Borgerne i den skærmede enhed, Kysthuset i Helsingør, har fået bedre rammer for at blive mødt på den rigtige måde i deres kognitive svækkelse og demens.

Det skyldes, at plejehjemmet i samarbejdet med konsulenthuset Type2dialog har udviklet en ny model, hvor personalet i Kysthuset mødes flere gange ugentligt for at dele viden og erfaringer og tale om borgernes adfærd.

LÆS OGSÅ: Dialog om kerneopgaven genskabte arbejdsglæden

Baggrunden for tiltaget var bl.a. flere sygemeldinger i personalegruppen pga. mange episoder med trusler og vold.

Designprocessen

I Kysthuset bor borgere med forskellige demenssygdomme, hjerneskader og andre, der har behov for små enheder.

For at reducere antallet af episoder med mistrivsel, herunder trusler og vold, samt indlæggelser og højne fagligheden til gavn for beboerne startede sundhedsfaglige konsulenter fra Type2dialog i efteråret 2016 en proces sammen med en tværfaglig arbejdsgruppe fra Grønnehaven.

- I designprocessen har vi inddraget nøglepersoner fra Grønnehaven og sammen med dem lavet et redskab, der er tilpasset deres praksis. Dermed har de fået en model, der er skræddersyet til både borgere og medarbejderne, og som bidrager til at skabe sammenhæng i indsatsen, siger Christel Damgaard, sundhedsfaglig chefkonsulent og master i organisations- og ledelsesudvikling, hos Type2dialog.

Daglig triagering

Et af resultaterne af processen er, at alle kysthusets beboere nu triageres dagligt i alle vagtlag dvs. opdeles efter farve afhængig af deres adfærd og somatisk tilstand.

Grøn er den habituelle adfærd og tilstand (dvs. vanlig adfærd og somatisk tilstand), gul betyder små ændringer og rød betyder markante ændringer i adfærden eller somatisk tilstand, hvor borger ofte kan være indlæggelses truet.

- Det var i starten en udfordring at få personalet til at forstå vigtigheden af at triagere alle borgere hver dag. Det knirkede lidt, da personalet i starten brugte meget tid på det, men da det først begyndte at rulle, var det ikke så slemt endda, siger Søren Post Larsen, sundhedsfaglig konsulent hos Type2dialog.

På sigt vil den tid, der bruges på triagering, komme borgerne til gavn og potentielt frigøre medarbejderne.

- Det skyldes, at antallet af episoder med mistrivsel, herunder trusler og vold, samt indlæggelser reduceres. Det frigiver tid i det daglige arbejde, understreger Søren Post Larsen, der er uddannet farmaceut og har undervist medarbejdergruppen i den nye tilgang.

Ugentlige tavlemøder

Udover de daglige triageringer mødes personalet tre gange om ugen til et kort tavlemøde, hvor man gennemgår de borgere, der viser tegn på mistrivsel.

På mødet snakker man om, hvad den udadreagerende adfærd kan skyldes - f.eks. kan en aggressiv adfærd skyldes somatiske ting som infektion eller smerte, som beboeren ikke kan udtrykke.

Af samme grund har hele medarbejdergruppen i Kysthuset gennemgået faglige forløb om tidlig opsporing - både somatisk og fysisk.

- For demente borgere er koblingen mellem adfærd og somatiske symptomer essentiel. Derfor giver det mening at triagere inden for begge områder for at sikre de bedste vilkår for borgerne, siger Søren Post Larsen.

Han mener, at de nye triageringsmøder falder godt i tråd med den nationale demenshandlingsplan og målet om at nedbringe brugen af antipsykotika.

- Når medicinen tages væk, vågner borgeren op og bliver udadreagerende og mistrives, siger han og understreger, at det er vigtigt at have fokus på trivslen for alle borgere med demens – også de stille.

Mødekultur skal trænes

For personalet har de nye triageringsmøder højnet den faglige standard og øget deres fleksibilitet og idérigdom. F.eks. har man ændret i fordelingen af de ansatte, så der altid er en mand tilstede på den ene stue, da det har en beroligende effekt på én af beboerne.

Det er dog ikke været uden problemer at indføre en ny mødekultur, hvor flere faggrupper skal mødes og nå at gennemgå typisk 6-8 borgere på 15 minutter. Det kræver, at alle møder til tiden og at mødelederen er yderst kompetent.

- Desuden skal alle deltagere være forberedte og vide, hvilken viden de skal bringe til bordet, hvilket også er blevet trænet, siger Søren Post Larsen.

Hvis en beboer bliver triageret til den gule eller røde kategori skal der efterfølgende udfyldes et skema og udarbejdes en handleplan.

Triagemøderne bruges også til at forebygge indlæggelser og holde et vågent øge med borgere, der kommer hjem fra hospitalet.

Modellen med triagering er blevet så populær, at ledelsen i Grønnehaven har besluttet at implementere en lignende model på resten af plejehjemmet til efteråret, med særligt fokus på borgere med demens og andre kognitive udfordringer.