Helle Ravn demens

Kompetenceudvikling på demensområdet: Træning af roller gør vejledning nemmere

Demensvejledere og videnspersoner i Københavns Kommune har gennem de sidste to år deltaget i et kompetenceudviklingsforløb. Læs om, hvordan praksisnær uddannelse gør det mindre farligt at formidle faglig viden om demens til kollegerne.

Af Signe Tonsberg 20/03/2020

Som demensvejleder har du blik for de særlige indsatser og aktiviteter, der kan sikre god kvalitet i livet hos mennesker med demens og deres pårørende. Men som demensvejleder består din opgave også i vejledning, sparring og undervisning af dine kolleger.

Og især vejlederdelen kan være svær. Det har man erfaret i Københavns Kommune, der gennem et nyt kompetenceudviklingsprojekt har hjulpet demensvejledere og videnspersoner med at udvikle deres vejlederkompetencer.  

I 2016 viste en evaluering af demensområdet i kommunen, at det var lykkedes at løfte det faglige niveau inden for demens, men at vejlederrollen var udfordrende for mange.

- Vores medarbejdere var rigtigt dygtige til at håndtere udfordringer med demente borgere og havde en stor viden, men rollen med at vejlede sine kolleger, var der mange, der oplevede som svær, siger Nanna Skriver, der er innovations- og evalueringschef i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune og ansvarlig for kompetenceudviklingen på demensområdet.

250 demensvejledere i kompetenceforløb

Ønsket om at styrke demensvejledernes vejlederkompetencer var derfor afsættet for det kompetenceudviklingsforløb, som Sundheds- og Omsorgsforvaltningen i Københavns Kommune og Københavns Professionshøjskole udviklede til kommunens omkring 250 demensvejledere og 55 videnspersoner.

LÆS OGSÅ: Demensvejleder: Vejlederrollen ligger ikke altid til højrebenet

Forløbet blev skudt i gang på kommunens 40 plejehjem og i alle fem hjemme- og sygeplejeenheder med fælles workshops for både ledelse, demensvejledere og videnspersoner. Alle steder blev der på første workshop lavet en fælles læringsaftale, der passede til de lokale forhold.

For nogle kan det føles grænseoverskridende at skulle vejlede en kollega, og det kan mere viden ikke lave om på. Her er løsningen i højere grad at træne det

Nanna Skriver 

Rolletræning i beskyttede rum

Et af de konkrete redskaber, som blev brugt i kompetenceudviklingen i Københavns Kommune var kommunikativ simulationstræning. Det er en slags rolletræning, hvor deltagerne i mindre grupper indtager forskellige roller og træner en række realistiske situationer og scenarier fra praksis igennem.

Det kan fx være en situation, hvor vejlederen skal give sin kollega feedback på en situation med en dement borger, der gik mindre godt.

I simulationstræningen indtager den ene rollen som vejleder, den anden er den kollega, der skal vejledes og en tredje observerer med henblik på at give feedback på virkningen. På den måde får man trænet nogle svære situationer igennem i et beskyttet rum og får konkret feedback på fx sit ordvalg, kropssprog, attitude og mimik.

Vejlederrollen skal ind i kroppen

Efter feedbacken træner deltagerne scenariet igennem et flere gange.

- Med simulationstræning kommer du tæt på, fordi der bliver brugt reelle problemstillinger fra hverdagen. Du får trænet noget, som du kan gå tilbage og bruge i morgen på din arbejdsplads. Måske føles det grænseoverskridende, når du gør det første gang, men til gengæld bliver det lagret i dig på en helt anden måde, når du har gjort og prøvet det flere gange, end hvis du har læst eller hørt det, siger innovations- og evalueringschef Nanna Skriver.

Ledelsen skal støtte vejlederrollen

Plejehjemmet Bispebjerghjemmet, som har 90 plejeboliger, var en af de enheder, som var med i kompetenceudviklingen. Her oplever forstander Helle Ravn, at demensvejlederne i højere grad påtager sig deres rolle som vejledere med at klæde kollegerne på med ny viden til nye opgaver.

- Og vejlederrollen er jo ikke kun aktuel i forhold til demens, men også når det handler om inkontinens, forflytning, kost og flere andre områder, siger Helle Ravn.

Hun understreger, at vejlederne ikke står alene. Ledelsen har en helt central opgave med at støtte dem.

Det er faktisk ret væsentligt med en direkte forbindelse med lederen for at støtte vejledningsopgaven. Hele vores kultur skal understøtte, at vejlederne har en funktion. Og vejlederne skal være synlige, siger hun.

Er du interesseret i flere artikler som denne?

Viden På Tværs samler de gode erfaringer fra kommunerne.
Tilmeld dig det nyhedsbrev, som passer til dit arbejdsområde, og få viden om nye indsatser, erfaringer fra den virkelige verden og gratis værktøjer.

Billedtekst:

Forstander Helle Ravn fra plejehjemmet Bispebjerghjemmet.

Fakta om kompetenceforløbet:
  • Københavns Kommunes Sundheds- og Omsorgsforvaltning har i samarbejde med Københavns Professionshøjskole (KP) udviklet en ny slags kompetenceudvikling på demensområdet.
  • Kompetenceudviklingen er foregået fra efteråret 2017 til efteråret 2019.
  • Målet var at styrke medarbejdernes vejledningskompetencer i praksis, så de i endnu højere grad kan formidle deres faglige viden om demens til kollegerne.
  • Omkring 250 demensvejledere og 55 videnspersoner fra ældre- og hjemmeplejen i Københavns Kommune har fået kompetenceudvikling gennem forløbet. 
  • Demensvejlederne er typisk uddannede social- og sundhedshjælpere eller -assistenter. Videnspersonerne er sygeplejersker, fysio-, ergoterapeuter eller pædagoger. 
  • Kompetenceudviklingen er finansieret med tilskud fra Sundhedsstyrelsens pulje, som er knyttet til Den Nationale Demenshandlingsplan 2025.
Hvorfor er det svært at skulle vejlede og guide kolleger, når man nu er uddannet vejleder og har en stor viden og erfaring på området?

Når man er vant til at løfte i flok og hjælpe hinanden, som man er på ældreområdet, så er det et stort skridt at skulle gå ind og vejlede og give sine egne erfaringer videre. Nogle er bange for at virke bedrevidende. Vi kan se, at det kræver øvelse at vejlede, uden at kollegerne føler sig talt ned til. 

Nanna Skriver, innovations- og evalueringschef