Latterliggørelse

2. Latterliggørelse

Hvad: Fnys. Latter. Rynkede øjenbryn. Decideret hån.

Af Luna Svarrer 25/03/2015

Hvordan: Grine af bestemt adfærd, skæg, frisure, accent osv.. Eller jokes om talefejl, ordvalg eller tøj. Kan man nu ikke have det sjovt længere og drille lidt? Nej – eller du skal i hvert fald passe på – og være opmærksom på, hvornår det er passende. Det er ikke passende fx at kommentere eller grine af en accent eller ordvalg under en faglig diskussion. Er det på noget tidspunkt passende at grine af accenter og ordvalg? Burde man i stedet grine af et fællesanliggende?

Det kan du gøre: Sig fra og grin ikke med. Gør kollegerne opmærksomme på, at det ikke er passende at grine eller håne i en faglig situation, og vær selv respektfuld, når det gælder dine kolleger.