Alt for ofte kommer diskussionen om velfærdsteknologi til at handle om f.eks. robotstøvsugeren i stedet for den opgave, der skal løftes. Sådan lyder erfaringerne fra KL’s leder af Center for Velfærdsteknologi, Gitte Duelund Jensen.

- Vi er rigtig gode til at forelske os i teknologien, fordi vi bliver så benovet over alt det, man kan, og som er muligt. I stedet burde vi blive bedre til at have fokus på kerneopgaven og finde ud af, hvordan vi gør den bedst muligt og lave løsningerne for kerneopgavens skyld, forklarer hun.

Den holdning er Anja Jørgensen, der er direktør for SOSU Nord, enig i. Hun ser teknologien som et hjælpemiddel til social- og sundhedsassistenten, der både kan skabe et bedre fysisk arbejdsmiljø for medarbejderen og en øget livskvalitet for borgeren. 

- Det handler om have plejen i centrum og indsætte teknologien der, hvor den kan øge livskvaliteten, forklarer hun og fortsætter:

- Derfor giver det ikke mening at snakke om robotter, men om opgaver der skal løses.

Fra fokus på teknologi til opgaver der skal løses

Helle Bay Svensson, der er social- og sundhedsassistent på Fremtidens Plejehjem, arbejder med velfærdsteknologi hver dag. Hendes arbejde handler ikke længere om teknologi, men om at flytte beboernes og hendes regne ressource fra praktiske og rutinemæssige gøremål til aktiviteter, der giver mening og livskvalitet. Og det hjælper velfærdsteknologien med. 

- Teknologien betyder, at den energi beboerne måske skulle bruge på nogle forskellige praktiske ting, den kan de nu bruge på nogle gode ting, for eksempel mere samvær og flere aktiviteter. De har måske mere overskud til at gå en tur, vi har jo nogle fantastiske omgivelser, forklarer Helle Bay Svensson. 

LÆS OGSÅ: Her er velfærdsteknologien 'bare' en del af arbejdsdagen 

Fremtidens Plejehjem åbnede i februar i Aalborg Kommune. Plejehjemmet integrerede velfærdsteknologi allerede under tegningen af plejehjemmet. I dag har alle plejehjemmets 75 værelser skylle-tørre toilet, loftlift, mobile håndvaske og et trykfølsomt gulv, der ved hjælp af sensorer kan alarmere personalet, hvis en beboer falder.  

Ikke bange for velfærdsteknologien

Helle Bay Svenssons egne ressourcer får et nyt fokus, takket være teknologien. De flyttes på samme måde som beboernes ressourcer fra rutinemæssige gøremål til aktiviteter med fokus på livskvalitet. 

- Jeg tror, at arbejdet forandrer sig i takt med den teknologi, der bliver udviklet. Mit arbejde bliver nok mere et arbejde, der har fokus på værdighed, og at beboernes ressourcer bliver brugt rigtigt end på det traditionelle praktiske arbejde, forklarer hun. 

Helle Bay Svensson er ikke bange for, at teknologien skal overtage hendes arbejde, men hun kan se, at den er med til at redefinere nogle af hendes opgaver. For eksempel skal hun i højere grad være guide og hjælpe de ældre med at være selvhjulpne.

- Jeg har stadig nogle essentielle arbejdsopgaver, som jeg ikke kan give videre til teknologien. Men der er mange ting, der har gjort min arbejdsdag nemmere, mere skånsom og mere tidsbesparende. For eksempel den mobile håndvask, der kan skubbes hen til toilettet så beboeren selv kan vaske sig, når hun er på toilettet, fortæller Helle Bay Svensson. 

Plejehjemmets loftlifter har også gjort arbejdet lettere. De kan betjenes af en enkelt person, hvor man tidligere skulle være to. Det betyder en nemmere seance for både beboer og personale.

- Vi skal nemlig ikke ringe til en kollega og vente, så hun kunne komme og hjælpe. Det er hurtigere og rarere, forklarer Helle Bay Svensson. 

Anja Jørgensen, direktør for SOSU Nord, peger i samme retning. Derfor er det nødvendigt at uddanne fremtidens medarbejdere i at håndtere teknologierne og til at vurdere den kontekst teknologien skal benyttes i.

- Fremtidens medarbejdere skal uddannes i at håndtere teknologierne, og der er ingen tvivl om, at med velfærdsteknologiens udvikling vil fremtidens medarbejdere også skulle kunne håndtere nye typer af medarbejderroller, og der er det vigtigt at SOSU-skolerne følger med, fortæller hun.

Især tre nye medarbejderroller er i spil. Den ene rolle er ’ressourcedetektoren’, der identificerer ressourcer hos borgeren, i borgerens netværk og i egen organisation. Den anden rolle er ’medbyggeren’, der bygger løsninger i fællesskab med borgeren og institutioner, fordi komplekse udfordringer ofte kræver fælles løsninger. Den tredje rolle er ’oversætteren’. Her skal medarbejderen oversætter det abstrakte løsninger og muligheder for borgeren til tydelig tale og handling.

- Det er tre roller som med velfærdsteknologiens fremfærd bliver en nødvendighed at tænke ind i arbejde og uddannelse, forklarer direktør Anja Jørgensen. Hun henviser med de tre nye rolle til en udgivelse om fremtidens medarbejdere, som SOSU Nord har lavet i samarbejde med Mandagmorgen.

Det næste kapitel for velfærdsteknologi

Leder i KL’s Center for Velfærdsteknologi, Gitte Duelund Jensen, håber, at det næste kapitel i den velfærdsteknologiske historie bliver en, der minder om Helle Bay Svensson oplevelse af teknologien En teknologi der er integreret i personalets arbejde, og som frigiver ressourcer til kerneopgaven. Derfor handler det næste kapitel også om den organisatoriske del af arbejdet med velfærdsteknologi, om implementering og integrering. 

- Vi har talt rigtig meget og længe om velfærdsteknologi, men vi har endnu ikke set den i stor skala. Vi har ikke set teknologien i en konsekvent omlagt og effektiviseret organisering. Det næste bliver at have et organisatorisk perspektiv på det teknologiske. Det, tror jeg, bliver det ’nye’ og som kommer til at rykke rigtig meget, de næste års tid, spår Gitte Duelund Jensen om fremtidens fokus på velfærdsteknologi.