For børn og familier i udsatte positioner i Hvidovre Kommune er der sket store forandringer de senere år.

Årsagen er, at kommunen har omlagt indsatsen, så man nu satser på tættere samarbejde med forældrene og tidlig opsporing for at skære ned på de tungeste foranstaltninger som eksempelvis institutionsanbringelser.

Det er en omlægning, som både giver menneskelig, faglig og økonomisk mening, fortæller centerchef for Børn og Familier Charlotte Ibsen.

- Formålet med omlægningen er at hjælpe børnene langt tættere på deres hverdagsliv og sammen med deres forældre. Vores strategi er, at Hvidovres børn skal vokse op i Hvidovre, siger centerchef i Børn og Familier Charlotte.

Tidlig opsporing blev til TOPI

Men hvordan arbejder man med tidlig opsporing? Den ledende sundhedsplejerske i Hvidovre Kommune, Ellen Bonde-Pedersen, blev sat i spidsen for en arbejdsgruppe, der skulle finde en metode og model for det arbejde.

Valget faldt på modellen TOPI (Tidlig Opsporing og Indsats), hvor der gennemføres to årlige trivselsmålinger af alle børn i alderen 0-6 år (inkl. SFO og 0. klasse).

- Noget, der har været rigtigt godt i forhold til den tidlige indsats, var, at vi satsede bredt ved at inddrage medarbejdere fra daginstitutioner, dagplejer, vejlederteam, tandplejen, sundhedsplejen og familierådgivere, siger Ellen Bonde-Pedersen og fortsætter:

- Vi har alle fået den samme grunduddannelse, så vi nu har et fælles sprog for opsporing, og det har også givet os et kendskab til hinanden, og det er vigtigt, når man skal arbejde tværfagligt, siger hun.

Større forældreinddragelse og nye opgaver

Hvis en medarbejder i eksempelvis en daginstitution eller i sundhedsplejen er bekymret for et barn og vurderer, at det mistrives eller er i risiko for mistrivsel, så inviteres familie og relevante fagpersoner til et møde om konkrete indsatser.

- Forældreinddragelsen har været en kæmpe ændring i det her projekt, og når vi spørger forældrene, siger de, at de sætter stor pris på at blive inddraget på den måde som en ligeværdig partner i deres barns problematik - og det betyder meget for dem, siger Ellen Bonde-Pedersen.

Den opsporende indsats hele vejen rundt i alle hjørner af kommunen har været særlig ny for nogle faggrupper.

- At tandplejen lige pludselig skulle opspore på andet end huller i tænderne, det var en ny ting for dem. De har førhen godt kunne se, hvis relationen mellem barn og forælder ikke var i orden, men nu kan de sætte ord på, tale med forældrene og være en del af den opgave, siger hun.

For hendes egen faggruppe, sundhedsplejerskerne, har opgaverne også flyttet sig.

- Vi rykker mere ud i arbejdet i familierne i stedet for at finde en udfordring og sende den videre. Nu kan vi invitere en socialrådgiver med ud på besøg - også selv om der ikke er lavet en underretning - og det er et nyt samspil, som vi ikke havde før, siger den ledende sundhedsplejersker.

Nye retningslinjer for opfølgning 

En del af indsatsen har også fokuseret på at styrke myndighedsarbejdet for at sikre en sagsbehandling, som er helhedsorienteret og har fokus på forebyggende løsninger for udsatte børn og familier.

Blandt andet har Hvidovre Kommune indført nye retningslinjer for børnefaglige undersøgelser, så der højst må gå to måneder fra en undersøgelse er sat i gang, til den er afsluttet.

Der er også indført meget hyppigere opfølgning på alle foranstaltninger for at kunne følge familierne helt tæt.

- Der er eksempelvis sket en kæmpe udvikling på anbringelsesområdet. Det er jo et helt paradigmeskifte, vi har indført i forhold til opfølgningskadence, siger centerchef Charlotte Ibsen og fortsætter:

- Loven siger, at vi skal følge op på en anbringelse hvert halve år, vi gør det hver sjette uge, og vi har en tæt relation mellem familierådgiver, udførerledet og familien.

Stort fald i anbringelser på institutioner

Kommunens tilbudsvifte er også lagt om, og familierådgivernes tiltag skal hele tiden fokusere på at få børn og familier ned ad indsatstrappen - altså flytte dem fra tunge foranstaltninger til mildere indsatser.

Og det sker hele tiden ud fra tankegangen om at holde børnene tæt på deres hverdagsliv og derfor satse på kortere anbringelser.

- I anbringelser er familierne tæt inde over, og vi arbejder helt fra start med, hvornår skal barnet ned ad vores indsatstrappe, og hvornår skal det hjem igen, siger Charlotte Ibsen.

Det har resulteret i en stigende andel af anbragte i familie- eller netværkspleje og et fald i andelen af anbragte på døgninstitution, som netop var en af ambitionerne for hele omlægningen, da man ved, at det er det bedste for børnene.

Den store omlægning har krævet et nyt mindset

For at arbejde forebyggende og helhedsorienteret har det krævet en ny måde at tænke på blandt alle medarbejdere på børne- og familieområdet, fortæller administrativ sagsbehandler Marianne Wernblad.

- Vi har været igennem en proces, hvor vi har lavet et mindset om, at vi er til for borgerne. Det har været en stor kulturrejse, og det har været synligt i sagerne, at borgerne har tillid til os - også i de svære sager, hvor det måske ikke går den vej, borgeren kunne ønske sig, siger Marianne Wernblad.

Det har også skabt en ny dynamik, hvor samarbejdet med familierne foregår i fordragelighed og respekt - uden voldsomme episoder eller alarmtryk.

- Vi ser også familier, der nu selv henvender sig. Det kan være den unge mor, der kommer og siger, at det er svært, "kan I hjælpe mig". På den måde har vi skabt tillid til forvaltningen og vist, at det er i et samarbejde med forældrene, at vi finder løsninger, siger sagsbehandleren.

Sundhedsplejerskerne oplever også positive forandringer i forbindelse med den nye måde at arbejde på, fortæller Ellen Bonde-Pedersen.

- Der er stor tilfredshed med at kunne se, at vi kan hjælpe familierne videre. Nu har vi mulighed for selv at yde en indsats eller henvise til andre samarbejdspartnere, og det er muligt at få en sagsbehandler med på besøg i familien. Det giver en stor tilfredsstillelse, siger hun.

Hvidovre er et af seks best practice-eksempler

Omlægningen af Center for Børn og Familier i Hvidovre Kommune indgår som et best practice-eksempel i publikationen ”Socialfaglig viden i praksis”, som KL og Dansk Socialrådgiverforening udgiver.

Publikationen indeholder seks case-kommuner, som alle arbejder med at skabe en videnskultur på socialområdet.

Projektet hedder ”Styrket samspil mellem nyeste viden og socialrådgivernes kommunale praksis” og har til formål at beskrive, hvordan kommunerne og socialrådgiverne systematisk udvikler og implementerer viden i praksis.

Tre cases beskriver vidensprojekter på børneområdet og tre beskriver projekter på voksenområdet.