Repræsentanter fra med-udvalg i kommunerne er på kursus i kommunikation og sammenhængskraft

Kommunikation skaber sammenhængskraft i MED

God kommunikation fra MED-udvalget er med til skabe sammenhæng i organisationen, for det giver medarbejdere og ledere en oplevelse af, at de har en fælles forståelse for samarbejde, opgaver og mål.

Af Jeanette Hedegaard 03/06/2013

MED-udvalgene i kommuner og regioner har mange opgaver, de skal varetage. Og opgaverne er forskellige fra udvalg til udvalg, fordi udvalgene repræsenterer forskellige typer af opgaver, arbejdspladser og niveauer i det kommunale og regionale regi.

Læs også: Kommunikation - mimik, gestik, kropssprog og fælles opmærksomhed

Det påvirker arbejdspladsen positivt og støtter op om forandringer, hvis MED-udvalgene er bevidste om, hvad de kommunikerer til hvem, når de kommunikerer klart og præcist ud til deres omverden.

Det enkelte MED-udvalg kan skabe en rød tråd og sammenhængskraf i MED-samarbejdet ved at holde fokus på de fælles mål og en god kommunikation. En god kommunikation kræver planlægning og omtanke, men i den anden ende giver det også en positiv effekt.

Fokus på kerneopgaven kræver kommunikation

I kommuner og regioner er der fokus på, hvordan man bedst udvikler kerneopgaverne, og mange steder er der også fokus på, hvordan medarbejdere og ledere omstiller sig til at udføre dem bedst muligt.

Her kan god kommunikation i MED-systemet og sammenhængskraft være et middel til at opnå resultater.

PUF uddannelsestilbud giver MED-udvalgene konkret inspiration til at arbejde med deres kommunikation. Hvad er formålet med udvalgets kommunikation? Hvem repræsenterer vi? Hvad skal vi? Hvad vil vi? Hvordan gør vi det? Det giver mening og kvalitet i MED-samarbejdet til gavn for kerneopgaven og trivslen på arbejdspladsen. 

Ulla Bertelsen, PUF

Samarbejdet mellem ledere og medarbejdere betyder noget for, hvordan de i dagligdagen styrker og udvikler kerneopgaven og trivslen på arbejdspladsen.

For et godt samarbejde og en klar og relevant kommunikation gør, at arbejdspladsen kan varetage opgaverne, udvikle kerneydelsen og omstille sig på forandringer.

Kommunikation på mange niveauer

For MED-udvalget kan det også handle også om at få kommunikeret ud i organisationens mange niveauer, hvordan mål og beslutninger skal føres ud i praksis.

For at opnå dette skal mål og beslutninger være kendte og accepterede bredt i organisationen af ledere såvel som af medarbejdere. Og for at opnå den sammenhængskraft, så kræver det en god kommunikation – ikke mindst i MED-systemet.

Artiklen er inspireret af et oplæg på PUFs uddannelsetilbud om sammenhængskraft og kommunikation i MED-systemet.

Mere inspiration: Trivselsprocessen
vejen til trivsel

Der er mange veje til at øge trivslen på de kommunale arbejdspladser for ledere og medarbejdere. Modellen 'Trivsel - fra måling til handling' giver et overblik over alle faserne i trivselsprocessen. Læs mere om arbejdsglæde og trivselsmodellen her