Stress-faktorer på jobbet

Job- og branchemæssige stressfaktorer

Rapporten handler om sammenhænge mellem job, brancher og stressfaktorer – med særligt fokus på jobtyper i kommuner og regioner.

Af Personaleweb 01/09/2008
Danske Regioner,
KL,
KTO

Rapporten  er et forarbejde til et inspirationskatalog med strategier til at forebygge stress.

Stress forekommer inden for alle brancher, men i højere grad i den offentlige end i den private sektor. Rapporten peger på arbejdet med mennesker som et arbejdsområde med særlig høj risiko for stress.

Det er især sundheds- og omsorgsarbejde og herunder pædagogisk arbejde, der skiller sig ud, men også undervisning, service- og kunderelateret arbejde og ledelse kan være særligt psykisk belastede. Fælles for dem er, at den ansatte bruger sig selv som redskab i arbejdet, og arbejdet stiller krav til følelsesmæssig involvering, viden og indsigt.

Om rapporten:

Kapitel 1 giver en kort beskrivelse af, hvad stress er.

Kapitel 2 belyser fakta om, hvor udbredt stress er og konsekvenserne af stress.

Kapitel 3 indeholder nationale data og bidrag fra forskningsområdet om, hvor vi finder stressen, og hvem der har stress.

Kapitel 4 opsummerer forskningsbaseret viden om faktorer i arbejdet, der har sammenhæng med stress. Fokus rettes mod den kommunale og regionale sektor, og udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø belyses ud fra viden fra forskningens verden.

Kapitel 5 har fokus på udviklingen i det psykiske arbejdsmiljø samlet set samt inden for forskellige typer brancher og jobs.

Kapitel 6 ser nærmere på vold i arbejdet – en betragtelig stressfaktor som mange offentligt ansatte har inde på livet. Vold og trusler om vold i arbejdet belyses ud fra forskellige kilder og undersøgelser.

Kapitel 7 har fokus på stress, psykiske lidelser og førtidspension. Sammenhængen mellem førtidspension, sektorer og arbejdsforhold belyses kort.

Kapitel 8 og 9 belyser anmeldte psykiske arbejdsskader.

Kapitel 10 sammenfatter rapportens gennemgang af de forskellige undersøgelser og kilder.

Job- og branchemæssige stressfaktorer
Kontakt vdr. job- og branchemæssige stressfaktorer

KL, kl@kl.dk, 3370 3370

KTO, kto@kto.dk, 3311 9700

Danske Regioner, regioner@regioner.dk, 3529 8100

Læs mere om stressniveau

Find en oversigt over stressniveauet i 56 jobgrupper lavet af Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø.