt i en spændende udvikling, hvor der ikke bare er brug for dygtige kontoruddannede og akademikere. Også administrationsbachelorerne har en meget vigtig rolle at spille, men det kræver, at det bliver endnu tydeligere for både de kommunale arbejdsgivere og de studerende, hvad de har at tilbyde hinanden, siger uddannelsespolitisk konsulent Nicoline Lind-Holm Kuhnt.

Det er hendes samarbejdspartner i KL, Emil Rosenlund Andersen, enig i. Han tilføjer:

– I en tid, hvor vi mangler arbejdskraft i hele samfundet, har vi en klar fælles interesse i, at ressourcer og kompetencer bliver brugt, hvor de gør mest gavn. Jeg tror, at vi både i kommunerne og på skolerne skal være gode til at pege på de attraktive jobmuligheder på kommunale arbejdspladser.