Festskrift hylder MED's 15 år
På 15 år har ledere og medarbejdere opnået bedre samarbejde og mere medindflydelse med MED-systemet. Et festskrift ser tilbage og giver et bud på fremtiden.
Kommunaldirektører og medlemmer af HovedMED fortæller om MED-systemets rolle i det daglige arbejde og formændene for OAO og FTF deler forventninger til fremtiden i festskriftet ’En hyldest til MED-systemet’. Det er udgivet i forbindelse med MED-konference 2012, der blev afholdt i starten af december.
Blandt andet fortæller Gentofte og Struer Kommune, hvordan de oplever, at beslutninger går hurtigere og nemmere igennem, når de har været diskuteret i HovedMED.
Læs mere og hent inspiration til, hvordan du kan arbejde med at udvikle MED – systemet i ’En hyldest til MED – systemet’.
Dennis Kristensen, formand for OAO, beskriver, hvordan han MED-systemet som en vigtig brik i at øge kvaliteten i den offentlige sektor.
Bente Sorgenfrey, formand for FTF, forklarer, hvordan hun mener, at der er brug for en fundamental ændring i den måde, den offentlige sektor bliver styret på. Her spiller MED-systemet en vigtig rolle.
MED-udvalgene er også stedet, hvor den strategiske dialog mellem medarbejdere og ledelse kan udvikles og de bæredygtige fremtidige løsninger findes.