På bostedet Tinghøj i Vejle, der huser voksne med sindslidelser, gør det stort indtryk, når statistikken fortæller, at mennesker med psykiske lidelser har en overdødelighed inden for stort set alle sygdomskategorier og i gennemsnit lever 15-20 år kortere end andre.

- Det er en vanskelig problematik. Hvis det havde været så enkelt at løse, havde vi gjort det for længst, siger Jørgen Ballegaard, der er afdelingsleder på Tinghøj.

Bostedets medarbejdere har dog allerede gjort en hel del. Alle medarbejdere har været på kursus i rehabiliterende sundhed for at kunne inkorporere sundhed i beboernes handleplaner. Vejle Kommune har desuden en ordning, hvor beboere på bosteder som Tinghøj tilbydes årlige sundhedssamtaler med en sygeplejersker.

Men der skal gøres endnu mere for at opdage sygdomme som kræft, KOL, diabetes og hjerte-kar-sygdomme blandt borgere med psykiske sygdomme og nedbringe før-dødeligheden, mener Jørgen Ballegaard.

Praktisk og konkret redskab

Af samme grund har Tinghøj deltaget i et Fremfærd-projekt, hvor medarbejdere har afprøvet et nyt værktøj, et såkaldt opsporingshjul, der skal gøre det lettere at spotte fysiske sygdomme blandt beboerne.

Hjulet består af seks kategorier: Ernæring, vejrtrækning og kredsløb, smerter og sanser, hud og slimhinder, funktionsniveau og udskillelse. For hver kategori er der beskrevet opmærksomhedspunkter f.eks. nedsat appetit, kvalme og synkebesvær eller brystsmerter, hoste og pibende vejrtrækning.

På den måde kan personalet bruge hjulet som udgangspunkt for dialoger med kolleger og borgere.  

- Hjulet har især været godt for os pædagoger, der ikke har en sundhedsfaglig uddannelse. Det har gjort, at vi har haft noget at kunne observere ud fra, f.eks. hvis en borger ofte tager sig til brystet eller har nedsat appetit. Hvad kan det handle om? Nogle borgere har svært ved at sige, at de har ondt, siger Kirstine My Nielsen, der er socialpædagog på Tinghøj, der huser 33 borgere.

Hun er én af de godt 15 medarbejdere på Tinghøj, der har været igennem et læringsforløb. Et forløb, der har givet hende konkret viden om kroniske sygdomme som diabetes og KOL. Men forløbet har også gjort hende nysgerrig på, hvordan hun kan bruge sin pædagogiske viden til at handle på en anden måde og f.eks. blive opmærksom på, at en beboer skal til læge.

- Hjulet har ligget fremme på alle fællesarealer og gjort, at vi lige kunne tage en snak med beboerne f.eks. efter spisning: Hvad er det for et hjul? Hvad kan vi bruge det til? siger Kirstine My Nielsen, der netop har fået titel af sundhedsfacilitator med særlig fokus på tidlig opsporing af somatiske sygdomme.

Samarbejde med psykiatere og læger

Ifølge Jørgen Ballegaard er hjulet et godt hjælperedskab til at gøre medarbejdere bevidste om, at fysisk sundhed også er en del af kerneopgaven. Men borgernes egen motivation og lyst til at ændre livsstil er og bliver hovednøglen til at forbedre den fysiske sundhed.

Mange borgere med psykiske lidelser lever usundt med rygning, for lidt motion og et alkohol- og medicinforbrug langt over gennemsnittet. Disse problemstillinger skal adresseres, hvis den onde cirkel skal brydes, mener Jørgen Ballegaard.

- Vi er meget opmærksomme på, at fysisk sundhed, kost og motion skal være en del af borgernes handleplaner, og at medicin har mange bivirkninger. Vi alene kan ikke løfte opgaven. Det kræver også et samarbejde med psykiater og praktiserende læge, siger Jørgen Ballegaard.

Og netop samarbejdet med praktiserende læge kan styrkes ved, at medarbejderne på bostedet systematisk taler med borgerne om fysiske problemstillinger ud fra værktøjer som et opsporingshjul.

- Via hjulet får medarbejderen mere viden om borgernes fysiske sundhed og kan derved bedre tage dialogen med den praktiserende læge, siger Jørgen Ballegaard.

Psykisk og somatisk

En anden barriere i forhold til at finde løsninger er den generelle opsplitning mellem psykiske og somatiske lidelser, mener Jørgen Ballegaard. Praktiserende læger tager sig af somatiske sygdomme, mens psykiatere og pædagogisk personale på bostederne primært fokuserer på det mentale.

Hvis ikke de fagprofessionelle er meget opmærksomme på egne begrænsninger og formår at tænke helhedsorienteret og indgå i et tæt samarbejde, opnår man kun halve løsninger.

- Jeg har ikke svaret, men det er en stor udfordring for borgerne, at tingene er så opdelte, siger Jørgen Ballegaard.

Beboere skal inddrages

Projektet har betydet, at medarbejdere og ledere på Tinghøj er blevet meget opmærksomme på tidlig opsporing, men hvis Jørgen Ballegaard skulle gøre noget om i forhold til processen, kunne han godt tænke sig, at borgerne blev inddraget langt tidligere.

- Det ville have gjort sprogbrugen på hjulet mere hverdagsagtig og ikke så fagspecifik. Løsningen ligger i en større dialog med beboerne, og her er det vigtigt, at vi taler deres sprog, siger han.

For nogle beboere er det grænseoverskridende at skulle tale om fysisk sygdom med eksempelvis en pædagog. De holder fysiske symptomer for sig selv, fordi de tror, det er noget psykisk. Her kan pædagoger bruge deres faglighed til at være nysgerrige også på det somatiske og arbejde med motivation, forklarer Kirstine My Nielsen.

- Det handler om at løfte i flok, og om at inddrage beboerne. De skal inviteres ind i processen fra start, så det ikke bliver vores projekt men alles projekt. Det er trods alt dem, det handler om, siger hun.