MED-udvalg går forrest: Fra kerneopgave til MUS
I Frederiksberg Kommune har ledere og medarbejdere i MED-udvalget på social, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet stået i spidsen for at udvikle et medarbejdergrundlag med kerneopgaven som omdrejningspunkt.
Vi siger kerneopgave - hvad siger I?
Sådan har spørgsmålet lydt til bl.a. sygeplejersker, socialpædagoger, social- og sundhedshjælpere og jobkonsulenter i 15 lokale MED-udvalg på Frederiksberg.
Frederiksberg Kommune har arbejdet med kerneopgaven på ledelsesniveau siden 2012. I 2013 blev begrebet introduceret på MED-niveau, og i 2014 besluttede Område MED på social, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet at inddrage alle medarbejderne i diskussionen.
Målet var at skabe et fælles medarbejdergrundlag, der giver konkrete bud på, hvad kerneopgaven er, og hvilke kompetencer og forudsætninger, der er nødvendige for at kunne lykkes med kerneopgaven.
Arbejdet har taget knap to år, og resultatet er - ud over en lille slå-ud pjece med kerneopgaven i midten – en stor portion læring og øget bevidsthed.
- Vi fik os lidt af en aha-oplevelse, da vi besøgte de lokale MED-udvalg, fordi det viste sig, at det langt fra stod klart, hvad kerneopgaven er, siger Carina Barsøe Olsen, der er næstformand i Område MED og dermed repræsenterer over 3000 medarbejderne på social, sundheds- og arbejdsmarkedsområdet.
Fem afgørende kompetencer
Henning Daugaard, direktør for Social, Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet i Frederiksberg Kommune og formand for Område MED forventede ligeledes i starten, at processen primært skulle handle om, hvilke kompetencer og forudsætninger, der skal være tilstede for, at man kan arbejde med kerneopgaven.
- Det overraskende var, at der er mindst lige så meget brug for tid, rum og fokus på, hvad kerneopgaven er, siger han.
Det skyldes ifølge Henning Daugaard, at det er nemt at forveksle kerneopgave med ydelser, og at kerneopgaven er et nyt begreb, der gør op med ideen om, at hvis bare hver faggruppe løser sine opgaver, så ender det bedst muligt for den enkelte borger.
Under besøgene hos de lokale MED-udvalg blev der dog også snakket om kompetencer. Hvert udvalg blev bedt om at komme med en top-3 liste over de vigtigste kompetencer, man skal mestre for at kunne løse kerneopgaven på tværs af fagligheder og konkrete arbejdsopgaver.
På baggrund af forslagene skar Område MED listen ned til fem afgørende kompetencer.
- Kunne spotte og forløse borgerens ressourcer
- Kunne stille sin faglighed til rådighed for andre
- Tage borgeren alvorligt og tilrettelægge det bedste forløb for borgeren
- Kunne tænke ”ind i boksen” og bevare fokus på kerneopgaven, når man løser daglige opgaver
- Kunne afslutte arbejdsopgaver og afvikle de opgaver, hvor effekten udebliver
Af de fem kompetencer skabte især punktet om at stille sin faglighed til rådighed for andre debat, husker Carina Barsøe Olsen, der selv arbejder som social- og sundhedsassistent.
- For hvad vil det sige at stille sin faglighed til rådighed? Mange kan godt se, at de stiller den til rådighed for borgeren, men at være bevidst om, at man også skal stille den til rådighed for samarbejdspartnere, andre faggrupper, ledere m.v. Det var en aha-oplevelse for mange.
Kerneopgaveambassadører
Tanken er, at kompetencelisten bl.a. skal bruges i forbindelse med rekruttering af nye medarbejdere og ved MUS-samtalen til at vurdere, hvilke kompetencer, man som medarbejder allerede har og hvilke, man skal arbejde med. Næste skridt er at præsentere medarbejdergrundlaget for de lokale MED-udvalg.
- Derefter afholder de lanceringsmøder for medarbejderne, der på mødet får deres eget eksemplar af medarbejdergrundlaget, siger Henning Daugaard.
Sideløbende uddanner Frederiksberg Kommune såkaldte kerneopgaveambassadører, der skal agere fødselshjælpere i processen med at vække kerneopgave-snakken til live.
-Det er sjovt, at det ender sådan. Vi burde egentlig sætte gang i kompetenceudvikling i forhold til at få udført kerneopgaven. Nu bliver kompetenceudviklingen, at man lokalt får støtte til at sætte gang i debatten om, hvad kerneopgaven er, siger Henning Daugaard, der regner med at uddanne 15 kerneopgaveambassadører.
Lyttende og ikke snakkende
For Carina Barsøe Olsen har arbejdet med kerneopgaven været en kæmpe øjenåbner.
- Vores Område MED er meget mere levende nu, efter at vi har været ude og tale med de lokale MED-udvalg. Vi er mere synlige og tilgængelige, og folk synes, det er enormt spændende, siger hun og understreger, at arbejdet med kerneopgaven ikke er et projekt.
- Det fortsætter. Det er udvikling i dag, i morgen og om et år.
Henning Daugaard har ligeledes fået øjnene op for, hvor omfattende arbejdet med kerneopgaven er. Også uddannelsesinstitutionerne skal på banen.
- Det handler ikke kun om kompetenceudvikling af nuværende medarbejdere. Vi skal et spadestik dybere. Kerneopgave skal tænkes ind i grunduddannelserne på de institutioner, der uddanner sygeplejersker, socialrådgivere og sosu-assistenter, siger han.
Hans bedste råd til ledere og MED-udvalg, der ønsker at arbejde med kerneopgaven er at være nysgerrig og lyttende frem for snakkende.
- Medarbejderne skal med fra start. Hvis man kommer med et udkast og spørger: Hvad synes I om det? så dør diskussionen hurtigt. I stedet skal man sige: Vi siger kerneopgave. Hvad siger I?
"Arbejdet i vores team med at sætte ord på den fælles kerneopgave har hjulpet os med at finde balancen mellem en drift, der skal fungere, og at tage afsæt i borgernes ressourcer. Processen har legitimeret og givet yderligere energi til arbejdet med borgernes ressourcer, som jo er det, jeg elsker ved mit arbejde."
"Jeg sparrer en masse med kolleger både i min egen og andre afdelinger om de redskaber, jeg kender særligt godt. Jeg frygtede i starten, at det ville blive set som belærende. Men det er ikke tilfældet. I stedet bliver der lyttet og arbejdet med det. Det giver mig enorm arbejdsglæde og motivation at få anerkendelse for mine kompetencer fra kollegerne."
"Vi er godt i gang med at flytte fokus fra et sagsperspektiv på borgerens vanskeligheder til en mere systematisk tværfaglig indsats med afsæt i borgerens udviklingspotentialer. Det kræver bl.a. et tættere samarbejde mellem borger, myndighed og udfører."