I Horsens Kommune er man i gang med at finde en nøgle til et bedre tværfagligt samarbejde. Løsningen ligger i projektet ’Resultat- og effektmåling’, der bygger på en ny fælles model for effekt og resultatmåling, som kommunen siden 2012 har forsøgt at implementere i områderne for handicap, psykiatri og socialt udsatte.

Og nu er resultaterne begyndt at tegne et billede ude i afdelingerne.

Trine Søndermølle, der arbejder som pædagog i Specialvejledning, har været bruger af modellen siden 2014. Til dagligt arbejder hun med borgere med funktionsnedsættelse, der bor i eget hjem, og hun kan se fordelene ved at lave sammenhængende dokumentation.

- Mange af de borgere, som vi arbejder med, modtager også tilbud fra andre steder i vores område. Det vil sige, at ofte er der mange forskellige afdelinger, der er involveret og som skal bidrage til den samlede vurdering af borgeren. Så vi er begyndt at se, hvordan den fælles effektmålingsmodel kan være med til at gøre det lettere at lave den samlede udredning, fortæller hun.

Læs også: Når I arbejder tværfagligt og tværprofessionelt om familien

Trine Søndermølle laver minimum en gang om året en scoring af de borgerne, hun støtter. Her bedømmer hun sammen med borgeren vedkommendes funktionsevne på en skala fra 0 til 4 alt efter, hvor velfungerende de er.

Scoringen 0 betyder, at borgeren ikke har nogen begrænsninger i forhold til et normalt funktionsniveau, mens 4 står for total begrænsning rent funktionsmæssigt. Den samlede score bliver en del af borgerens udredning, som kan findes inde i et fælles online system, Horsens Kommune har oprettet.

Her kan andre afdelinger og faggrupper også gå ind og hente eller tilføje oplysninger om borgerens udvikling.

Og det har blandt andet åbnet for flere forskellige vinkler, man kan betragte borgeren ud fra, mener Trine Søndermølle.

- Det giver et spændende indblik i, hvordan andre faggrupper eller afdelinger arbejder med borgeren. Det kan virkelig åbne for nogle interessante faglige dialoger omkring borgeren. F.eks. kan vi nogle gange se, at de andre afdelinger gør noget helt andet end os, og det har måske en langt bedre virkning. Og det er jo vigtigt med sådan nogle oplysninger, for så kan vi bedre lave en koordineret indsats, som gerne skulle give en sammenhæng for borgeren, siger hun og tilføjer.

- Eksempelvis ser vi i min afdeling primært borgeren i eget hjem. Derfor har vi haft stor glæde af at se scoringer og observationer fra andre afdelinger, som følger borgeren uden for hjemmets fire vægge. Det udvider vores billede af borgeren, og det er også med til at styrke os fagligt, fortæller Trine Søndermølle.

Nu kan vi vise effekten af vores arbejde

Førhen skulle medarbejderne på socialområdet dokumentere egne observationer med lange, faglige beskrivelser af borgerne, der ofte var præget af mange fagudtryk, som andre faggrupper havde problemer med at forstå.

Det gjorde det svært at få kortlagt en præcis dokumentation af ydelsernes effekt på borgernes udvikling. Og det har været et stort problem for kommunen, der meget gerne ville synliggøre medarbejdernes succeshistorier og optimere indsatsen for borgerne.

Sara Arnfeldt, der er udviklingskonsulent i Handicap, Psykiatri og Socialt udsatte i Horsens Kommune, har arbejdet med implementeringen af modellen siden årsskiftet. Hun mener, at den fælles model er et godt værktøj, der kan hjælpe med at tegne et mere præcist billede af effekten af ydelserne.

- Der bruges rigtig mange penge på socialområdet. Men det er også et område, hvor økonomi og effekt ikke altid følges ad. For eksempel selvom et tilbud koster mange penge at igangsætte eller holde i gang, er det ikke ensbetydende med, at effekten er særlig mærkbar. Så derfor er det utrolig godt, at den her model kan være med til at belyse, hvad effekten er på de ressourcer, som vi pumper ud. For så ved vi også, hvad der virker bedst for borgerne, fortæller Sara Arnfeldt.

Læs også: Familiecenter inddrager borgerne i behandlingen

Cate Kristiansen, der er driftschef for handicap, psykiatri og socialt udsatte, oplever i lighed med Sara Arnfeldt, at den fælles model har været et tiltrængt værktøj. Hun bruger især de forskellige observationer og scoringerne af borgerne i sit samarbejde med kommunens myndighed, når der skal bevilges nye ydelser.

- Myndigheden bruger den samme metode, som også danner basis for vores effekt- og resultatmåling. Og det synes jeg fungerer rigtig fint, for så kan vi på den måde følges ad, og få en bedre dialog og skabe en større synlighed omkring, hvad myndigheden gerne vil bestille af os, og hvad vi kan levere. Så snakken med myndigheden har også den mulighed, at det ikke kun handler om prisen, men også om den effekt, som vi kan synliggøre gennem systemet, fortæller hun.

Borgerne bliver inddraget

Cate Kristiansen fremhæver ligeledes, at medarbejderne bruger resultaterne fra målingen i deres samarbejde med borgerne. For det har vist sig at være et godt værktøj til at få borgerne inddraget mere aktivt i indsatsen.

- Det tiltaler borgerne, at de nu får et konkret tal på, hvordan deres udvikling forløber sig. Så på den måde har metoden åbnet for en bedre kommunikation med borgerne. For modellen illustrerer meget fint og tydeligt, hvilken retning de er på vej hen i. Og det gør, at har de har fået et bedre indblik og et større ejerskab over den indsats, de bliver tilbudt, fortæller Cate Kristiansen.

Det er også noget, Trine Søndermølle har bemærket i sit arbejde med borgerne. Hun oplever, at metoden gennem dens fokus på borgerinddragelse hjælper hende med at opfylde sin primære arbejdsopgave og skabe de bedste vilkår for de borger, hun støtter.

 -Det er en vigtig del af vores tilgang, at borgeren hele tiden inddrages og dermed også får ejerskab over indsatsen og vurderingen af en udvikling. Vores fornemmeste opgave er at være faciliterende i forhold til rammer, sål borgerne oplever størst muligt egen mestring og selvstændighed ud fra deres håb, drømme og ønsker, siger Trine Søndermølle.

Det har været en stor kulturomvæltning

Men selvom man er begyndt at se fordelene ved modellen, har det taget tid for medarbejderne at nå dertil.

Læs også: Tværfagligt samarbejde hjælper sygemeldte hurtigere mod et job

Trine Søndermølle er glad for at bruge modellen i sit arbejde, men hun husker også opstartsperioden som udfordrende.

- Det var en stor omvæltning i vores arbejdskultur at skulle begynde at skrive på den her måde. Det er jo en meget mere præcis måde at dokumentere på. Og så er det også i langt højere grad rettet mod, hvad borgeren helt konkret kan og ikke kan. Det er ikke noget, vi var vant til, så vi skulle virkelig øve os på at blive mere præcise i vores udredninger, fortæller hun.

Selvom Trine Søndermølle har arbejdet med modellen i godt tre år, så kan hun nogle gange stadig være i tvivl, om hun har scoret rigtigt i forhold til borgerens kunnen. For hende er det vigtigt, at tallene er valide og stemmer overens med de andre kollegers og afdelingers syn på borgerens funktionsevne. Men det kan stadig godt være svært at vurdere.

Derfor har Horsens Kommune igangsat et nyt og fælles kursusforløb for de forskellige afdelinger. Kurset, der skal afholdes en gang hvert kvartal, sætter fokus på, hvordan man kan gøre scoringerne og forståelsen af resultat- og effektmåling mere sammenhængende på tværs af områderne.

Og det tror Trine Søndermølle kommer til at hjælpe på problemet.

- Det er helt klart noget, der har været et behov for. Førhen har mange afdelinger haft separat uddannelse og lidt gjort det på deres egen måde. Så det bliver rart at få den samme uddannelsesbaggrund i systemet. Specielt nu hvor vi for alvor skal til at arbejde på tværs af afdelinger, siger hun.