familiecenter

Familiecenter inddrager borgerne i behandlingen

Hos familiecentret i Silkeborg har de gode erfaringer med at indsamle dokumentation gennem digitale spørgeskemaer fra borgerne.

Af Mille Redanz 09/03/2017

I Silkeborg har det lokale familiecenter valgt at sætte som målsætning, at den daglige indsamling af dokumentation skal vendes til noget positivt. Derfor udleverer Familiecentret nu digitale spørgeskemaer til borgerne både i starten og efter endt samtale med familiebehandler.

Således bliver borgerne inddraget aktivt i behandlingen, fortæller familiecentrets leder Connie Dyrlund. Centret yder behandling, støtte og vejledning til børn, unge og familier med problemer.

-De bliver jo inddraget ved at skulle give en tilbagemelding, om hvorvidt resultaterne af deres score stemmer overens med deres oplevelser. Det gør også, at vi som familiebehandlere kan blive bedre til at tilpasse vores behandling til den enkelte familie, siger hun.

LÆS OGSÅ: Horsens endevender dokumentation: Vi vil kun lave dokumentation, der giver mening

Spørgeskemaerne stammer fra metoden Feedback Informed Treatment, som er et evalueringsværktøj, der bl.a. har fokus på dokumentationsindsamling. Det er et digitalt system, der nu afløser medarbejdernes tidligere tilgang til dokumentation.

For før blev megen dokumentation noteret i forbindelse med familiebehandlernes beskrivelser af familierne i statusrapporter. Her måtte de forskellige familiebehandlere skrive deres egne observationer af familierne og deres udvikling ned. En mere subjektiv vurdering, kalder Connie Dyrlund det.

Gennem borgernes karaktergivning leverer spørgeskemaerne til gengæld nogle helt konkrete tal, som både hun og resten af personalet kan forholde sig til.

Vi har nu et langt bedre indblik i behandlingens virkning, og hvilken vej det går for familien. Familiemedlemmernes egne vurderinger af deres trivsel hjælper os til at se, hvornår behandlingen er færdig og derfor bør afsluttes

Connie Dyrlund

Dokumentation der giver mening

Personalet på familiecentret har også været meget glad for metoden i deres arbejde. Spørger man Rikke Baes, der til dagligt arbejder som familiebehandler i Familiecentret, giver det pludselig mening at indsamle så meget dokumentation. Hun ser spørgeskemaerne som en uundværlig del i hendes arbejde med familierne.

-Med den nye metode får vi indsamlet en hel masse data, som vi så kan forholde os til. Det er langt mere evidensbaseret end tidligere. Og det gør også, at vi højere grad kan dokumentere, når der sker ændringer i familiernes trivsel, fortæller Rikke Baes og fortsætter.

-De grafer, som systemet tegner for os, kan også bruges i vores faglige supervision af hinanden. Ud fra graferne kan vi bedre diskutere, hvorvidt der er sket en tilstrækkelig fremgang i den sag, som vi arbejder med, uddyber hun.

Rikke Baes har også bemærket den nye metodes indvirkning på den faglige kommunikation mellem Familiecentret og socialrådgiverne i forvaltningen. Her ser hun, hvordan det er muligt at anvende tallene i dokumentation af familiens fremgang.

Børnene skal også høres

Både Rikke Baes og Connie Dyrlund er enige i, at spørgeskemaerne gør det lettere at evaluere behandlingen af børn, som ellers kan have vanskeligere ved at fortælle om, hvordan de har det. Rikke Baes har selv haft gode erfaringer med at bruge spørgeskemaerne til børn, der er i behandling.

Den indsamlede dokumentation kan også bruges som en indgang til samtale. Specielt hos børn ser vi, at dette er en god måde at starte en behandlingssamtale på. For der har vi sammen nogle helt konkrete resultater, som vi kan forholde sig til og tale ud fra. Det skaber bare en rigtig god dialog.

Rikke Baes

For at kunne skabe denne gode dialog, er skemaerne tilpasset de borgere, der søger behandling i familiecentret. Systemet indeholder to forskellige spørgeskemaer – et for voksne borgere og et til børn. Børnene skal i stedet for tal evaluere deres trivsel ud fra symboler og smileyer.

Vi bygger videre på vores arbejdsmetoder

Denne mulighed for at tilpasse metoden, så det passer til den enkelte borger, vurderer Rikke Baes som en af metodens styrker. Både hun og Connie Dyrlund påpeger, at denne tilpasning kan åbne op for en dybere og bedre dialog mellem dem og borgeren.

Men selvom familiebehandlerne nu har mulighed for hele tiden at tilpasse spørgeskemaerne, så tillader værktøjet også at de fortsat kan bruge de metoder, som i forvejen er godt forankret i deres arbejde med familierne.

-Det, at vi ikke behøver at kaste os ud i en helt ny arbejdstilgang, giver os en form for grundighed i metoden . Den tillader os bare at forfine de metoder, som vi allerede kender og bruger, siger Rikke Baes.

Hvad er Feedback Informed Treatment?
  • FIT er et dialog- og evalueringsværktøj, der består af to spørgeskemaer
  • Spørgeskemaerne lægger fokus på borgernes oplevelse af trivsel og samarbejde med behandleren
  • Spørgeskemaerne udleveres efter endt samtale
  • Formålet med FIT er at evaluere og forbedre de terapeutiske behandlinger inden for socialområdet.
  • FIT er målrettet børn fra 6 til 12 år samt unge/voksne fra 13 år og op.
  • Redskabet skal sikre at borgernes behandling afsluttes før tid.