Der kan opnås stordriftsfordele, hvis den fælles ejendomsdrift tænkes godt igennem og iværksættes på rette tid. Der er dog samtidig en risiko for at miste sammenhæng til institutionens kerneopgave i form af f.eks. den gode læring i skolen eller det gode ældreliv på plejecentret.

Det er ét af dilemmaerne ved fælles ejendomsdrift, som flere og flere kommuner indfører i disse år. Modellen med en skole/én pedel er på retur. I stedet slås enheder sammen til større ejendomscentre, hvor medarbejderne samles og hvorfra opgaverne fordeles mere centralt.

Fælles ejendomsdrift er et vilkår

- Fælles ejendomsdrift og arbejdet med en strategisk tilgang til ejendomsporteføljen er blevet et vilkår i næsten alle kommuner dels på grund af økonomi og dels fordi ejendomsdrift bliver en mere og mere specialiseret opgave. Men det er ikke lige meget, hvordan man gør det. Det skal gøres på den rigtige måde i det rigtige tempo, siger projektleder fra KL, Kristoffer Slottved.

Sammen med Jeanette Bossen fra FOA er han projektleder for partsprojektet ”Fælles ejendomsdrift”, der frem mod sommeren 2018 vil arbejde på at afdække den eksisterende viden på området og opstille kriterier for god ejendomsdrift.

- For os handler det ikke om mursten og kroner og øre. For os handler det om medarbejdere og brugere. Om at medarbejderne kan bevare den tværfaglighed og det kompetencefelt, der er opbygget i institutionerne og føle, at de stadig bidrager til kerneopgaven, siger projektleder Jeanette Bossen fra FOA.

Fagfaglighed versus lokalkendskab

Erfaringerne fra kommuner, som har indført fælles ejendomsdrift, viser, at der er både er fordele og ulemper.

For medarbejderne kan fælles ejendomsdrift føre til en oplevelse af større faglig identitet, bedre mulighed for faglig sparring og mere vægt på kompetenceudvikling. Men der kan omvendt også opleves et tab af tilhørsforhold og ejerskab til institutionens kerneopgave.

- Dilemmaet består i, at man opnår en stor fagfaglighed og nye faglige fællesskaber, men man mister lokalkendskabet, kontakten til dem, man i virkeligheden er der for nemlig borgerne og brugerne, og kendskabet til det, de andre faggrupper tænker og gør, siger Jeanette Bossen.

Styrken i projektet er at få dilemmaerne frem i lyset, siger Kristoffer Slottved.

- Fælles ejendomsdrift er ikke bare noget, man gør. Der er omkostninger forbundet med det. Derfor skal man kunne træffe sin beslutning på et oplyst grundlag. Fagfagligheden må aldrig blive så stærk, at vi som medarbejdere og ledere glemmer, hvorfor vi er her. Kulturen skal være, at selvom jeg lige har vasket gulvet, er det fedt, at det bliver beskidt fem minutter efter, for det viser, at hallen bliver brugt, siger han.

Modeller til inspiration

Efter planen skal udvalgte kommuner deltage i projektet og være med til at udarbejde modeller for fælles ejendomsdrift, der tilgodeser faggruppers faglighed, tværfaglighed og udførelse af kerneopgaven tæt på borgeren.

Modellerne udarbejdes i samarbejde med ledelsen, medarbejderne, brugerne, borgerne og kommunens institutioner evt. på en større workshop.

LÆS OGSÅ: Fælles ejendomsdrift er langt sejt træk: Nu begynder det at give mening

Projektleder i KL, Kristoffer Slottved, håber, at indsatsen kan blive så konkret, at kommunerne kan bruge modellen direkte.

- Jeg kører et netværk for kommunal ejendomsadministration og kan høre fra kommunerne, at det er rigtig svært. Det handler ikke bare om at flytte rundt på mursten. Det handler om mennesker. Men samtidig er fælles ejendomsdrift et område, der ikke er til at komme udenom, siger han.

Projektet ventes afsluttet i sommeren 2018. Der vil løbende komme artikler fra projektet her på vpt.dk.