En stor, hvid bygning på 8000 kvadratmeter ligger placeret på første parket til Limfjorden. Vi befinder os på Nørresundby-siden i Aalborg Kommune, med udsigt til Limfjordsbroen til højre, Aalborg Akvavits gamle bygninger midtfor og øen Egholm til venstre. Her ligger Fremtidens Plejehjem, som ikke kun tilhører fremtiden, men som også hverdag for 75 beboere og 65 medarbejdere.

Udsigten er spektakulær, og den bliver kun mere fremtrædende jo højere op i plejehjemmets fire etager, du bevæger dig. På 2. sal i Orangeriet sidder Keld og nyder udsigten.

- Det gør han faktisk hver dag, fortæller Helle Bay Svensson, der er social- og sundhedsassistent på plejehjemmet. Plejehjemmet åbnede dørene for beboere i februar, og Helle Bay Svensson har været med næsten lige siden de første beboere flyttede ind.

Det betød en forandring i arbejdsopgaver, blandt andet med mere velfærdsteknologi. Selvom Fremtidens Plejehjem kun fylder otte måneder i oktober, er arbejdet med velfærdsteknologi allerede en integreret del af arbejdsdagen.

- Teknologien fylder faktisk slet ikke så meget, den er bare en del af huset. Den er inkorporeret og en del af os. Vi tænker ikke over den længere, fordi vi bruger den hele tiden. Om morgen logger vi ind på vores system, hvor man kan se, hvem der er på arbejde. Vi arbejder med teknologien hele dagen, fortæller Helle Bay Svensson.

I plejehjemmets lejligheder er der blandt andet installeret skylle-tørre toiletter, loftlifter, mobile vaske og trykfølsomt gulv, der kan alarmere personale, hvis en beboer falder.

Teknologien skal ligesom den smukke udsigt være med til at sikre beboernes livskvalitet, og så skal den gøre beboerne mere selvhjulpne. Og for Helle Bay Svensson er denne vision en af de væsentligste grunde til, at hun er glad for sin arbejdsplads.

- Der var mange grunde til, at jeg gerne ville arbejde her. Det handler ikke kun om velfærdsteknologi, men om at beboerne kan få lov til at være de personer, de har været hele livet. At man ikke behøver at ændre identitet, fordi man er kommet på et plejehjem. Det er svært at acceptere, at der er ting, man ikke kan, men hvis man kan afhjælpe det med teknologi, er det kun godt, forklarer hun.

Personalet er ambassadører for teknologien 

Personalet spiller en særlig rolle for beboernes hverdag med velfærdsteknologi. De er nemlig ambassadører for teknologien. Det betyder, at det er personalet, der skal introducere teknologien til plejehjemmets beboere og sørge for, at beboerne vænner sig til og forstår teknologiens fordele. 

- Det er vigtigt, at man uddanner både medarbejdere og beboere i teknologien, når man skal implementerer en ny teknologi. Det, vi gjorde, var at uddanne medarbejderne inden beboerne flyttede ind. Efterfølgende var medarbejderne en slags ambassadører for teknologien, fortæller Lars Nøhr, der er udviklingschef på Fremtidens Plejehjem. 

Personalet fik et to ugers uddannelsesforløb inden plejehjemmet åbnede. De skulle selv prøve at bruge skylle-tørre toiletter og loftlifter, så de selv har en ide om, hvordan det er at bruge en ny teknologi.

Plejehjemmet arbejder desuden med begrebet ’ressourcepersoner’. En ressourceperson er knyttet til en bestemt teknologi, som plejehjemmet benytter sig af, og er ekspert i den pågældende teknologi. Hvis en kollega oplever problemer med en konkret teknologi, så ved de, hvem de skal gå til for at få hjælp. Det skaber både tryghed og løser problemer, fortælle Helle Bay Svensson.

- Vi har for eksempel nogle meget smarte stikkontakter, men i starten kunne jeg ikke finde ud af, hvordan man skulle bruge dem, men jeg vidste hvem ressourcepersonen var, og så spurgt jeg bare hende om hjælp.

Et opgør med teknologiforskrækkelse

Arbejder man på Fremtidens Plejehjem, skal man ikke være teknologiforskrækket. Og det er heller ikke tilfældet blandt personalet, lyder det fra Helle Bay Svensson.

- Jeg har aldrig været teknologiforskrækket, måske er det, fordi jeg er en del af den generation, som er vokset op med teknologi, og det samme gælder mine kollegaer. Lars Nøhr forklarer det teknologi-glade personale:

- Vi fik omkring 800 ansøgere til ca. 65 stillinger, så vi har selvfølgelig også valgt dem, vi synes, der er mest motiveret og engageret i velfærdsteknologi. Men jeg oplever bestemt en nysgerrighed fra hele branchen og en større modtagelighed overfor velfærdsteknologi den dag i dag end tidligere, fortæller han.

Implementeringen af velfærdsteknologien og opgøret med teknologiforskrækkelse er i højere grad en udfordring for beboerne end personalet. En problemstilling der viste sig ved implementeringen af Trivselsskærmen. 

Trivselsskærmen er en tablet, der både er et værktøj for beboerne til fx at slukke lyset i lejligheden, og som fungerer også som et slags intranet, hvor man kan komme i kontakt med personalet, tjekke en kalender for aktiviteter, se dagens menu og skype med pårørende. 

- Mange af beboerne har aldrig haft en computer før, og i de tilfælde er det en rigtig stor ting at sidde med Trivselsskærmen. Men jeg synes faktisk, at de er gode. Jeg har ikke mødt nogen, der ikke har haft lyst til det. Jeg har mødt en enkelt, som ikke havde evner til det på grund af en demens og ikke kunne rumme Trivselsskærmen. fortæller Helle Bay Svensson. 

Plejehjemmet arbejder aktivt med problemstillingen og ved, at det ikke hjælper bare at lægge en trivselsskærm i lejligheden. I stedet holder de kurser for beboerne, så de kan vænne sig til teknologien og stille og roligt se fordelene ved redskabet.

LÆS OGSÅ: »Vi skal stoppe med at forelske os i teknologien«

En af de største overraskelser for Lars Nøhr var beboernes omstillingsparathed. Selvom der skal arbejdes aktivt med implementeringen af Trivselsskærmen, vænner beboerne sig hurtigt til den information, de får igennem redskabet, og det samme gælder de informationsskærme, der hænger i fælleslokalerne på plejehjemmet.

- Informationsskærmene var vigtigere, end jeg forventede. Vi hører straks, når de er nede. Beboerne føler sig godt informeret, når de kan se på skærmene og kan følge med i sangkor og morgensamling. Og omvendt når skærmene ikke virker, så mangler de informationen. Jeg oplever faktisk også, at de er begyndt efterspørger mere tilgængelig information, for eksempel om udskiftning af luften i plejehjemmet, som sker hver fjerde time, og det ser jeg kun som et godt tegn, fortæller Lars Nøhr.

Også Fremtidens Plejehjem om 20 år 

Tilgangen til hvilken velfærdsteknologi plejehjemmet har valgt at benytte, har været ”frygtelig enkel”, hvis man spørger Lars Nøhr. 

- Vi har haft en frygtelig enkelt tilgang. Det skal give mening for beboer og medarbejder. Hvis det ikke gør det, har teknologien ikke været relevant for os, forklarer han. 

Hvis der ikke umiddelbart er en gevinst for enten beboer, medarbejder eller økonomisk, så har det ikke interesse for plejehjemmet. Derfor finder udvælgelsen af teknologi og pilotprojekter også sted i tværfagligt med parter fra det private, universitetet og fagbranchen og selvfølgelig beboere og medarbejdere. 

Video fra Fremtidens Plejehjem

Udviklingen af Fremtidens Plejehjem

Som udviklingschef er det Lars Nøhrs opgave, at sikre at Fremtidens Plejehjem forbliver Fremtidens Plejehjem. Derfor er der konstant udviklingsprojekter i gang. Men ikke udviklingsprojekter der vokser plejehjemmet over hovedet, forklarer han. Nu handler projekterne om at se behovet hos den enkelte beboer og købe teknologi ind i mere moderat mængde i stedet for til hele plejehjemmet. 

- Nu kan vi kigge mere på den enkelte i forhold til to ting. For det første i forhold højere livskvalitet og for det andet, hvordan det ressourcemæssigt går op, i forhold til hvornår teknologien har tjent sig selv hjem igen. Det handler blandt andet om, at vi ikke nødvendigvis skal have 75 af én ting teknologi, hvis den kun er gavnlig for tre beboere, fortæller Lars Nøhr. 

Ifølge ham kommer ældreområdet og Fremtidens Plejehjem blandt andet til at se meget mere til sensor-teknologi, som allerede bliver benyttet i gulvene i beboernes lejligheder. Teknologien kan fx også benyttes i beboernes senge til monitorer vejrtrækning. 

- Det væsentlige hos os er, at i de projekter, vi sætter i gang, er der et udvalg af medarbejdere og beboere. På den måde ser vi på effekten i virkeligheden, og finder ud af om det virker, og hvordan det virker. Ved at køre små projekter på den måde, kan vi også være Fremtiden Plejehjem om 20 år, fortæller Lars Nøhr om Fremtidens Plejehjem i fremtiden.