Ejendomsdriftschef Morten Clausen er en glad mand.

Han har stået i spidsen for centraliseringen af ejendomsdrift og bygningsvedligeholdelse i Kultur- og fritidsforvaltningen under Københavns Kommune.

Og selv om det ikke er nogen let sag pludselig at skulle stå for drift og vedligeholdelse af alt fra havnebade og fodboldbaner til kulturhuse og biblioteker, er man kommet godt fra start, mener han.

Ja-hatte og dyb frustration

- Det har vist sig økonomisk at være en god idé, men hvad der er endnu vigtigere: Det har frigivet kræfter til kernedriften og frisat ressourcer hos en hel masse mennesker i organisationen, der nu kan koncentrere sig om aktiviteterne i huset og ikke skal tænke på, om gulvet er rent, siger Morten Clausen, der er chef for Ejendomsdrift og Service i København.

For nogle af de godt 400 medarbejdere i den nye ejendomsdriftenhed har omstillingen været svær, fortæller Carsten Hansen, der er fællestillidsmand for de ansatte på 3F-området.

- Nogle har haft ja-hatten på, mens andre har været dybt frustrerede og frygtet for jobsikkerheden. Det har især været svært for de kolleger, der har haft deres gang på én bestemt geografisk adresse og været vant til, at folk kom og sagde: "Børge, skifter du lige den pære?" Nu møder de ind et andet sted og har nye kolleger og nye arbejdsopgaver, siger han.

Stordrift og lokale forhold

Baggrunden for at centralisere ejendomsdriften er et ønske om at kunne spare penge gennem effektiviseringer og samtidig sikre en bedre udnyttelse af medarbejdernes fagkompetencer.

Ved at samle flere enheder på kultur og idrætsområdet, kan medarbejderne blive mere specialiseret indenfor ét område og dække flere ejendomme. Det giver også bedre jobmuligheder, vurderer ejendomsdriftschef Morten Clausen.

Ulempen ved fælles ejendomsdrift er, at der ikke på samme måde som før er plads til den lokalt forankrede pedel eller teknisk serviceleder. Det er ikke bare en omvæltning for den enkelte medarbejder men også for det enkelte bibliotek, museum eller kulturhus, forklarer Morten Clausen.

LÆS OGSÅ: Fælles ejendomsdrift er et vilkår – nu skal fordele og ulemper belyses

- Hvor de tidligere var kolleger med nogle, er de pludselig på hver sin side af bordet. Det kræver en ordentlig forventningsafstemning: Hvad tager Ejendomsdrift og Service sig af, og hvad skal de selv lave som kulturinstitution, siger han.

Fyringsrunde

For medarbejderne har den største omvæltning været, at nogle har skulle forlade de trygge og velkendte rammer og sige goddag til nye kolleger, nye ledere og nye borgere.

- Man møder mange andre mennesker, end man er vant til, og nogle render stadig lidt forvirrede rundt i kældre rundt omkring og forsøger at lære en ny institution at kende, siger Carsten Hansen, der er uddannet tømrer og har været ansat i Københavns Kommune i 40 år.

Han har oplevet, at enkelte medarbejdere har valgt at bruge strukturændringen til at gå på efterløn eller søge andet arbejde.16 er blevet fyret i forbindelse med en sparerunde i efteråret.

Afskedigelserne var en nødvendighed for at holde budgettet, forklarer ejendomschef Morten Clausen, der over tre år er sat til at barbere ca. 5 procent eller 12 millioner kroner af driftsbudgettet udover de generelle besparelser.

Tre-meter service

At fælles ejendomsdrift er en kompliceret affære med både fordele og ulemper, er begge parter enige om. De er også enige om, at den største fare i forbindelse med processen er at opsplitte kerneopgaven i 'dem, der står for drift', og 'dem, der står for kultur- og borgerservice.'

- Det er jo den opsplitning, vi helt bevidst har forsøgt at lave, men skellet må ikke blive for skarpt. I nogle anlæg er det primært os fra driften, der er der. Her kan vi jo ikke sige til borgerne: 'Jeg klipper kun græs. Jeg kan ikke hjælpe dig med at finde bane 17,' siger Morten Clausen.

For at bløde op på det skel arbejdes der på at skabe en ny drift- og servicekultur, der skal gælde alle medarbejdere - både i Ejendomsdrift og Service og i de forskellige kulturinstitutioner.

Den nye servicekultur hedder Servicestjernen. Et vigtigt element i den er den såkaldte ’tre-meter service’, der er inspireret af Tivolis ”tre-meter regel” og betyder, at alle tager ansvar inden for en omkreds af tre meter.

For kulturhuset eller biblioteket betyder det, at man f.eks. selv samler skrald op i stedet for at ind i det digitale bestillingssystem og vente på, at Børge fra driftsenheden kommer to dage senere og samler det op.

Og for Børge betyder det, at når han kommer ud på museet for at skifte en pære, kigger han lige rundt og spørger: Er der andre ting, jeg kan tage mig af?

- Det er et helt nyt og rigtigt princip, og det betyder, at medarbejderne kan se lyset for enden af tunnellen. Nu begynder tingene at give mening, siger fællestillidsmand Carsten Hansen.