De ældre i Fredericia lærer at blive selvhjulpne igen

Fredericia: Ældrepleje vendt på hovedet

Projektet ’Længst muligt i eget liv’ handler om at tænke i muligheder og gøre brug af borgernes egne ressourcer. Det har ændret markant på Fredericia Kommunes måde at tænke ældrepleje på.

Af Lisette Poulsen 21/10/2013

Personalet i ældreplejen er rigtig gode til at hjælpe, men risikerer i virkeligheden at overhjælpe og gøre de ældre borgere passive. De bliver hjælpeløse, når man hente kaffen til dem og giver dem strømper på i stedet at lade dem gøre det selv.

Før var det ikke så attraktiv at arbejde i ældreplejen i Fredericia, som det er i dag. Medarbejderne er stolte af deres arbejde, og det har de god grund til.

Mona Nederby Larsen, pleje- og sundhedschef

Selvom det går langsommere, når fru Hansen på 89 år selv tager tøjet på om morgenen, så mister hun til sidst evnen til selv at gøre det, hvis plejepersonalet gør det for hende. 

- Projektet ’Længst muligt i eget liv’ startede i 2008, og det udvikler sig med lynets hast. Vi oplever en kæmpe kulturændring, hvor vores måde at tænke plejesektoren på er vendt på hovedet, fortæller Mona Nederby Larsen, som er pleje- og sundhedschef i Fredericia Kommune.

Principperne bag at være længst muligt i eget liv

I Fredericia skal de ældre borgere opnå den livskvalitet, det er at kunne klare sig selv mest muligt i alderdommen. Man er gået væk fra den traditionelle forståelse af ældreplejen, hvor en social- og sundhedsassistent kommer og gør rent, køber ind og hjælper med den personlige hygiejne. Nu samarbejder man i tværfaglige teams, der gør de ældre borgere så selvhjulpne som muligt.   

Som udgangspunkt fokuser man på borgerens egne ønsker og behov, og hvad borgeren kan, frem for hvad denne ikke kan. Det tværfaglige team lægger sammen med borgeren en plan for, hvordan han eller hun modtager den bedst mulige pleje. Og her forstås pleje som en hjælp til at kunne gøre flere ting selv for at bevare det uafhængige liv.

LÆS OGSÅ: I Varde vælger hjemmeplejen selv sine vagter

Tværfagligt team er nøglen til succes

Det tværfaglige team består af en sygeplejerske, en fysioterapeut eller en ergoterapeut og en social- og sundhedsassistent. Når en borger tager kontakt til kommunen for at få hjælp, kommer en fra teamet på besøg hos med borgeren. Sommetider er borgerens pårørende også med til at lave planen.

Uddannelsen skal løbende holdes ved lige, for vi skal hele tiden udvikle os og blive bedre. Derfor er det vigtigt, at vi ikke kun lære på skolebænken, men også i praksis.

Mona Nederby Larsen

Planen indeholder målsætninger for, hvad borgeren gerne vil kunne selv. Og så arbejder man ud fra planen ved besøgene i hjemmet.

Det tværfaglige team kommer på besøg minimum hver tredje måned, mens hjemmeplejen sørger for at hjælpe og støtte undervejs. Hvis der er mere behov for det tværfaglige team støtter, bliver det aftalt.

Medarbejderne bliver uddannet til opgaven

Før de nye principper bliver ført ud i virkeligheden på et plejehjem eller hos hjemmeplejen i en bydel, kommer alle medarbejderne på et to-dages kursus. Her lærer de om, hvordan man motiverer andre, opdager borgernes ressourcer og laver planer i teams.

Bagefter bliver medarbejderne tilbudt løbende kompetenceudvikling, for eksempel når det tværfaglige team er med på besøg hos en borger.

Hjemmehjælperen, som har den daglige kontakt med borgeren, får gode råd af det tværfaglige team til at håndtere udfordringer eller nye ideer til at arbejde med borgens egne ressourcer.

Mona Nederby Larsen fortæller, at den praktiske læring har været vigtigt for, at uddannelsen holdes løbende ved lige, hvis vi hele tiden skal udvikle os og blive bedre. Derfor er det vigtigt, at vi ikke kun lærer på skolebænken, men også i praksis.

LÆS OGSÅ: Personalets nye ideer giver mere tid til omsorg

Arbejdsglæde og mindre sygefravær for medarbejderne

Sygefraværet blandt de ansatte er dalene og seneste trivselsmålinger viser, at medarbejderne i ældreplejen nu har større arbejdsglæde, end før projektet startede. Ifølge Mona Nederby Larsen skyldes det dels, at medarbejderne i højere grad bruger deres faglighed, og dels at de oplever, hvilken effekt det har for borgerne.

- Arbejdet bliver mere meningsfuldt, når medarbejderne kan se, hvor glade de ældre borgere bliver over små ting, som de lærer at gøre selv igen. Deres arbejde giver rent faktisk mening, og det giver dem stor tilfredshed, fortæller Mona Nederby Larsen og slutter:

- Før var det ikke så attraktiv at arbejde i ældreplejen i Fredericia, som det er i dag. Medarbejderne er i dag stolte af deres arbejde og det har de god grund til.

Om projektet 'Længst muligt i eget liv'

Fredericia hentede inspiration til deres projekt ’Længst muligt i eget liv’ i Östersund i Sverige. I dag har de overhalet Östersund, som nu henter inspiration fra Fredericia. Og det er de ikke ene om. Principperne fra ’Længst muligt i eget liv’ har bredt sig til store dele af Danmark, og efterspørges også i Norge og Sverige.

Det er ikke kun i ældreplejen, at de nye plejeprincipper kan bruges. De er også populære i andre sektorer. For eksempel kan principperne bruges i arbejdet med at få borgere tilbage på arbejdsmarkedet efter langtidssygemeldinger.

Læs mere om projektet 'Længst muligt i eget liv'