Plejecentret Sølund i København har ansat seks nye pædagoger, der skal indgå sammen med det øvrige personale på centeret. Forventningen er, at  pædagogerne kan bidrage med andet end traditionel pleje.

- Det er i det tværfaglige rum, at pædagogerne skal gøre en forskel. Hvis det ikke lykkedes, stopper plejecentrene med at ansætte pædagoger, da de bliver meget dyre hjælpere, siger Jan Nybo, centerchef på Plejecentret Sølund.

LÆS OGSÅ: Pædagoger rykker ind på plejecentrene

Pædagoger på prøve

Han understreger, at Sølund går ”all in” på at få pædagoger ind på plejecentret. Fire af stillingerne finansieres af et projekt under Københavns Kommune, og derudover opretter Sølund selv to stillinger. I forvejen har Sølund to pædagoger ansat.

- Det har længe været et ønske både fra vores og forvaltningens side at blive klædt bedre på rent pædagogisk til at tackle nogle af de problemstillinger og behov, som beboerne har. Så i stedet for at sige: Nu ansætter vi pædagoger på alle plejecentre i Københavns Kommune, ønsker man at afprøve bl.a. på Sølund, om pædagogerne har den ønskede effekt, siger Jan Nybo.

Han siger, at hovedparten af de nuværende ansatte er uddannet inden for sundhedsvæsenet, hvor man har en klassisk ”hjælper-indstilling” og er vant til at se på ”fejl og mangler” fremfor ”potentialer”.

- Pædagogerne skal bidrage med den faglighed, som vi her på plejecentret, har en oplevelse af, at vi mangler. Det kan være i relation til beboere med demens eller beboere med psykiatriske diagnoser, hvor de kan have andre måder at tale om udfordringer, styrker og ressourcer på. Her kan vi lære noget, siger Jan Nybo, der er selv er uddannet sygeplejerske.

Behov for fælles sprog

Han har været leder på Sølund i syv år og ser frem til at skulle favne en ny faggruppe.

- Det er altid en udfordring at få en ny faglighed ind, fordi det rykker ved den opfattelse, som man har i forvejen. Man skal til at lære nye teorier og et nyt sprog og måder at handle på. Ledelsesmæssigt skal man sikre, at de nye medarbejdernes kompetencer bliver sat bedst muligt i spil.

I starten er det vigtigt at sikre, at pædagogerne kan sparre med hinanden. De vil møde modstand fra andre faggrupper, men den modstand skal bruges som løftestang.

- Der er noget sundt i modstand, hvis den ikke bliver rigid. Og det kan godt være, at vi alle skal på et pædagogisk kursus. Det ved vi ikke endnu.

Jan Nybo understreger, at der ud over flere parallelle sprog – skal udvikles et fælles sprog – pædagoger og sundhedspersonale imellem.

- Vi skal have en fælles forståelsesramme. Ellers kommer vores tværfaglighed ikke i spil. Hvis pædagogerne f.eks. laver en pædagogisk handleplan, og sundhedspersonalet ikke ved, hvordan de skal omsætte den i praksis, så er det spild af tid.

Leve til den sidste dag

Plejecentret Sølund er et såkaldt profilplejehjem med speciale i musik. Plejecentret bruger musik som et fælles 3. – altså som et pædagogisk og plejefagligt værktøj i hverdagen.

Aktivitetsafdelingen laver både aktiviteter med beboerne til hverdag og fest – for livet skal være en fest, understreger Jan Nybo.

- Mit motto er, at man skal leve til den sidste dag. Og der skal være gang i den til den sidste dag. Det har man jo ikke, hvis man bare lader folk sidde i en stol og halvsove det meste af dagen, siger han og understreger, at ældre mennesker på plejecentre er vidt forskellige – lige som alle andre mennesker.

- Beboerne repræsenterer en mangfoldighed af personligheder. Her kan pædagogernes evne til at se det enkelte menneske som et selvstændigt individ være med til at styrke det, at vi bedre imødekommer den enkeltes ønsker og behov, siger han.