I Roskilde Kommune arbejder kommunale medarbejder sammen med et stort civilsamfund for at skabe resultater og nye handlerum for kommunens borgerne.

Her er samskabelse ikke bare et moderne buzzword, men noget, der praktiseres hver dag.

Det ved Zenia Hansen, der er ungevejleder i Center for Socialpsykiatri i Roskilde Kommune. Hun har gennem en årrække arbejdet på INSP! – et multikulturhus og en socialøkonomisk virksomhed i hjertet af Roskilde, der bruges af ca. 1.000 mennesker om ugen.

- Her sker ting. Det er én stor improvisation. Sådan er det ikke på kommunekontoret eller på et værested for andre psykisk sårbare. Dette er virkeligheden og ikke bare noget 'psykiatri-pis', som mange af de unge ville sige.

På udebane

Zenia Hansen er blandt en gruppe af medarbejdere fra socialpsykiatrien i Roskilde Kommune, der fast bruger INSP! sammen med de unge, der er visiteret til ungevejledning i socialpsykiatrien.

Zenia Hansen er 15 timer om ugen i INSP! Resten af tiden arbejder hun på mere traditionel vis som hjemmevejleder i Roskilde Kommune. For hende har det været givtigt at arbejde i et civilt fællesskab fremfor på et kommunalt værested.

- Som kommunalt ansat er man vant til at arbejde i kasser og dokumentere sin indsats. På INSP! er alt kaos, og min rolle er at få flettet de unge ind i fællesskabet. Jeg er på udebane og har ikke en særlig rolle. Jeg skal bruge hele min personlighed, ikke kun min faglighed, siger hun.

Ungevejledningen er et tilbud til unge mellem 18 og 30 år med psykiske problemstilling f.eks. ADHD, personlighedsforstyrrelser og misbrugsproblemer.

Fælles madlavning åbner døre

Når de unge introduceres til INSP!, starter de typisk med at holde sig til ungevejlederen og de skærmede aktiviteter, som de afholder f.eks. i cafeen med fælles madlavning. Langsomt modnes de med stedet, og INSP!’s sociale værter guider dem videre ud i huset, hvor de danner netværk med og deltager i aktiviteter sammen med de unge.

På INSP! er der forskellige aktivitetsrum, musiklokaler, folkekøkken, værksteder og meget mere. Det bidrager væsentligt til de unges udvikling, at de får mulighed for at mødes om aktiviteter de steder i byen, hvor de unge kommer, fortæller Zenia Hansen.

- I starten bliver de unge hentet derhjemme af en ungevejleder. Så kommer de ud på INSP! – og step by step, og det er virkelig små skidt for de meget sårbare, bliver de sluset ind og lærer huset og folk at kende. Til sidst bruger de stedet, når vi ikke er her, siger hun.

INSP! – der er en forkortelse for Inspiratorium – er oprindeligt en gammel slagteriskole, der blev omdannet til multikulturhus af en gruppe borgere, der ønskede et kreativt mødested for alle. Netop det, at stedet er startet af borgere og ikke af kommunen, gør en stor forskel, mener Zenia Hansen.

Uden spræl dør stedet

- De unge kan komme bare for at hænge ud. Der bliver ikke krævet noget af dem. Hvis de har en god dag, kan de hjælpe med at lave mad eller høre musik. Eller de kan sætte sig i sofaen og slappe af. Det er vigtigt, at et sted som dette ikke bliver for institutionsagtigt og for pænt, for så dør det. Der skal være noget spræl, siger hun.

LÆS OGSÅ: Forsker i samskabelse: Derfor skaber INSP! nye muligheder for sårbare unge

Godt 50 af de 80 unge, der er tilknyttet ungevejlederteamet bruger i øjeblikket stedet. Det kræver noget særligt som medarbejder at arbejde i et civilt fællesskab som INSP!, understreger Zenia Hansen.

- Er det godt nok det, jeg gør? Er kommunen tilfreds med min arbejdsindsats, hvis jeg bare hænger ud med de unge? Det tog mig år at vende mig til den måde at arbejde på, og det kræver stor ledelsesmæssig opbakning, siger hun og understreger, at man som medarbejder skal ville arbejde på INSP!

Spotter sårbare unge

Målet med indsatsen er, at de unge gennem mødet med den lille virkelighed på INSP! skal lære at trives i den store virkelighed.

- Her bliver de ikke pakket ind i vat. De bliver hevet ud af deres trygge rammer og får trænet deres sociale kompetencer. Mange ender i uddannelse eller i fleksjob. Mange fortsætter med at komme her, nogle som frivillige, siger Zenia Hansen og understreger, at hendes opgave ikke kun er at tage sig af visiterede unge - men også at have blik for andre, der kan have brug for støtte.

- Jeg spotter sårbarhed. Det kan jeg ikke lade være med. På den måde er INSP! både et efterværn og et forværn. Når vi afslutter de unge, kan de altid kommer her, og vi hjælper nogle, så de ikke havner i psykiatrien - bl.a. en ung kvinde, der var blevet smidt ud af sin far. Hun kom her i en periode og er nu fløjet igen, siger Zenia Hansen.

Hun mener, at INSP! er samskabelse, når det er bedst:

- Vi siger ikke bare, at vi laver samskabelse. Vi gør det. Tingene er levende.