Næsten 4.000 har meldt sig ind i Facebookgruppen ’DEMENS - Videndeling for plejepersonale’. Her fortæller brugerne hinanden om gode historier og løsninger i behandlingen af demens, de deler videnskabelige artikler om ny viden på området, og der bliver slået kursusopslag op. Det forklarer stifteren af gruppen, Ingrid Keseler, der er sygeplejerske og ansat i ældrepsykiatrien.

- Demens er et komplekst område. Der findes mange typer af demens og mange løsninger i behandlingen. Derfor giver det god mening at skabe det her fællesskab på Facebook, hvor man som ansat kan dele eller få viden på tværs af regioner og kommuner, fortæller hun.

Ingrid Keseler startede gruppen for tre år siden, netop fordi hun savnede et sted at dele sin viden. Hun arbejdede dengang som psykiatrisk distriktssygeplejerske og kørte derfor rundt til de kommunale plejecentre i en del af Region Midtjylland:

- Jeg oplevede alle de kreative plejeløsninger, der er ude i kommunerne. Dem bar jeg videre fra et sted til et andet – problemstillingerne lignede hinanden, og idéerne kunne derfor ofte genbruges. På den måde opbyggede jeg også en samling af løsninger, som jeg ærgrede mig over kun at kunne dele med de steder, jeg besøgte, siger hun.

Videndeling giver faglig stolthed

De gode løsninger og oplevelser, der bliver delt i gruppen, fungerer ifølge Ingrid Keseler ikke alene som nyttig inspiration, men også som en kilde til faglig stolthed blandt dem, der deler oplevelserne.

- Vi kan utrolig meget uden medicin, og det tror jeg, at mange af os i plejesektoren er stolte af. En del af det handler derfor om at minde os selv om, hvad vi er gode til og få anerkendelse, når vi hjælper vores kollegaer.

Der er samtidigt også støtte at hente, hvis man føler, at man ikke slår til på et plejecenter:

- Man kan som plejepersonale nogle gange godt tænke ”vi er ikke dygtige nok”, når man støder ind i et svært problem, som ikke umiddelbart lader sig løse. Men hvis man deler problematikken, vil man sandsynligvis opleve, at man ikke er alene om at synes, det er svært. Andre har oplevet noget lignende og ofte kan de bidrage med ideer og tilgange til problemløsningen, som man ikke selv har overvejet. Resultatet er, at man ikke længere føler sig utilstrækkelig overfor problemstillingen, men har fået inspiration til tiltag.

LÆS OGSÅ: Fem gode råd til at håndtere borgenes brug af Facebook som vidensbank

Løsningerne og oplevelserne bliver formidlet i samme sprog, som det man som plejepersonale bruger i hverdagen. Samtidigt er det let at bruge Facebook, og det giver samlet set en tilgængelighed af viden, som ifølge Ingrid Keseler er bedre tilpasset en travl hverdag.

- Nogle kommuner har intranet, hvor man kan dele sin viden, men her når det selvfølgelig ikke lige så bredt ud som en landsdækkende gruppe, forklarer hun.

Tavshedspligt

De gode oplevelser bliver dog ikke delt helt så hyppigt i gruppen, som Ingrid Keseler godt kunne tænke sig. Hun mener, det blandt andet skyldes, at nogle er bange for uforvarende at bryde deres tavshedspligt. Oplevelserne involverer nemlig ofte løsninger, der er fundet i forbindelse med bestemte borgeres problemstillinger.

Frygten forstår Ingrid Keseler godt: Det kan have store konsekvenser, hvis man bryder tavshedspligten. Men, mener hun, der er et råderum inden for tavshedspligten.

- For det første kan man spørge borgerne eller deres pårørende, om man må dele deres historie. Det må man som regel gerne, hvis man forklarer, at det kan hjælpe andre. For det andet kan man omskrive historierne, så man ikke tager udgangspunkt i en konkret situation eller person, men i stedet en mere overordnet problemstilling.