
Dialogspil om krænkende adfærd - hvor går grænsen?
Prøv dialogspillet Isbjerget og få mere viden, åbenhed og synlighed om krænkende adfærd fra borgere og samarbejdspartnere.
Står I indimellem i situationer, hvor der er tvivl om, hvad man skal finde sig i fra borgere og eksterne samarbejdspartnere? Hvad er en almindelig del af jobbet, og hvad er ikke acceptabel og krænkende adfærd? Får I anmeldt og registreret relevant og nok?
Arbejdsmiljø København har skabt dialogspillet ”Isbjerget - hvor går grænsen?” for at støtte arbejdspladser i at få skabt øget viden, åbenhed og synlighed på arbejdspladsen om krænkende adfærd.
Spillet kan være med til at sætte fokus på, at grænsen for hvad der opleves krænkende, kan være forskellig fra medarbejder til medarbejder. Det kan også hjælpe arbejdspladser med at definere, hvilken adfærd der er acceptabel, og hvornår en hændelse skal registreres, så der ens praksis.
Spillet indeholder en række eksempler på hændelser fra:
- Borgerkontakt
- Plejehjem
- Hjemmepleje
- Botilbudsområdet
- Børne- og ungeområdet.






